En dansk specialitet – Forsagelsen som en del af den apostolske trosbekendelse.

Ved hver eneste højmesse i folkekirken indgår trosbekendelsen som et fast led i gudstjenesteliturgien. Der er – som man kan læse i ”Højmesseordning. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992” i salmebogen – frit valg mellem Den apostolske Trosbekendelse og den Nikænske. Den nikænske, som kun sjældent benyttes, begynder med ordene ”Jeg (vi) gro på én Gud, den almægtige …”. Den apostolske trosbekendelse begynder med ordene ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud, den Almægtige ….”. Eller gør den nu også det. Den danske Folkekirke har lige siden reformationen haft fem bekendelsesskrifter, hvoraf det første er ”Den apostolske Trosbekendelse”, og det indeholder ikke den forsagelse af Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”, som står i salmebogen, og som afsiges eller afsynges hver søndag i kirken.

Den apostolske Trosbekendelse, der måske går helt tilbage det 2. årh. efter Kristus, men først fik sin endelige udformning i det 7. årh. , er en fælles bekendelse for hele vestkirken – og det vil i dag sige den katolske kirke og alle de protestantiske kirker, mens den østlige kirke, de ortodokse kirker, nok er enige i indholdet, men hverken bruger eller anderkender bekendelsen. Den apostolske Trosbekendelse har aldrig haft nogen forsagelse, som en del af bekendelsen, men hvor kommer forsagelsen så fra?

Den apostolske Trosbekendelse har ofte været brugt i forbindelse med dåb, og lige siden oldkirken har en eller anden form for forsagelse været en del af dåbsliturgien, oprindeligt i forbindelse med en eksorcisme, hvor den døbte førtes fra Djævelens rige over i Guds rige. Luther fastholdt forsagelsen som et led i dåbsritualet (lige som den anglikanske kirke), mens Calvin droppede forsagelsen, da han ikke fandt belæg for den i skriften.

Den norske lutherske kirke har også holdt fast ved forsagelsen som et led i dåbsritualet. Her lyder det: ”La oss sammen bekenne forsakelens og troen som vi døpes til…” Dvs. at der her skelnes mellem forsagelsen og trosbekendelsen. Men når Den apostolske Trosbekendelse bruges andetsteds i gudstjenesten, så er forsagelsen ikke med. Sådan er det i de allerfleste kirker, men hvordan gik det til, at forsagelsen blev en del af trosbekendelsen i Den danske Folkekirke?

Æren eller skylden – alt efter hvordan man ser på det – tilfalder Grundtvig, for hvem Den apostolske Trosbekendelse var næsten vigtigere en Bibelen, og derfor arbejdede han og hans senere tilhængere for, at trosbekendelsen ikke kun blev brugt ved dåben, men også fra alteret og på prædikestolen. Da han var i et opgør med rationalisterne, der ikke ønskede at talen om Djævelen skulle indgå i liturgien, insisterede Grundtvig på, at der skulle siges det samme fra prædikestolen og alteret, som der blev sagt ved døbefonden, altså at forsagelsen skulle indgå som en del af trosbekendelsen. Det var der langt fra enighed om i folkekirken, men dette grundtvigske synspunkt sejrede endegyldigt, da trosbekendelsen med Biskoppernes Vejledning fra 1949 blev koblet sammen med forsagelsen som et fast led i gudstjenesten – også uden for dåbsritualet. Og nu er vi endt der, hvor forsagelsen i folkekirken er blevet fusioneret med den apostolske trosbekendelse, så de allerfleste er ovebevist om, at forsagelsen er en del af den apostolske trosbekendelse.

Hvilke problemer giver sammenblandingen af forsagelsen og trosbekendelsen? Som kirkehistorikere har gjort opmærksom på, så er der her tale om en dansk specialitet. Dvs., at den danske folkekirke – måske sammen med nogle af de kirker, som folkekirkemissionærer har været med til at grundlægge – står ene med denne forståelse af at forsagelsen er den del af den apostolske trosbekendelse. Folkekirken har med sin tilføjelse til den apostolske trosbekendelse dermed ændret på den trosbekendelse som i århundreder har været en fælles bekendelse for flertallet af verdens kristne. I et økumenisk perspektiv er det naturligvis ikke helt uproblematisk. Forsagelsen af Djævelen – eller den onde og det onde – er en vigtig del af kristendommen, men efter min mening er det problematisk, at vi ved at placere forsagelsen af Djævelen foran bekendelsen til den treenige Gud, utilsigtet kommer til at give Djævelen en mere prominent plads, end han fortjener. I Fadervor, hvor vi beder ”fri os fra det onde”, placeres ”det onde” (og dermed ”den onde”) sidst i bønnen.

Nu er der – set fra mit synspunkt – ikke tale om noget stort problem, da jeg helt og fuldt går ind for både forsagelsen og bekendelsen, men hvis man alligevel ville tage fat på problemet, hvad kunne man så gøre for at løse det? Det er naturligvis altid vanskeligt at ændre i folkekirkens liturgi, men minimalt kunne man ved en kommende revision af alterbogen gøre opmærksom på, hvad der er forsagelse, og hvad der er trosbekendelse (som man fx gør det i den norske kirke i forbindelse med dåb). Dernæst kunne man i en revision af alterbogen give de menigheder og præster, der måtte ønske det, lov til at fremsige den apostolske trosbekendelse fx fra alteret eller prædikestolen uden den indledende forsagelse, så forsagelsen kun anvendtes i dåbsritualet.

Fusionen af forsagelse og trosbekendelse i gudstjenesten er en dansk specialitet, som efter min mening ikke er ganske uproblematisk. I 2011 udtalte dogmatikeren Else Marie Wiberg Pedersen da også til Kristeligt Dagblad, at ”Det er et nyere dansk fænomen. Og den danske gudstjeneste kunne godt trænge til at blive renset for nogle led – og for eksempel droppe forsagelsen”.

Christiansfeld, fredag, den 2. februar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by earn on 23. april 2018 - 04:36

    That is really interesting, You’re an excessively skilled blogger.
    I have joined your rss feed and look ahead to in quest of extra of
    your wonderful post. Additionally, I’ve shared your site in my social networks

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: