“Stem dansk”

Stem-danskDa jeg læste historie på Århus Universitet i begyndelsen af 70’erne, valgte jeg at skrive speciale i Nordslesvigs historie i perioden op til genforeningen. Fokus var på nationalitetskampen, kampen mellem dansk og tysk, og dermed om Nordslesvigs fremtidige nationale tilhørsforhold, hvis løftet fr 1866 i Pragfredens par. 5 om en folkeafstemning i Nordslesvig om evt. genforening med Danmark blev indfriet. Efter Tysklands nederlag i første verdenskrig blev løftet i 1920 indfriet . I valgkampen op til afstemningen blev der fra de dansksindedes side hængt plakater op med tekster som ”Stem dansk” og dannebrog. Den 10. Februar stemte sønderjyderne sig hjem til Danmark, og blev genforenet med Danmark. Lige siden har man bl.a. her i Christiansfeld fejret afstemningsdagen og betydningen af, at sønderjyderne stemte dansk.

Den 10. februar 1920 var der 70%, der stemte dansk. I valgkampen op til kommunalvalget i går blev der igen appelleret til, at man skulle stemme dansk, da man på kunne se valgplakater med teksten ”Stem dansk – også lokalt” og med et billede af en smilende mand. Sammenlignet med afstemningsresultatet i 1920 var resultatet dårligt. I hele landet var der 8,8 % – og i Sønderjylland lidt flere – der fulgte denne opfordring til at ”stemme dansk”.

I valgkampen var danskhedens bannerfører, som opfordrede os alle til at stemme dansk, Dansk Folkeparti. Dette tiltag skriver sig ind i en lang historie om Dansk Folkepartis angivelige kamp for Danmark og danskheden. Det var en af Dansk Folkepartis ledere, nemlig Søren Krarup, der i 2006 gav udtryk for, at Sydslesvig igen burde være en del af Danmark, og at det altid havde været hans drøm, at Danmarks grænse blev flyttet til Ejderen, et håb, som partiets næstformand så sent som i år tilsluttede sig. Dansk Folkeparti har igen og igen nægtet at stemme for lovforslag om at give dansk statsborgerskab til indvandrere. Og om nogle af de indvandrere, som allerede er danske statsborgere, har de igen og igen stillet spørgsmålstegn ved om, de overhovedet er danskere, også selvom de er født i Danmark og taler dansk.

Som partiets navn antyder, opfatter partiet sig som et nationalt parti. Men spørgsmålet er, om partiets holdninger og handlinger virkelig er udtryk for en national holdning? Sydslesvigerne, der udmærket ved, hvad nationalitet er og betyder, tog kraftigt afstand fra Søren Krarups og Søren Espersens udtalelser. Og er det overhovedet udtryk for et nationalt sindelag, at man næsten forsøger at umuliggøre det for mennesker, at blive en del af det danske folk, hvis de ikke er født ind i det? En af mine venner i Sydslesvig er født ind i en tysksindet familie, men af forskellige årsager blev han tiltrukket af danskheden og bekender sig i dag som dansksindet, og anerkendes helt og fuldt som sådan af dem, der er født ind i danskheden.

Når et parti vælger en valgparole som ”Stem dansk” til et kommunalvalg, så lyder det i første omgang meget nationalt, men er dybest set et udtryk for en meget unational holdning. Med denne parole tager partiet patent på danskhed – dem, der stemmer på dette parti er rigtig danske, loyale mod danske værdier – mens man indirekte beklikker alle andres danskhed. Dermed er Dansk Folkeparti med til at skabe national splid i befolkningen. Ja, nogen vil måske fristes til at tænke, at hvis danskhed er lig med det, som dette parti står for, så har de ikke lyst til at bekende sig som danske.

Konsekvensen af, at sønderjyderne i så stort talt stemte dansk i 1920, var en genforening af de fleste sønderjyder med Danmark, en konsekvens, som der er alt mulig grund til hvert år at fejre.Hvad de langsigtede kulturelle og politiske konsekvenser bliver af, at Dansk Folkeparti igen og igen trækker ”det nationale kort” og bruger – eller efter min mening misbruger – ”danskhed” i deres politiske kamp, må vi overlade til kommende tiders historikere at vurdere. Men her og nu vil jeg tillade mig at glæde mig over, at det trods alt kun var 8,8%, der på fulgte Dansk Folkepartis opfordring til på deres måde at ”stemme dansk”.

Christiansfeld, tirsdag, den 22. november 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by drukarnia cyfrowa on 8. januar 2018 - 14:15

    I am in fact grateful to the holder of this web site who
    has shared this great post at at this place.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: