Hvorfor vindrikning kan være islamisk Hvad er islam? – 8

I forlængelse af Shahab Ahmeds udvikling af en konceptualisering af islam – som hermeneutisk engagement med Præ-Tekst, Tekst og Kon-Tekst – viser han, hvorledes alle de 6 kontroversielle fænomener, som han præsenterede i bogens første hovedafsnit, ud fra denne forståelse af islam, med god ret kan beskrives som islamiske.

Det, der gør filosofi og sufisme islamisk er altså, at der her er tale om et hermeneutisk engagement med Præ-Teksten gennem anvendelse af hhv. fornuften og sufiernes praksisser. Men hvad så med fx vindrikning, som måske er et af de mest provokerende ’islamiske’ fænomener, som Ahmed behandler.

Ahmed tager her udgangspunkt i et miniaturemaleri fra 1520, der illustrerer en forælleing af Hafiz’s Divan, Maleriet viser et bygning i flere etager, hvor der på alle etager drikkes vin, og hvor det indikeres, at der både i den synlige og i den usynlige verden drikkes vin.

Billedets budskab svarer til budskabet i en tekst af den persiske lærde Abu Zayd al-Balkhi (f. 850) fra bogen ”Kroppes og sjæles velfærd”, hvor der tales om ”den lykke og oplivelse, som den giver til sjælen. Det er noget enestående blandt alle former for mad og drikke, for ingen af disse har noget i sig af det der, som denne drik gør, bringer fornøjelse fra kroppen til sjælen og i sjælen skaber en overflod af lykke, oplivelse, åbenhed, stimulering, selvtilfredshed, gavmildhed og frihed for bekymringer og sorger”.

På det andet plan ”skaber den grund til for venner at komme sammen om den i samtale og tæt selskab. Og på det tredje plan ”har den en vidunderlig virkning på sjælens evner …Den … forøger det, som allerede er til stede i personen, som fx evnerne til at forstå, erindring, intellekt ….” (s. 420f).

Vinen har altså forskellige funktioner på forskellige niveauer. Og – som miniaturemaleriet viser- så er vin ikke kun en drik i denne synlige verden, men også i den usynlige verden, jf Koranens ord om vin som en drik i paradiset, hvor der tales om floder af vin (Koranen 47,15). Derfor skriver Ahmed at relationen mellem himlen og jorden minder om det der står i Matt6,10 ”på jorden, som i himlen”. ”Vin er det fælles medium som forbinder eksistenserne i de sete og usete verdener: at drikke vin er at kende og erfare noget ag og ligesom det Usete, selvom vi ikke kan se det Usete.” Vin bliver således både en konkret bevidsthedsændrende fysisk ting, og en bevidsthedsændrende metafor …. ”Metaforen er en bro til den Virkelige Sandhed”[Præ-Teksten].

Men, vil enhver tænksom læser, sikkert spørge: Hvordan forholder alt det sig til islamisk lov? Hvilken ligger der i Shahab Ahmeds konceptualisering af islam – af islamisk lov? Det bruger Ahmed en stor del af dette sidste hovedafsnit til at gøre rede for.

Christiansfeld, tirsdag, den 16. januar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: