Burka-lov – skal vi le eller græde?

Tiden nærmer sig, hvor folketinget skal tage stilling til et lovforslag fra regeringen om et maskeringsforbud, også – og ikke uden grund – kaldet et burka-forbud. Den gennemgående begrundelse hos de partier, der støtter forslaget om et maskeringsforbud (burkaforbud) er, som Dansk Folkeparti skrev i sin begrundelse for sit beslutningsforslag fra juni sidste år, ” at de heldækkende dragter er kvindeundertrykkende. De allerfleste mennesker i Danmark er modstandere af kvindeundertrykkelse, men er det et udtryk for kvindeundertrykkelse, når muslimske kvinder går med burqa og niqab? Hvis kvinderne mod deres vilje bliver tvunget til at klæde sig på denne måde, så ja. Men foreligger der en faktuel viden om, at det forholder sig sådan? Det er muligt, at det forholder sig sådan, men det er også muligt, at det ikke forholder sig sådan. Vi ved det faktisk ikke!

I DFs beslutningsforslag er den først angivne grund til at foreslå indførelse af et maskerings(burka)forbud, at det er ”i modstrid med dansk kultur” og at forbudet bør indføres af hensyn til ”den sociale samhørighed”: ”I dansk og vestlig kultur er en afgørende del af vores omgang med hinanden, at vi rent faktisk kan se hinandens ansigter” og at ”man ikke skjuler sit ansigt og sin identitet for sine medborger”. Uanset hvor sand denne antropologiske observation af dagens danske kultur måtte være, så er det et radikalt brud på en dansk frihedstradition (som vel også er en del af dansk kultur), at vi begynder at lovgive om kulturelle former. Der er mange andre kulturelle former, som også har betydning for vort samfunds kulturelle sammenhængskraft, som vi forhåbentlig heller ikke skal til at lovgive om.

I DFs beslutningsforslag angives endnu en begrundelse for indførelse af en lov om, hvordan vi i Danmark må gå klædt, er at et forbud vil ”styrke sikkerheden for os alle. Både terrorister og andre kriminelle kan drage fordel af en heldækkende beklædning til at sløre deres identitet, mens de udøver terrorhandlinger eller kriminalitet.” Der er ingen tvivl om, at det ville gøre det lettere for politiet, hvis borgerne aldrig kunne værne om deres anonymitet i det offentlige rum, uanset hvilket ærinde de var ude i. I 2000 vedtog folketinget en ændring af straffeloven, hvor det blev slået fast, at ”Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder” (Par 134b). Hvorfor var det nu, at man i 2000 kun indførte et maskeringsforbud i forbindelse med demonstrationer o.l.? Det var vel fordi man dengang oplevede et generelt maskeringsforbud som et voldsomt indgreb i borgernes frihedsrettigheder, herunder retten til at gå klædt som man ville, og retten til at færdes anonymt i det offentlige rum.

Lovforslaget om maskeringsforbud har, som de fleste politikere, der støtter forslaget, indrømmer, til formål at forbyde muslimske kvinder at bære niqab og burka i det offentlige rum. Men hvor stort er det angivelige problem med niqab- og burka-klædte? I ”Rapport om brugen af niqab og burka” fra 2009, rekvireret af en regeringsarbejdsgruppe og udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, konkluderes det, at der er meget få kvinder der bærer burka, og at der sandsynlig vis findes mellem 100 og 200 kvinder der bærer niqab i Danmark, hvoraf en betydelig del er danske konvertitter.

Summa summarum:

  • Der er tale om et meget meget lille antal kvinder der bærer burka eller niqab i det offentlige rum.
  • Vi ved ikke om disse kvinder bærer burka eller niqab af egen fri vilje, eller der er tale om kvindeundertrykkelse.
  • Burka og niqab er er i modstrid med traditionel dansk kultur, men det ville være et voldsomt brud på den traditionelle frihedstradition – og dermed med dansk kultur – at begynde at lovgive om, hvordan dansker generelt må klæde sig i det offentlige rum.
  • Det ville sikkert øge sikkerheden, hvis ingen danskere måtte færdes anonymt i det offentlige rum, uanset hvilket ærinde de var ude i. Men prisen for denne øgede sikkerhed ville være en dramatisk begrænsning i borgernes frihed.
  • Hvis burka’er og niqab’er udgør et problem, så er der tale om et meget begrænset problem, og den anviste løsning vil skabe problemer, der langt overgår det oprindelige problem.

Derfor må konklusionen være, at denne lovgivning ikke handler om at løse et vigtigt samfundsproblem, men at der er tale om symbolpolitik, som Den Danske Ordbog defineres som ”politik der i højere grad føres for at markere en ideologisk holdning over for offentligheden og give indtryk af handlekraft, end for at anvise konstruktive forslag til løsning af det pågældende problem”

Alt tyder på, at lovforslaget, hvis endelige ordlyd endnu ikke er kendt af offentligheden, vil blive vedtaget af et bredt flertal i folketinget. Skal man så le eller græde? Der er gode grunde til at begræde, hvor langt plitikerne i dag er villige til at gå i retning af indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder også på dette område,  men det hjælper sikkert ikke. Så kunne man i stedet le ad det – og Naser Khader har forudset, at implementeringen af loven vil fremkalde latter – og måske vil latteren på længere sigt gøre indtryk på politikerne, der med deres symbolpolitik sådan set selv har bedt om at blive mødt med latter.

 

En symbolpolitikers aftenbøn:

Kartofler og kebab,
og Søren og Shahab,
bikini og og hijab
er ikke hip som hap.
Giv os en lov så skrap.
Giv os en MF-app
kun med en enkelt knap,
der gjorde, at vi slap
for burka og niqab,
og kvinder med hijab
og Aisha og Shahab,
falafel og kebab.

København, torsdag, den 1. februar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: