Lever 74.000 ikke-vestlige indvandrere i parallelsesamfund?

Det var i går ”breaking news”, at 28.000 familier svarende til 74.000 personer med ikke-vestlig baggrund i dag lever i parallelsamfund i Danmark. Baggrunden for nyheden var en rapport “Parallelsamfund i Danmark” udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Men hvad er et parallelsamfund. Parallelitet betyder normalt, at der er tale om to linjer, der aldrig krydser hinanden, eller to fænomener, der ikke er forbundet med hinanden. Men som Mikaela von Freiesleben i sin PhD afhandling om emnet fra 2010 gør opmærksom på, så er ordet parallelsamfund et ord, der i de sidste 50 år er blevet brugt på mange forskellige måder, både om samfundsmæssige utopier og dystopier, men fra 2003 begynder ordet hyppigere og hyppigere at blive brugt i integrationsdebatten. ”Ordet parallelsamfund er”, som hun gør opmærksom på, ” ikke et objektivt og neutralt begreb, men derimod en politisk term, der bruges for at argumentere for eller imod en bestemt politik”.

Men hvordan defineres begrebet parallelsamfund i den nyeste indenrigsministerielle rapport? Jo, “Et parallelsamfund er fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler, uden nogen nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund.”

Hvordan når rapporten så frem til konklusioner, der legitimerer, at politikerne kan tale om, at 28.000 familier , repræsenterende 74.000 indvandrere og efterkommere efter indvandrere med ikke-vestlig baggrund, lever I parallelsamfund? Jo, man udvælger otte kriterier (se nedenfor), som angiveligt skulle indikere, at disse borgere lever fysisk eller mentalt isoleret fra det øvrige samfund, og at de følger egne normer og regler, og ikke har nogen nævneværdig kontakt til det danske samfund og heller ikke ønsker at blive en del af det danske samfund.

Indikatorer

Hvis familier med 4 eller flere medlemmer opfylder 3 af disse kriterier, og hvis familier med 3 eller færre medlemmer opfylder to af disse kriterier, så kommer de til at tilhøre en kategori, som politikerne tolker sådan, at de lever i parallelsamfund. Opfyldelsen af 3 hhv. 2 kriterier kan ske på forskellig vis. Se nedenfor:

Kombinationer

Hvis en familie bor I et boligkvarter med mindst25% beboere med ikke-vestlig baggrund, og deres børn går I en skole hvor mindst 25% af eleverne har ikke-vestlig baggrund og manden fx er arbejdsløs eller har fået førtidspension (“Har ikke været i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse i mindst 4 ud af 5 år i perioden 2010-2014”). – som det er tilfældet med 3900 familier (svarende til 16.600 borgere), kan man så deraf slutte eller blot sandsynliggøre, at de ikke blot fysik, men også mentalt lever isoleret? Tja, måske, måske ikke? Men kan man også gaud fra at de følger egne normer og regler? Det kan vi ud fra disse tal i faktisk ikke noget som helst om. Har de ingen kontakt med det omgivende samfund? Måske, måske ikke. Vi kan ikke ud fra tallene vide, hvor megen kontakt de har. Og vi kan da slet ikke vide noget som helst om, hvorvidt de har et ønske om at blive en del af det danske samfund eller ej.

Og tilsvarende kritiske spørgsmål kunne man stille vedr. de 10.900 små familier (svarende til 12.200 borgere), som også bor i boligområder med mange ikke-vestlige indvandrere, og hvor en eller flere personer I familien Ikke har været “i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse i mindst 4 ud af 5 år i perioden 2010-2014.” Hvordan kan man dog ud fra opfyldelsen af disse to kriterier konkludere, at de lever I parallelsamfund? Og sådan kunne man gå hele listen igennem. Disse indikatorer indikerer ikke hver for sig eller flere sammen på nogen entydig måde, at disse familier lever op til hele eller dele af definitionen af, hvad det vil sige at leve i et parallelsamfund.

Og så kunne man da også lige spørge, hvorfor det netop kun var hhv. 3 og 2 kriterier, familiener skulle opfylde, for at kvalificere dem til et liv i parallelsamfundet? Hvis man i stedet havde sat tallet op til hhv. 4 og 3 (eller 5 og 4), så var ‘problemet’ med parallelsamfund pludselig blevet meget mindre?

Derfor presser det spørgsmål sig på, om politikerne på basis af denne indenrigsministerielle undersøgelse kan konkludere, at 28.000 familier med i alt 74.000 borgere lever i parallelsamfund i Danmark i dag? Det kan bestemt ikke udelukkes, at der er parallelsamfund i Danmark, men tager man udgangspunkt i rapportens egen definition af et parallelsamfund, så må konklusionen være, at rapporten ikke dokumenterer tilstedeværelsen af parallelsamfund.

Ja, men dokumenterer rapporten da ikke en lang række problemer? Jo, helt bestemt. Rapporten dokumenterer de problemer, som den i mange år førte boligpolitik har ført med sig. Rapporten dokumenterer en række problemer omkring folkeskoler og børneinstitutioner, hvor man på en række skoler og institutioner ikke har sørget for at få en fornuftig spredning af vestlige- og ikke-vestlige børn. Rapporten dokumenterer en række problemer, som kalder på socialpolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag. Og sådan kunne man blive ved, men rapporten dokumenterer altså ikke, at 74.000 borgere af ikke-vestlig herkomst lever i parallelsamfund i Danmark i dag.

Politikerne løber derfor med en halv vind, når de – i stedet for at fokusere på de boligpolitiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer – påstår, at 74.00 indvandrere lever i parallelsamfund – selvom de nok selv oplever, at de har vinden i ryggen, når de bruger termen ”parallelsamfund” for at argumentere for deres politik.

Christiansfeld, mandag, den 12. februar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: