Regeringens nye 2-3 børns-politik

Af regeringens nyligt fremlagte finanslovsforslag fremgår det, at man vil skære i børnefamilieydelsen. Hvis forslaget vedtages, vil børnefamilier fremover få fuld børnefamilieydelse til barn n. 1 og nr. 2, og til det tredje barn kun 75% , mens der ikke fremover vil blive givet børnefamilieydelse til det fjerde, femte osv. barn.

Regeringens formål er at spare 400 millioner kr., og af sammenhængen fremgår det, at denne besparelse skal være med til at finansiere de store skattelettelser, som regeringen har stillet i udsigt. Hvis regeringens formål kun var at spare penge på børnefamilieydelsen, kunne man jo have reduceret alle ydelserne med fx 30%, men når man helt fjerner ydelsen til andre end de 2-3 første børn, må det være, fordi man har et eller andet mål med det.

Et af de vigtigste politiske styringsredskaber i dag er økonomien, i form af beskatning og afgifter og i form af tilskud og overførselsindkomster. Det kender vi, når det gælder om at få folk i arbejde, hvor man søger økomomisk at presse og lokke folk til at tage et arbejde og til at arbejde mere. På familieområdet er der altså tale om en klar 2-3 børns-politik, hvor man søger at påvirke familiers valg at antallet af børn med økonomiske midler. Det signal, regeringen med dette forslag sender til familien Danmark, er vel, at en familie med et eller to, eller til nød tre børn er det normale og ønskelige i det danske samfund. Som en, der selv er vokset op i en familie med fem børn, er det lidt underligt at opleve, at det normale, som samfundet kan støtte, er, at familier kun har 2-3 børn!

Hvorfor vil regeringen indføre en 2-3 børns politik? Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som ellers ikke ønsker at skære i velfærden, begrunder sin støtte til forslaget med, at det vil ramme de mange indvandrer-familier, som har mange børn. Jeg kan imidlertid ikke tro, at det er regeringens mål med dette forslag, , blot er at tilgodese støttepartiets fremmedfjendske politik. Men hvad er så formålet?

Problemet ved denne 2-3-børns politik, er – udover at den vil ramme 100.000 familier og dermed få konsekvenser for langt over 100.000 børn – at den sandsynligvis vil bidrage til en nationalt set uheldig demografisk udvikling. Allerede i dag er fødselsraten i Danmark så lav, at vi som befolkning ikke kan reproducere os selv, og med denne ændring i børnefamilien fjernes et incitament til at få flere børn. Skal vi i de kommende årtier fastholde det nuværende befolkningstal, så er der kun to muligheder, enten en forhøjelse af fødselsraten eller også en fortsat og måske forøget indvandring.

Christiansfeld, lørdag, den 2. september 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: