Hvad er islam, og hvad er kristendom? – Hvad er islam? – 11

What is islam-fot
Shahab Ahmed stiller spørgsmålet ”What Is Islam?”. Får han så på bogens 609 tætbeskrevne sider besvaret spørgsmålet på en overbevisende måde? Der er ingen tvivl om, at forfatteren var en meget lærd islam-forsker, og der er anmeldere, som mener, at han var sin generations vigtigste islamforsker. Forfatteren har været vidt omkring i bibliotekerne, som den imponerende litteraturliste med op imod 1000 titler på mange sprog vidner om; efter sigende læste og talte han 15 sprog, og han inddrager talrige tekster fra alle hjørner af Balkan-til-Bengal-komplekset, tekster, som han citerer udførligt fra, i nogle tilfælde citater, der løber over flere sider, lige som han også i de undertiden alenlange 263 noter gengiver citaterne på grundsproget. På denne måde er bogen – uanset om læseren er enig i forfatterens konklusioner eller ej – en guldgrube for alle med interesse for islams historie. Men har Shahab Ahmed så givet svarET på, hvad islam er?

Nej. For det første er der forskel på det svar, som man kan forvente fra en videnskabsmand, som tilstræber deskriptiv definition af fænomenet, og det svar man kan forvente fra en muslim, der vil give normativ definition. Det betyder fx, at Shahab Ahmed som videnskabsmand inkluderer fænomener i sin deskriptive definition af islam, som ud fra en normativ betragtning måske vil blive dømt ude.

For det andet vil der blandt videnskabsmænd være forskellige konceptualiseringer af fænomenet islam, lige som forskellige muslimske traditioner og retninger vil foretage hver deres grænsedragning mellem det, de anser for at være islamisk og det de anser for at være uislamisk.

Shahab Ahmed var videnskabsmand – og som sådan særdeles højt respekteret blandt fagfæller. I bogens to første hovedsafsnit – i den empiriske gennemgang af den islamiske mangfoldighed i Balkan-til-Bengal-komplekset og i den kritiske analyse af andre forskeres konceptualisering af islam – træder han i karakter som forsker. I bogens tredje hovedafsnit afdækker han som dygtig videnskabsmand den konceptualisering af islam, som ligger implicit i mange fænomener i Balkan-til-Bengal-komplekset. Men Shahab Ahmed er, som tidligere nævnt, selv muslim, og i det tredje hovedafsnit balancerer han mellem en videnskabelig objektiv tilgang og en normativ muslimsk tilgang, idet læseren får det indtryk, at han personligt er af den opfattelse, at den konceptualisering af islam som et hermeneutisk engagement med Præ-Tekst, Tekst og Kontekst – med den deraf følgende mangfoldighed mht. tolkninger, normativiteter og med modsigelser og paradokser i islam – som han fandt i Balkan-til-Bengal-komplekset, er den rigtige, og at den fravigelse derfra, som er sket i mødet med moderniteten, er et udtryk for en sørgeligt forarmelse af islam.

Når jeg som kristen læser denne bog om det helt fundamentale spørgsmål,”Hvad er islam?”, så sker der ikke blot det, at jeg (forhåbentlig) bliver lidt klogere på islam, islams historie og tradition, og forskellige tolkninger af islam. Men der sker også det, at jeg udfordres til at gennemtænke svaret på spørgsmålet, ”Hvad er kristendom?” – i lyset af alle de problemstillinger, som beskrives og analyseres i islam. Hvordan forstår jeg som kristen forholdet mellem skrift og åbenbaring? Åbenbarer Gud sig også uden om Skriften, og i givet fald, hvordan er forholdet mellem den åbenbaring og så åbenbaringen i skriften? Hvordan forholder jeg mig egentlig til forholdet mellem det religiøse og det sekulære, er det et skel, der ligger i kristendommen? Hvad med forholdet mellem tro og videnskab? Er der i min konceptualisering af kristendommen plads til forskellige tolkninger, paradokser og måske ligefrem modsigelser?

I Shahab Ahmeds bog føres læseren dybt ned i islamiske traditioner, i teologiske, juridiske, etiske, æstetiske, eksistentielle og politiske problemstillinger i islam, og der aftegner sig meget tydelige og afgørende forskelle mellem islam og kristendom. Men samtidig bliver det også klart, når man læser bogen, at der også er en række temaer, som spiller en rolle i både den islamiske og den kristne tradition, og som kunne danne basis for interessante samtaler mellem muslimer og kristne.

På bogens forside, er der et billede af en muslimsk sultan, der løfter sit vinglas – og vindrikning er if. Shahab Ahmeds rummelige tolkning af islam ikke dømt ude som uislamisk. Efter med stort udbytte at have brugt mange mange timer på at læse og reflektere over denne bog og fulgt Shahab Ahmeds vandring rundt i Balkan-til-Bengalen-komplekset med dets mangeartede islamiske traditioner – får jeg næsten lyst til at hæve mit vinglas til sultanen og forfatteren og sige ”Tak for turen!”

Christiansfeld, lørdag, den 20. Januar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: