”Læger med stort fuldskæg hører ikke hjemme på danske hospitaler og bør ligesom halalslagtet kød forbydes. Sådan lyder anbefalingen fra Dansk Folkepartis spidskandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden, Henrik Thorup, der er gift med DF’s tidligere formand Pia Kjærsgaard.” Sådan kunne man læse i Jyllands-Posten i går. Og Forbuddet, der bakkes op af DFs gruppeformand Peter Skårup, skal if. Henrik Thorup være med til at få sat ”en stopper for disse knæfald for muslimske traditioner”, skriver Berlingske Tidende.
Man kunne vælge at arkivere forslaget under i afdelingen for spøg og skæmt. Man kunne også overveje, hvilken betydning folk – og måske især kvinder – i dag tillægger skæg, og i den forbindelse er det værd at notere sig, at det blandt yngre ikke-muslimske mænd er kommet på mode at anlægge fuldskæg. Men skæg betyder også meget for muslimer, som Henrik Thorup indirekte antyder: Der har altid været strid om profetens skæg, og skæg måtte profeten have haft, for ellers kunne man vel ikke have sværget ved profetens skæg. Men spøg til side; Henrik Thorups udspil er ikke bare skæg og ballade, men fortjener at blive set i en lidt større politisk sammenhæng.
I 1980’erne begyndte Mogens Glistrup som leder af Fremskridtspartiet at lancere visionen om et ”Muhamedanerfrit Danmark. Visionen blev konkretiseret i et udkast til et lovforslag i 2001. ”Ifølge lovforslaget om muhamedanerfrit Danmark måtte ingen, der havde eller havde haft deres hjemland i en lang række opregnede lande med muslimsk dominans, opholde sig på dansk område. … Det var folk fra lande med en muhamedansk kulturarv, der for Glistrup at se var en fare for det danske samfund med dets kristne kulturarv”. Sådan skriver historikeren Anne-Marie Glistrup, der som ny studerende var på det intro-hold jeg var undervisningsassistent for i begyndelsen af 70’erne, i bogen ”Mogens Glistrup. Provokatøren og systemkritikeren” (2014).
På mange måder er Dansk Folkeparti arvtager til Fremskridtspartiet. Det var ikke alt arvegodset, som Pia Kjærsgaard og Co. tog med over i det nye parti, men spørgsmålet er, om Dansk Folkepartiet overtog Glistrups vision om et ”muhamedanerfrit Danmark” og arbejder ud fra den i dag? Lad os se på nogle af partiets ideer og forslag på dette område, om de flugter med Glistrups oprindelige vision om et ”muhamedanerfrit Danmark”?
Politikere i Dansk Folkeparti har argumenteret for forbud mod halal-mad i offentlige institutioner, forbud mod halal-slagtning, forbud mod at bygge nye moskéer, forbud mod muslimsk bøn på skoler, forbud mod muslimske friskoler, forbud mod burka, niqab og muslimske slør og tørklæder, og nu forbud mod stort (muslimsk) fuldskæg for læger. Det er alt sammen forbud der retter sig mod kulturelle udtryk for islam i det offentlige rum. Målet synes her at være, at islam og muslimer ikke skal være synlige fænomener i det offentlige rum.
Dertil kommer, at politikere i Dansk Folkeparti har argumenteret for, at muslimske (og andre) flygtninge, der kommer til Danmark, uanset hvad konventionerne siger, ikke skal søges integreret, men skal udvises. Søren Krarup udtalte således, at i2ntegration af muhamedanere i et kristent land er og bliver en umulighed”. Søren Espersen har foreslået et totalt stop for muslimsk indvandring i 4-6 år. Marie Krarup har talt for, at ”Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark”. Dansk Folkeparti har stemt mod lov om meddelelse af indfødsret med den begrundelse ”at langt hovedparten af de personer, som tildeles statsborgerskab med dette lovforslag, kommer fra ikke vestlige, muslimske lande”. Mogens Camre gik et skridt videre, da han udtalte: ”Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her.”. Målet synes her at være, at muslimernes tilstedeværelse i Danmark skal begrænses mest muligt.
Uanset hvad man måtte mene om visionen om om Glistrup, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti – så må min konklusion på denne lille analyse være, at Dansk Folkepartis politiske virke flugter med Glistrups oprindelige vision om et ”muhamedanerfrit Danmark” og at selv de forslag, som tager sig ud som spøg og skæmt, giver mening i lyset af den overordnede vision.
Da Glistrup lancerede sin vision, smilede de fleste af os nok lidt i skægget, fordi vi bare betragtede ham som som en provokatør og fanatiker, vi ikke kunne tage alvorligt. I dag er smilet imidlertid stivnet, for nu er det seriøse politikere, der – uden at sige det direkte – tilsyneladende arbejder målbevidst og ihærdigt ud fra samme vision.
Christiansfeld, fredag, den 10. november 2017
Mogens S. Mogensen
Mogens S. Mogensen 