Hvordan går det egentlig med integrationen af ikke-vestlige indvandrere? Ti spørgsmål og svar – baseret på faktuelle undersøgelser

Statsministeren satte i sin nytårstale endnu en gang fokus på integrationsspørgsmålet – og især spørgsmålet om ikke-vestlige indvandrere – og derfor kan vi forvente, at det bliver et vigtigt spørgsmål i den politiske debat også i 2018. Politikerne og alle vi andre har hver for sig vore følelser og holdninger på dette område, men hvad ved vi egentlig om, hvordan det går med integrationen især af ikke-vestlige indvandrere?

1. Har vi et voksende ghetto-problem?
Der er alvorlige problemer omkring ghetto, som statsministeren pegede må i sin nytårstale, men udviklingen går i den rigtige retning (1)

2. Er ikke-vestlige indvandrere meget kriminelle?
Ja, unge mænd, der efterkommere efter indvandrere med ikke-vestlig baggrund er generelt meget mere kriminelle end alle andre. (2)

3.. Kommer de ikkevestlige indvandrerbørn overhovedet i vuggestue, børnehave, SFO/fritidshjem eller andre dagtilbud. eller bliver de holdt derhjemme?
Ikke-vestlige indvandrerbørn er allerede nu på nivieau af børn med dansk baggrund når det gælder brug af dagtilbud! (3)

4. Er de unge indvandrere med ikke-vestlig baggrund overhovedet i gang med en ungdomsuddannelse?
Ja, de unge efterkommer altså næsten ved at være på niveau med unge med dansk baggrund, når det drejer sig om ungdomsuddannelser. (4)

5. Får de ikke-vestlige indvandrere overhedet en videregående uddannelse, så de på  kan bidrage til samfundet?
Der er sket væsentlige fremskridt og gabet mellem  ikke-vestlige efterkommere, og borgere med dansk baggrund ikke længere ret stort.

6. Er de ikke-vestlige indvandrere overhovedet i arbejde?
Der er stadig et stort gab mht. arbejdsfrekvens mellem indvandrere og folk med dansk baggrund, men noget tyder på, at det er på vej til at blive mindre.

7. Men er de fleste indvandrere med ikke-vestlig baggrund ikke på offentlig forsørgelse?
Hvis man sammenligner indvandrere med ikke-vestlig baggrund med ufaglærte med dansk baggrund – og tager man indvandrernes baggrund i betragtning, kunne det give god mening – så har indvandrerne altså overhalet de etniske danskere mht. at være uafhængig af langvarig offentlig forsørgelse. (7)

8. Har de ikke-vestlige indvandrere overhovedet taget vore danske værdier til sig, fx ytringsfriheden?
En række undersøgelser viser, at det faktisk går ganske godt for ikke-vestlige indvandrere mht. at tage ’danske værdier’ til sig, det gælder fx ytringsfriheden. (8)

9. Hvordan går det så alt i alt med integrationen af ikke-vestlige indvandrere?
Der er bestemt store problemer, især når det gælder kriminalitet, og det problem med ghettoer, som en forfejlet boligpolitik har bidraget til, og der er på de fleste områder stadig udfordringer. Men alt i alt er status faktisk opmuntrende, når man kigger på de faktiske tal, og udviklingen går i den rigtige retning. Det tyder på, at også de ikke-vestlige indvandrere er på vej til ”at tage Danmark til sig”.

Christiansfeld, tirsdag, den 9. Januar 2018
Mogens S. Mogensen

Noter med dokumentation

1. Mandlige ikke-vestlige indvandreres kriminalitetsfrekvens var i 2014 meget lidt højere end mænds med dansk baggrund, men mandlige ikkevestlige efterkommere havde en kriminalitetsfrekvens der var 150% højere end mænd med dansk baggrund. Og det er da virkelig et alvorligt problem. Det hører imidlertid også med til billedet, at indekset for efterkommere fra vestlige lande er faldet med 33 procentpoint. Men særligt galt er det mht. overtrædelse af færdselslovene, hvor ikke-vestlige efterkommeres kriminalitet næsten er tre gange så høj som det er tilfælde for mænd med dansk baggrund. Der er også alvorlige problemer med overholdelse af særlove (Særlove dækker bl.a. over våbenloven og lov om euforiserende stoffer), hvor deres kriminlaitetsfrekvens er dobbelt så høj, som den er for mænd med dansk baggrund. De største syndere kommer fra Libanon (Kilde: Danmarks statistik)

  1. Integrationsministeriet kunne i sit nyhedsbrev i september 2016 rapportere om ”Positiv udvikling i ghettoområderne – men der er lang vej endnu”. Antallet af ghettoer var faldet – især pga faldende kriminalitet i disse boligområder. Det gjaldt især i København: ”I 2010 indeholdt den første ghettoliste 10 københavnske ghettoområder (ud af i alt 29 ghettoområder i 2010). I december 2015 var der 3 områder tilbage.”
  2. I 2014 gik 76% af de 1-2 årige i dagtilbud og 91% af de 3-4 årige. De tilsvarende tal for børn med dansk baggrund var 86 og 90% (Kilde: Integrationsministeriets nyhedsbrev).

 

  1. Når de gælder unge med dansk baggrund mellem 16 og 19 år så er hhv. 65 og 63 pct af kvinderne og mændene i gang. Når det gælder indvandrerne er tallene 53 og 47%, dvs. at førsteganerationsindvandrerunge halter hhv. 12 og 16% bagefter. Men når vi ser på unge efterkommere, så er de for mændenes vedkommende (60%) næsten på niveau med unge med dansk baggrund, der er på 63%, mens indvandrerkvinderne har en højere uddannelsesfrekvens end unge kvinder med dansk baggrund, idet hel 68% af dem er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det kun er 65 af kvinderne med dansk baggrund! (Kilde: If. Danmarks Statistik citeret i Integrationsministeriets nyhedsbrev).
  2. Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til Danmark før de blev 13, er der siden 2006 sket en kraftig stigning i andelen med en videregående uddannelse. For personer med dansk oprindelse er der sket en stigning fra 33 til 43 %, men for hhv. ikkevestlige indvandrere og efterkommere har stigningen været fra 15 til 20% og fra 20 til 33%. Det vil sige, at der på dette område nu kun er en forskel på 10 procentpoint mellem etnisk danske unge og så efterkommere efter ikke vestlige indvandrere. Derimod er der ikke sket en stigning i den procentdel af ikke-vestlige indvandrere, som har taget en erhvervsfaglig uddannelse, og for etniske danskere er der faktisk sket et fald (Kilde: Integrationsministeriets nyhedsbrev).

 

  1. 72,1% af alle borgere med dansk oprindelse den mellem 16 og 64 år var i 2015 i beskæftigelse, og det procenttal var betydeligt lavere for ikkevestlige indvandrere og efterkommer, nemlig hhv. 48,9%. Og 54,7%, men det er også tankevækkende, at antallet af registrerede arbejdsløse procentuelt er en lille smule højere for borgere med dansk oprindelse (4,9%) end indvandrere (4,0) og efterkommere (3,95). Det er også værd at bemærke, at gabet mellem etniske danskere og nydanskerne er mindst i de unge årgange, og størst når det gælder kvinder (Kilde: Integration: Status og udvikling 2017).
  2. I 2000 var 38% af de ikkevestlige indvandrere på langvarig offentlig forsørgelse (dvs. at de havde modtaget offentlig forsørgelse i 4 ud af de seneste 5 år. Men i 2016 var det tal faldet til 29%. For befolkningen som helhed faldt tallet langt mindre, fra 14,6 til 13,4%, og det vil sige, at der var mere end dobbelt så stor sandsynlighed for, at en indvandrer med ikke vestlig baggrund var på langvarig offentlig forsørgelse end for borgere med dansk baggrund. Når man tænker på ikke-vestlige indvandreres faglige baggrund ville det vel ikke være helt skævt at sammenligne dem med ufaglært med dansk baggrund. Og her er det værd at bemærke, at der procentuelt var flere ufaglærte med dansk baggrund, der var på langvarig offentlig forsørgelse, nemlig 34%, end ikkevestlige indvandrere, 39%, og at det tal altså var steget markant siden 2000, hvor det var 28% (Kilde: ”Reformer. Indvandrere og ældre kommer i job”. Artikel i Politiken 27. Januar 2017 af formandskabet for de økonomiske råd).
  3. Integrationsministeriets egen medborgerskabsundersøgelse dokumenterer, at ”Jo kortere tid man har opholdt sig i Danmark, jo mindre er tilslutningen til ytringsfrihed”, at mens 86% af etniske danskere går ind for ytringsfrihed, så er tallet for efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere 83%, indvandrere 73% og nyankomne 66%. Det kan naturligvis godt bekymre, at der er 17% af efterkommerne, der stadig ikke har taget ytringsfriheden til sig, men det er vel endnu mere bekymrende, at der er hele 15% af de etniske danskere, som stadig ikke går ind for ytringsfrihed!
Reklamer
  1. #1 by wazmn on 9. januar 2018 - 09:50

    Publiceret 2 gange ?? 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: