Er figurativ kunst og vindrikning islamisk eller uislamisk? Hvad er islam? – 5

I hadiths, der tillægges stor autoritet, slås det fast, at de, der tegner billeder (af levende væsener), vil blive straffet af Gud i helvede. Alle de religiøse lovskoler er derfor også enige om, at forbyde figurativ kunst.

Tilsyneladende er denne holdning til figurativ kunst universel i islam, men også kun tilsyneladende. For ned igennem den islamiske historie er der produceret talrige figurative kunstværker, som Shahab Ahmed i bogen ”What Is Islam?” viser i en analyse af udviklingen i Balkan-til-Bengalen-komplekset, der tidsmæssigt dækker perioden1350-1850. Der var ikke tale om en undergrundsvirksomhed, hvis produkter skulle nydes illegalt, men det var tværtimod sultaner og andre statsledere og deres medarbejder der bestilte og betalte kunstværkerne, og kunstnerne havde høj status i disse islamiske samfund.

Disse figurative kunstværker, som ofte optrådte som miniature-malerier i bøger, kan ikke forklares som sekulær kunst eller som en del af en ikke-religiøs kultur. Kunstværkerne optrådte ofte i værker som visuelle udtryk for ideer og værdier i kanoniske tekster og andre værker, som også blev betragtet som islamiske.

Der er også en passage i selve koranen (5,113), der tolkes sådan, at de, der former figurer af ler, vil blive straffet på dommedag. Det er kun Jesus, der har fået tilladelse af Gud til at forme figurer af ler og blæse liv ind i dem. Men samtidig kan man finde talrige eksempler på, at en kunstner som fx Bihzat fra Herat (d. 1535) netop prises for sin evne til at male levende væsener, netop med henvisning til dette koransted. ”Så hjertegribende er hans afbildning a fuglen, at lige som Jesu fugl er den blevet fyldt med livets ånde og sjæl”. Her ser vi altså to tolkningsspor: den ene tolkning forbyder figurativ kunst med henvisning til dette koranvers, den anden tolkning priser figurativ kunst med henvisning til selvsamme koranvers.

Alle islamiske lovskoler forbyder vindrikning på basis af et vers i Koranen (5,90), der fastlår, at ”Vin, hasardspil, offersten og orakelpile er urent og af Satans værk. Undgå det! Måske vil det gå jer godt!” I en pålidelig hadith siges det, at ”det, som i store mængder beruser, er forbudt i små mængder”. Men samtidig kan det konstateres som et historisk faktum, at der blandt muslimer igen og igen i diskurser, der ikke har handlet om islamisk lov, er blevet fremholdt en alternativ vurdering af vin, hvor vindrikning er blevet tillagt en positiv betydning som udtryk for en højere, ja, forfinet værdi, og at man i litteraturen har givet udtryk for det, og at man også i særlige sociale sammenhænge har praktiseret vindrikning.

Islamiske lærde har givet udtryk for, vinen må tillægges en gavnlig virkning for kroppen, idet den styrker helbredet, men også fordi den gavner sjælen, da den – netop på grund af dens berusende virkning – bringer lykke og livlighed, hvis den nydes med mådehold. At vindrikning blev legitimeret af de muslimske herskere, vidner en række af deres vinbægre og tilhørende inskriptioner om, fx vinbægre tilhørende stormogulen Jahangir (død 1627), hvor han prises for netop som islamisk hersker. Som forsidefoto på sin bog har Ahmed netop valg en mønt med billedet af stormogulen med et vinbæger i hånden.

Hvad en forfatter skrev om safvidernes Iran, mener Ahmed var gældende for hele Balkan-til-Bengalen komplekset: ”Vin … præsenterer os for et fundamentalt paradoks ved en substans, der, skønt formelt set forbudt, spillede en vigtig rolle i samfundet, dets ritualer og sammenkomster”. Både for figurativ kunst og vindrikning gælder det altså, at det er forbudt i juridiske diskurser, men vurderet positivt i ikke-juridiske diskurser.

Ahmed konkluderer om alle de seks temaer, der er beskrevet i dette og de to foregående blogindlæg, at ”Disse ideer og disse adfærdsmønster udgør en hverdagsagtig og normal del af den måde, som kultiverede og tænksomme muslimer, som engagerede sig i dem, tænkte og levede som muslimer. Disse samfund beståede af personer, som tænkte og levede med disse ting, opfattede det ikke sådan at de dermed forsyndede sig imod, hvad det vil sige at være muslimer. Uanset hvor paradoksalt det måtte tage sig ud, så blev disse ideer og denne adfærd fortolket som værende ikke bare i harmoni med , men i virkeligheden som en artikulering af islams mening og sandhed.”

Balkan-til-Bengal-komplekset er et kompleks af islamiske samfund i den post-formative stade i udviklingen af hvad det vil sige at være muslim. Gennem de første seks hundrede år var der, sådan som Ahmed forstår det, udviklet en basis, ud fra hvilken muslimer følte sig udrustet til og indstillet på at udvikle nye udtryk for, hvad det vil sige at være muslimer. ”Ulig mange muslimer i dag, følte muslimer i Balkan-til-Bengalen-komplekset ikke noget behov for at artikulere og legitimere deres muslimskhed/deres islam ved en efterligning det muslimske samfunds tidligste genrationers (salaf) oprindelige tid. Tværtimod følte de sig i stand til at være muslimske på eksplorative, kreative og modsatrettede måder …”

Ahmed er af den opfattelse, at mange moderne islam-analytikere – lige som mange moderne muslimer – er faldet i den fælde at fokusere på den klassiske periode mellem 700 og 1050, på en sådan måde, at man antager, den udgør modellen for, hvad der er autentisk islam, og derfor ser efterfølgende udviklinger enten som blege refleksioner eller dekadente versioner af den oprindelige sande islam. Denne tilgang til islam minder if. Ahmed meget om moderne salafisters holdning!

For Ahmed er udfordringen, som han tager op i sidste del af denne bog, at udvikle en konceptualisering af islam, som kan rumme den mangfoldighed og de paradokser og modsigelser, som mennesker, der har set sig selv og set hinanden som muslimer ned gennem historien, har tænkt og praktiseret, uden at islam som begreb opløses i atomer.

Christiansfeld, fredag, den 13. Januar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: