Kampen om religionsfrihed i islam – 1

”’Let there be no Compulsion in Religion’ (Surah 2:256). Apostasy from Islam as judged by contemprary Islamic Theologians” (2016) er titlen på en bog af Christine Schirrmacher. På 620 sider drøfter hun religionsfrihed og helt specifikt spørgsmålet om holdningen til apostasi i islam.

Religionshistorien viser, at der i alle verdensreligionerne har været større eller mindre problemer mht. respekten for religionsfrihed. Religionsfrihed er som de andre frihedsrettigheder og menneskerettigheder, som vi i dag er tilbøjelige til at tage som givne, netop som menneskerettigheder, er et nyere fænomen, og derfor kan det måske ikke undre, at der fx i oldtiden og middelalderen sædvanligvis ikke var nogen religionsfrihed, men også i nyere tid, hvor der kom fokus på borgernes frihedsrettigheder, har der været og er der stadig alvorlige problemer med religionsfrihed. Det gælder i høj grad også i muslimske lande og sammenhænge.

En undersøgelse foretaget af PEW i 2014 viste således, at over 20 muslimske lande, inkl. næsten alle de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika havde en lovgivning, der gjorde apostasi strafbart. Dertil kommer, at der i disse lande og en lang række andre lande også var blasfemilove, der i høj grad indskrænkede religionsfriheden. En anden PEW undersøgelse fra 2013 viste, at der i mange muslimske lande var et stort flertal blandt dem, der gik ind for at shari’a skulle være landets lov, for at der skulle være dødsstraf for apostasi. Procentallene ser således ud.

Dobbeltbillede
I bogen giver Schirrmacher en meget grundig redegørelse for, hvordan apostasi er blevet forstået i den islamiske tradition og for, hvordan apostasi er blevet straffet, og gennemgår også hvordan status i lande med muslimsk flertal er i dag. Dernæst analyserer hun, hvordan tre nutidige indflydelsesrige muslimske teologer tolker apostasi og i det hele taget forholder sig til spørgsmålet om religionsfrihed, nemlig Abu l-A’la Maududi, Yusuf al-Qaradawi, der begge på forskellig vis holder fast ved den traditionelle forståelse af aposasi, og så Abdullah Saeed, der går ind for religionsfrihed.

Da jeg forleden begyndte at læse bogen, som i øvrigt meget stærkt kan anbefales til alle interesserede – og mange burde interessere sig for dette emne – kom jet til at tænke på en artikel, som jeg i efteråret har arbejdet på, ”Kristendom, kirke og religionsfrihed”, der netop handlede om kampen om religionsfrihed i en kristen kontekst. I de første godt 1000 år efter at kristendommen blev statsreligion i Romerriget, var der stort set konsensus blandt kristne teologer om, at kætteri skulle straffes hårdt, og denne holdning blev cementeret i den kanoniske ret.

Det var først i reformationstiden – men altså ikke på initiativ af Luther – at kampen om religionsfrihed tog sin begyndelse, med den radikale reformations ledere som fortalere. I de følgende godt 400 år stod kampen om religionsfrihed på i den kristne kirke – og i de kristne samfund. Repræsentanter for den radikale reformation og andre religiøse dissentere var med til at indføre religionsfrihed i USA i 1700 tallet. I løbet af 1800 begyndte lutherske teologer at gå ind for religionsfrihed, men det var først i 1962, ved det andet vatikanerkoncil, at den katolske kirke gik ind for religionsfrihed.

I disse år er kampen om religionsfrihed så småt begyndt blandt islamiske teologer. Fortalerne for religionsfrihed udgør stadig kun et lille mindretal, og mange af fortalerne er placeret uden for de lande, hvor der er muslimsk flertal. Tiden vil vise, om det tilhængerne af religionsfrihed vil sejre – som det skete i den kristne sammenhæng, og i givet fald, hvor lang tid kampen vil tage.

Christiansfeld, lørdag, den 4. november 2017
Mogens S. Mogensen

 

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 4. november 2017 - 14:43

    Det lyder til at være en spændende bog om et
    meget relevant emne. Men når man som du sammenligner med kristendom, er det tankevækkende at der begyndes med Konstantin og kristendom som statsreligion. Tvang i trossager var i de første 300 år stort set lig med forfølgelse af kristne som farlige for staten. Men kristentro levede i de århundreder uden verdslig magt. Jesu rige er ikke af denne verden… Den citerede sura, “ingen tvang i religion” stammer så vidt jeg ved fra den korte periode i Mekka, før Muhammed fik militær og social magt. Mit spørgsmål ville være, om ikke accepten af trosfrihed er en langt vanskeligere sag med Muhammed som forbillede?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 4. november 2017 - 16:06

    Det er meget muligt, men det var faktisk endda meget vanskeligt for kirken og dens teologer at acceptere trosfrihed for alle. I over 1000 år blev det ikke accepteret, og derefter var der over 400 års diskussion før de fleste kristne teologer og kirker havde accepteret trosfrihed.

    • #3 by Karen E. Hansen on 4. november 2017 - 17:06

      Ja, men spiller de 300 års erfaringer af politisk magtesløshed – og Jesu ord om om gudsrigets metafysiske og netop ikke magtbaserede virkelighed så ingen rolle for den teologiske debat om religionsfrihed? Jeg spørger, fordi den vanskelige vej til religionsfrihed i en evangelisk sammenhæng virker som et svigt af det forbillede Kristus gav kirken. Så hvorfor skal historien om “de kristnes vej til religionsfrihed” begynde efter Konstantin? Når der skal sammenlignes… H

      • #4 by Mogens S. Mogensen on 5. november 2017 - 19:00

        Jo, bestemt spiller det en rolle, og det har jeg skrevet om i mine blog indlæg om religionsfrihed i forbindelse med kristendom og kirke. Mit mål er ikke at sammenligne muslimers og kristnes forhold til religionsfrihed, men jeg gør blot opmærksom på, at der historisk set både i kristne og muslimske sammenhænge har været (og især for muslimer) stadig er alvorlige problemer i forhold til religionsfrihed i mange århundreder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: