Fordømmelse af terrorangrebet på en High School i Parkland, Florda

I forgårs skete det så igen. USA blev ramt af et terrorangreb, hvor en ung mand i vrede angreb den High School i Parkland, Florida, han tidligere var blevet bortvist fra, og skød og dræbte 17 tilfældige sagesløse elever.

Men, hov! Det, der skete i onsdags, var jo ikke et terrorangreb, men et skoleskyderi.
Den Danske Ordbog definerer terrorisme som ”(trusler om) voldshandlinger som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning el. for at få visse krav opfyldt, i den hensigt at fremme et bestemt politisk el. religiøst mål”. Og ud fra den definition blev de 17 unge mennesker ikke dræbt i en terrorhandling. Denne definition flugter med de gængse definitioner som politikere og medier går ud fra. Dog med den tilføjelse, at man ikke dermed har fået en vandtæt definition, for nogle skelner mellem statslig og ikke-statslig terror, mens andre ikke anerkender statslig terror som terror. Og med den tilføjelse, at det som den ene part i en konflikt kalder for terrorister, vil den anden part ofte kalde frihedskæmpere.

Men Den Danske Ordbog har også en alternativ eller supplerende definition, som jeg synes, det er værd at tage op. Terrorisme defineres her som ”voldelig, hensynsløs el. chikanerende adfærd over for nogen, ofte som straf el. som middel til at opnå noget”. Og ud fra den definition blev de 17 unge mennesker ofre for en terrorhandling. Jeg tror dog ikke, det gør den store forskel for de sørgende familiemedlemmer og venner, for dem, der undslap, og for lokalsamfundet, der blev ramt, om ugerningen klassificeres som terror eller ej, for den spredte under alle omstændigheder skræk og frygt.

Efter min mening ville det være hensigtsmæssigt at operere med den brede definition af terror og så derefter skelne mellem statslig terror, politisk motiveret terror, religiøst motiveret terror, og terror der har andre motiver. Terroristers had, der fører til vold mod sagesløse personer, kan have mange årsager og have mange forskellige formål, og som den canadiske journalist og forfatter Doug Sanders skriver det på sin blog ”When it comes to predicting, intercepting or denouncing mass killings, it makes no difference whether violent-minded people attach themselves to a pre-existing ideology or simply act out their own pathologies. … The terrorist mass killer and the non-terrorist lone-actor mass killer are the same person. The psychology that encourages an individual to take up weapons against strangers is a singular thing. The result, whatever we call it, is always terror.”

Det er en katastrofe og en tragedie, hver gang fx Islamisk Stat og dets tilhængere i Vesten begår en terrorhandling, der spreder død og ødelæggelse og skræk. Enhver sådan religiøst eller politisk motiveret terrorhandling må fordømmes og alle gode kræfter må stå sammen for at forebygge og bekæmpe denne terrorisme.

Men der er også al mulig grund til for alle fornuftige mennesker på det skarpeste at fordømme dette terrorangreb på en High School i Florida, der kostede 17 unge livet – og de talrige lignende terrorangreb. Fra 2006 til og med 2017 var der 271 tilfælde af terrorhandlinger form af masseskyderier (dvs. skyderier hvor 4 eller flere r blev dræbt),hvor 1358 tilfældige uskyldige mennesker blev dræbt. Men der er også al mulig grund til at fordømme den ideologi (nemlig enhver borgers ret til at bære våben, i mange tilfælde inkl. Automatvåben beregnet på krig), og den dertil hørende store lovlige udbredelse af skydevåben i USA (amerikanere ejer 48% af alverden privat-ejede skydevåben), som gør disse talrige blodige terrorangreb mulige.

Christiansfeld, fredag, den 16. februar 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: