Jerusalem – Trumps trumf og zionisternes triumf

Trump har sat trumf på, og med zionistiske kristnes triumferende opbakning, anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad og lovet at flytte USA’s ambassade til byen. Denne beslutning, der har fyldt medierne de seneste dag, har igen rejst spørgsmålet om Jerusalems – og landets Israels – betydning for kristne, eller mere præcist for kristen teologi.

Der er mange kristne, der som mig, har besøgt Jerusalem og ”det hellige land” og fundet det betydningsfuldt at besøge de steder, der er omtalt i Det Gamle og Det Nye Testamente og det område, hvor Jesus for 2000 år siden blev født, underviste og udførte sine undergerninger, blev korsfæstet, døde, og hvor Jesus blev begravet og opstod fra de døde og for til himmels. På denne måde har byen Jerusalem og landet Israel en historisk betydning for mig og andre kristne, men efter min mening har byen og landet ikke nogen teologisk betydning for kristne.

Det er tankevækkende, at selvom landet betød så meget for jøderne på Jesu tid, så taler Jesus aldrig specifikt om landet. Lige som profeterne i Det gamle Testamente forudsagde Jesus Jerusalems ødelæggelse som en dom over det jødiske folk, men modsat profeterne før ham forudsagde han ikke, at jøderne ville vende tilbage til deres land. I stedet forudsagde han Guds Riges komme.

Anderledes forholdt det sig med Jesu apostle. Som det fremgår bl.a. af beretningen om vandringen til Emmaus, så havde de ”håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel” Og i ApG 1 stiller de spørgsmålet ”Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” Men Jesu svar viser, at han har fokus ikke på Israels Rige, men på Guds Rige, der skal udbredes til hele verden. Og efter pinse begynder apostlene at bruge den gamle pagts ord om landet på helt nye måder, der ikke refererer til området i Mellemøsten omkring Jerusalem. Og Hebræerbrevets forfatter slår fast, at ” her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme” (13,14). Der er intet, der tyder på, at apostlene troede på, at landet eller byen ville spille en afgørende rolle i Guds frelsesplan. Fokus er på Guds Rige og på Det Himmelske Jerusalem.

At landet ikke havde nogen teologisk betydning efter Kristus betød ikke, at Israels folk heller ikke havde nogen teologisk betydning. Paulus var overbevist om, at selvom det jødiske folk havde forhærdet sig over for Messias, så havde Gud ikke slået hånden af folket. Men det er bemærkelsesværdigt, at når Paulus i Rom 9,4-5 beskriver, alt hvad Gud har givet dette folk ­ –  ”De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske” – så nævner han ikke landet. Paulus holder hele tiden fast i håbet om Israels omvendelse til Kristus.

Når byen Jerusalem og landet Israel i visse kristne kredse i dag tillægges en teologisk betydning, ja, i nogle tilfælde en helt afgørende teologisk betydning, er det for mig at se, at tegn på, at man ikke tolker det gamle testamente i lyset af åbenbaringen i Kristus. I Brevene i Ny Testamente skelnes der mellem den gamle pagts skygger, og den realitet i Kristus, som den gamle pagt kun indeholder skygger af. Se fx Kol 2,17, hvor der står, at ”Det er kun skygger af det, der skal komme, men det, der kaster skyggerne tilhører Kristus (Den Nye Aftale).og Hebr 1,10, hvor der siges, at ” ..loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse”. Således er templet i Jerusalem som stedet for Guds nærvær kun en skygge af Guds nærvær i Kristus, og Israel som det hellige land peger frem mod Guds Rige, der i Kristus bryder igennem med fred og glæde.

Der er bestemt god grund til for kristne at engagere sig i, hvad der sker med Jerusalem, både Øst- og Vestjerusalem, og det hellige land , både Israel og Palæstina. Men ikke fordi Israel og Palæstina spiller nogen teologisk rolle i kristendommen, men fordi hver enkelt menneske – uanset om vedkommende er israelit eller palæstinenser, jøde, kristen, muslim eller ateist – er af uvurderlig betydning, og at vi derfor – uanset Trumps trumf og zionisternes triumf – må håbe på og bede for fred og retfærdighed for alle mennesker i den del af verden.

 

Christiansfeld, mandag, den 11. december 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Vagn Ry on 11. december 2017 - 21:00

    Darwin er gud?

    Hej Mogens

    Jeg er ateist, tror på Darwin, den videnskabelige metode, osv., men er ikke et øjeblik i tvivl om, at den menneskelige adfærd er baseret på en masse menneskevenlige (= evolutionært positive tilpasningers træk), som har gjort os til den totalt dominerende art på kloden. På godt og på ondt har vi skabt en verden der langtfra kan opfylde alle behovene for + 7 milliarder mennesker, der alle ønsker det “gode liv”, befolkningstalet stiger og stiger, hvad jeg fuldt ud forstår!

    De må føle det som pigen med svovlstikkerne, en verden i kulden, dvs. en verden i sult, slum, armod, fattigdom og stort set ingen vej ud, vs. den gode varrme vestlige verden,?

    Jeg er megaglad for, at min farfar, der voksede op på den jyske hede for ca 150 år siden, kunne løsrige fra det, blive skræddermester i Helsingør, opfostre 12 børn, nr. 11 var min far, der kunne tage ud og erobre alle verdens kontinenter, og gav mig og mine brødre en vej, men ikke gratis, til “det gode liv”!

    At vi måske (det håber jeg bestemt ikke), med vores overforbrug af alt fra fossile energikilder,gødningsforbrug, fødevarer, sjældne jordarter mv. risikerer at fjerne, eller voldsomt decimere, antallet af mennesker på kloden, er nok mere menneskers værk end guds!

    Men, jeg vil da håbe din tro vinder over min mere videnskabsbaserede model, om ikke andet for mine børn og børnebørns skyld!

  2. #2 by Johannes Norgaard Mortensen on 13. december 2017 - 05:02

    Har landet Israel en betydning i kristen teologi?
    Du hævder nej.
    Men refererer så Paulus der siger i Rom. 9 at jøderne stadig har løfterne fra GT.

    Du skriver at landet og byen var skygger/tegn på det Guds rige der skulle komme. Men udsletter du ikke skyggen/tegnet før Guds riget er fuldt udfoldet? Jesus forkyndte at det var kommet nær? Og det er det vil kun stadigt? I hvert fald i Hoptrup.

    Du skriver at landet har en historisk betydning, men ikke en teologisk? Er historien og åbenbaringshistorien ikke grundlag for teologien? Hvis ikke, så er teologi blevet til abstrakt filosofi.

    Når kristne kirker og teologer på hele jorden stadig inddrager landet og løfterne i deres teologiske forskning og paradigme, så mener du, at nu er deres arbejde uden betydning?

    Teologi handler vel om hvad mennesker tænker om Guds verdenshistorie. Og han har tydeligvis udvalgt er folk og et land til at være anstødssten for hele verden. Jf Romerbrevet incl kap 11 m.fl, – samt dagens aviser.

    Jeg synes dit indlæg er et tydeligt bevis på at hverken landet, folket eller sproget har mistet sin betydning for den kristne teologi.

    Og så synes jeg iøvrigt at Israels regering og stat opfører sig helt forkert over for sine naboer. Men det er jo et helt andet emne.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 14. december 2017 - 17:13

    Som jeg skriver, så har folket stadig betydning, men landet og byen havde betydning i frelseshistorien, men spille ikke længere en rolle i den fortsatte frelseshistoriie – if. Jesus og apostlene.

  4. #4 by Johannes Norgaard Mortensen on 14. december 2017 - 17:40

    Kære Mogens.

    Nu får du jo pludselig lidt ret, idet du tilføjer “i den fortsatte frelseshistorie”.

    Men din første tese var jo at landet er uden “teologisk betydning”.

    Jeg har ikke fundet et skriftssted i NT der afkræfter landløftet.
    Hvordan dette landløfte så evt. skal indfries yderligere forstår ej heller jeg.
    Men at noget blev indfriet i 1948 er jo til at få øje på i verdenspressen.

    Vi har nok stadig en lidt forskellige forventning i forhold til den fremtid,
    som jo kun kan skimtes stykkevist og i et utydeligt spejl.

    Dine skarpe debatindlæg er nyttige, fordi de kalder til refleksion.
    Men heldigvis har du ikke ret hver gang.

    Glæderig jul
    til dig og din familie.

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 14. december 2017 - 21:26

    Kære Johannes!
    Du har selvfølgelig ret i, at jeg heldigvis ikke har ret hver gang, men lykkes det mig en gang imellem at fremme refleksionen hos læserne og mig selv, så er jeg ret godt tilfreds.
    Du og dine ønskes en glædelig jul
    Venlig hilsen Mogens

    NB: Når du finder en positiv bekræftelse på landløftet i NT, så lad mig det lige vide 🙂

  6. #6 by Hakon Christensen on 21. december 2017 - 17:13

    Jeg blander mig lige med en kommentar. Helt grundlæggende kunne man vel indledningsvis spørge: Skal et udsagn/løfte i GT bekræftes i NT for at være gældende? Og hvis det ikke gøres meget specifikt, kan man så sige at det ikke gælder mere i den oprindelige konkrete betydning? Svaret på det spørgsmål er, som jeg ser det, helt afgørende for hvilken vægt det næste spørgsmål får – altså om NT bekræfter landløftet?

    Her er det vel ikke for meget at sige, at Jesus og apostlene meget klart troede på GT og regnede løfterne til Israel for fuldt dækkende og gældende. Ja, jeg er enig i, at det globale Gudsrige-perspektiv, som også er med i GT, nu foldes hel og aldeles ud. Men det førte, for mig at se, ikke til at den ligefremme forståelse af GT blev kasseret. Tværtimod Jesus og apostlene stod med deres liv og tjeneste på skuldrene af loven og profeterne (se fx Matt 5,17-18; Joh 10,35; ApG 24,14).

    Når det så gælder dit spørgsmål om NTs positive bekræftelse af landløftet, så bemærker, at du mener det er ”tankevækkende, at selvom landet betød så meget for jøderne på Jesu tid, så taler Jesus aldrig specifikt om landet.” Du medgiver, at Jesus forudsagde Jerusalems ødelæggelse, men aldrig, at jøderne skulle vende tilbage til Jerusalem!

    Her tænker jeg, at når Jesus talte om Jerusalems kommende ødelæggelse, så taler han i en og samme sætning om byens genoprettelse. Det gælder både Luk 21,24 og Matt 23,37-39. Jeg forstår på dig, at vi er enige om at profetien om ødelæggelse skal forstås fysisk, konkret og historisk (de skete i år 70). Så må en ligefrem fortolkning føre til, at det samme gælde genoprettelsen. At tolke ødelæggelsen konkret og fysisk, mens genoprettelsen udelukkende åndeliggøres/Gudsrige tolkning, holder efter min mening ikke.

    Du undrer dig over at Paulus ikke specifikt nævner landet i sit katalog af fortrin som jøderne har i Rom 9. Men hvis det er vigtigt, så forstår jeg dig sådan, at vi altså ER enige om, at jøderne idag – 2017 – har alle de andre fortrin som er nævnt! For så må jeg forstå dig sådan, at hvis landet specifikt havde været nævnt i opremsningen, så havde du ændret teologi, og anerkendt at Jerusalem også har teologiske betydning i dag og frem mod Jesu genkomst???? For så er vi da vist ikke langt fra hinanden??? Altså, hvis du virkelig mener (som jeg…), at jøderne i dag stadig har ”pagten” og ”løfterne” – så er det vel et meget svagt/ugyldigt argument du kommer med, idet pagten og løfterne i den grad også omhandlede landet!

    Tja – måske har jeg misforstået noget af dit ræsonnement… – og jeg er også klar over at denne diskussion vel et eller andet sted har stået på i århundreder, men det gør den vel ikke mindre væsentligt til forståelse af både tiden vi aktuelt lever i, og den som kommer, når det ”himmelske Jerusalem” skal åbenbares (Hebr. 12,22; Åb 21).

    Mvh
    Hakon Christensen

  7. #7 by Mogens S. Mogensen on 23. december 2017 - 09:24

    Kære Hakan
    Tak for dit indlæg og dine overvejelser. Her følger mit korte svar.
    Jeg kan godt forstå den jødiske zionisme: jøderne fortolker profetierne i lyset af deres forventninger til den Messias, der skal komme, og deres forventninger er – som det også fremgår af udsagn fra nogle af Jesu disciple, som er påvirket af samme tanker – at der skal komme en nationalpolitisk Messias. I den jødiske zionisme spiller Templet, Jerusalem og landet og staten Israel en afgørende rolle – ud fra deres forventninger til den Messias, som de stadig venter pp. Men jeg kan ikke forstå, eller retter forstå meningen med, den kristne zionisme med dens fokusering på Jerusalem og landet og staten Israel. For mig at se må vi forstå alle løfterne og profetierne i det gamle testamente i lyset af, at Messias i Jesus fra Nazareth, er kommet, ham som profeterne længtes efter at se. Jesus Messias fokuserer ikke på landet og staten Israel, men peger på det Guds Rige, som han er konge i og som i ham bryder igennem. For mig at se kommer den kristne zionismes fokusering på Jerusalem og landet og staten Israel (inkl. landløfterne) let til at skygge for Kristus.
    Venlig hilsen med ønsket om en glædelig jul
    Mogens

  8. #8 by Hakon Christensen on 30. december 2017 - 15:29

    Kære Mogens
    Ja, der er lidt “leveringstid” på denne lille replik fra mig – i disse højtider.

    Jeg tager gerne til mig at den kristne zionisme kan udfoldes på en måde, så der er risiko for at den “skygger for Kristus”. Så er det blevet afgudsdyrkelse. Intet mindre. Så langt er vi formentlig enige. Enhver form for zionisme har teologisk set sin legitimitet ved at den er med til at herliggøre Kristus.

    Men det behøves vel ikke at gå så galt, at det skygger for Kristus? Forståelsen af at Jerusalem har teologisk betydning for kristne i dag, kan vel ikke forkastes alene pga. frygt for misbrug? Og da slet ikke – tænker jeg – hvis udgangspunktet er den profeternes/apostlenes/Jesu åbenbaring i Bibelen – jf. vores tidligere indlæg?

    Hvis Bibelen faktisk selv sporer os ind på denne tanke, så er der vel også mulighed for det modsatte – at Kristus herliggøres, bliver nærværende for os fordi vi ser at han står ved sine løfter og har magt til at føre sine planer igennem til punkt og prikke på tværs af nutidens verdensherskerer.

    Nå – nytåret står for døren. Tak fordi du har taget dig tid til denne lille debat med mig.
    Med venlig hilsen og med ønsket om et godt nytår!
    Hakon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: