Hvad er kirken rolle i et pluralistisk samfund?

Det er et uafviseligt faktum, at Danmark i disse år – som følge af sekularisering og migration – udvikler sig fra et religiøst monolitisk til et pluralistisk samfund. Samtidig med at medlemskabet af folkekirken falder støt og nu er omkring 75%, vokser antallet af borgere, der tilhører andre religioner. I sin seneste bog stiller Jeppe Bach Nikolajsen, der er lektor ved MF i Århus, og professor ved MF i Oslo, det meget relevante spørgsmål om ”Kirkens rolle i et pluralistisk samfund”. I otte kapitler, hvoraf de 7 tidligere har været trykt som artikler, tager forfatteren livtag med dette emne. Han sammenligner udviklingen i forholdet mellem folk og kirke i de nordiske lande og drøfter pluraliseringens betydning for forståelsen af den kristne etik. I to kapitler redegøres der for kirken som fortolkningstradition og som fortolkningsfællesskab i et pluralistisk samfund. Og forfatteren diskuterer, hvilken konsekvens pluraliseringen må få for kirkens liturgiske liv, for kirkens stemme i samfundet og for kirkens mission.

Bogens hovedtese er, at når samfundet pluraliseres, og den kristne kirke ikke længere udgøres af alle, men kun af nogle, så må kirken begynde at forstå sig selv som en særlig social størrelse, som legemliggørelsen af den kristne tradition. Eller sat på en kort formel: der må ske ”et ekklesiologisk skift i fokus fra Corpus Christianum til Corpus Christi” (s. 5f). Forfatterens ambition med denne bog er at yde ”et bidrag til at udvikle en teologi om kirken, som tager højde for et senmoderne pluralistisk Norden og samtidig kan karakteriseres som luthersk” (s. 6).

Ekklesiologi er nok en af de teologiske discipliner, som der ikke er nogen stærk dansk tradition for at dyrke, hvilket måske hænger sammen med den folkekirkelige struktur med dens forvikling med staten. Der er da også observatører af kirkelivet i Danmark, der har stillet spørgsmål ved, om vi har en egentlig kirke i Danmark, om vi i reformationstiden fik et statsligt kirkevæsen, og i dag på god kongregationalistisk vis først og fremmest har en samling af mere eller mindre uafhængige menigheder.

Under alle omstændigheder – og herunder især også den omstændighed, at det danske samfund i disse år undergår en religiøs pluralisering – er det meget prisværdigt, at Nikolajsen giver et meget kvalificeret bud på, hvordan vi i en postmoderne kontekst med skyldig hensyntagen til vor lutherske tradition kan tænke kirke i dag. I det arbejde inddrager forfatteren ikke kun danske teologer og lutherske teologer, men også bl.a. amerikanske evangelikale teologer, som Stanley Hauerwas og Harald H. Yoder.

Nikolajsen når frem til, at kirken som en særlig social størrelse i det pluralistiske samfund bl.a. har flg. roller: Den skal være et hermeneutisk fællesskab, hvor man lader den kristne tradition få en central plads. Den skal være et liturgisk fællesskab, der skal bidrage til at forme den kristne kirkes liv i verden. Den skal være et etisk fællesskab med fokus på en specifik kristen etik. Den skal vedkende sig sit samfundsansvar inkl. et samfundskritisk engagement. Endelig skal kirken være et missionalt fællesskab, dvs. at det forhold, at kirken er sendt til verden, må bestemme hele dens liv i verden.

Når teologer og kirkefolk, både lutheranere og ikke-lutheranere fra andre lande, fx USA, som ikke har tradition for brede folkekirker, besøger Danmark, har de ofte meget svært ved at forstå den kirkelige virkelighed hos os. Mens der i mange andre lande er en meget klar menighedsforståelse, hvor alle er klar over, hvem der hører med til menigheden, og hvem der ikke gør det, så er menighedsforståelsen folkekirken i praksis meget mere flydende. På den ene side bevirker det, at ekklesiologien let bliver meget diffus, eller at der i praksis fokuseres på præsten og kirkebygningen, når man taler om kirken. På den anden side betyder de uklare grænser, at tærsklen måske bliver lavere til kirken, og at kirken dermed måske har nogle missionale muligheder, som måske ville gå tabt med en tydelig forståelse af menigheden som en veldefineret størrelse.

Min eneste betænkelighed ved den ekklesiologi, som Nikolajsen med sit meget grundige arbejde her lægger op til, er, om den – i den nuværende grumsede overgangstid fra det homogene kristenhedssamfund til et langt mere religiøst pluralistisk samfund – måske kommer til at trække kirkens grænser lidt for hårdt op til skade for evangeliets frie løb i samfundet?

Men under alle omstændigheder peger Nikolajsen på de helt centrale ekklesiologiske problemstillinger, som vi som kirke bliver nødt til at forholde os til i de kommende år. Og derfor kan bogen stærkt anbefales til alle, der er optaget af, hvordan vi på en meningsfuld måde kan være kirke i dag og i fremtiden.

 
Christiansfeld, tirsdag, den 3. oktober 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 3. oktober 2017 - 18:14

    Ja, det er et “…faktum, at Danmark i disse år – som følge af sekularisering og migration – udvikler sig fra et religiøst monolitisk til et pluralistisk samfund”. Hvorfor ikke skrive i klart sprog, at udfordringen fra migrationen kommer fra det muslimske segment? Alt for ofte støder man på denne tilsyneladende modvilje eller ulyst til at turde udfordre den muslimske version af kristendommens “ekklesiologi”. I sidste ende drejer det sig vel om, hvilken form for samfund, vi ønsker at efterlade til vores børn?

    For ca. 25 år siden mødte jeg den tidligere og nu desværre afdøde biskop i Roskilde, Jan Lindhardt, i et lukket selskab. Jeg er ikke det, man kan kalde en troende kristen, men mit ægteskab med en irsk katolik og adskillige år i Mellemøsten gav mig en fornemmelse af, at religion og kirkens rolle her i Danmark, trods alle forudsigelser om det modsatte, ikke var udspillet, og jeg opfordrede ham til at synliggøre sit protestantiske syn på kristendommes rolle her i Danmark vs. katolicismens og islams. Mine overvejelser i de år endte med, at jeg fortsatte med at støtte folkekirken, fordi jeg så den som det bedste forsvar for det liberale og udogmatiske menneske-og samfundssyn mod det, jeg havde set i Irland og Mellemøsten.

    Jeg har ikke læst ”Kirkens rolle i et pluralistisk samfund”. Jeg ved blot, at hvis den danske kirkes rolle i et pluralistisk samfund fremover skal dreje sig om nogle diffuse udtalelser om ” hermeneutisk fællesskab, “”et ekklesiologisk skift i fokus fra Corpus Christianum til Corpus Christi” eller lignende, så vil jeg nok overveje at afslutte mine indbetalinger til kirkeskatten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: