Offentlighedsteologi og religionens plads i det offentlige rum

Offentlighedsteologi er et nyt ord. Og hvad skal det til for, vil nogle måske tænke. Så vidt jeg kan se, optræder ordet første gang i 2010 i forbindelse med at Grundtvigsk Forum afholdt et seminar på Vartov under overskriften ”Har vi brug for en offentlighedsteologi?” Her var hovedtaleren Nick Spencer fra den britiske tænketank Theos, og begrebet offentlighedsteologi er da også en dansk oversættelse af det engelske begreb ”public theology”, som der er skrevet adskillelige lærde bøger om.

Men selvom offentlighedsteologi er et ny og tungt ord, så giver det faktisk god mening. Når ordet for kirke i Ny Testamente er ”ekklesia”, så minder det om kirkens plads i det offentlige rum. Ekklesia blev brugt på græsk om en forsamling af borgere, der blev kaldt ud af deres hjem og ind til et offentligt sted, en forsamling. Kirken var ikke et hemmeligt selskab, men skulle være verdens lys og salt. I 2016 udgav Det lutherske Verdensforbund en bog med titlen ”The Church in the Public Space”, hvor man understreger denne tanke. En tanke, som ikke burde være fjern fra os i Danmark, hvor vi netop har en folkekirke, hvor kirke og folk er i stadigt samspil i det offentlige rum.

Evangelium og offentlighed hænger sammen. For evangeliet er nemlig, som en anden britisk teolog, Lesslie Newbign, allerede formulerede det i 1991 i titlen på en af sinebøger ”Truth to Tell: The Gospel as Public Truth”. Evangeliet er et offentligt anliggende, det hører til i det offentlige rum, da det er for alle.

Den kroatiske teolog Miroslav Volf skrev i 2013 bogen ”A Public Faith: How Followers of Christ Should Serve the Common Good”, og minder dermed om, at evangeliet kalder til et engagement i offentlige sager, det vi kalder politik. Dietrich Bonhoeffer udtrykte det sådan, at det at være kirke altid var at være kirke for andre.

Man kunne også sige, at evangeliets og kirkens offentlighedsdimension er et andet ord for mission, nemlig hvad kirken er sendt for at være, gøre og sige. Kirken hører til i det offentlige rum, kirken skal dele evangeliet med hele offentligheden, og kirken skal engagere sig i de offentlige anliggender. Offentlighed spiller en helt central rolle, når det gælder evangelium og teologi, kirke og tro. Men hvad er så den specifikke betydning af offentlighedsteologi?

I bogen ”Theology in the Public Sphere” (2011) redegør den sydkoreanske teolog Sebastian C. H. Kim rede for udviklingen af offentlighedsteologien. Det var den amerikanske teolog Martin Marty, som i 1974 introducerede begrebet ”public theology”. If. Marty handler ”public theology” om med udgangspunkt i det religiøse samfund at overveje hvordan den med sine ressourcer kan bidrage til samfundet, til det fælles bedste. Det handler om at udvise ”commitment to relate private faith to public order”.

Der findes ikke nogen enighed om, hvordan offentlighedsteologi skal defineres. For den tyske reformerte teologJürgen Moltmann er offentlighedsteologi if. Kim ”teologiens kritiske, profetiske, reflekterede og velargumenterede engagement i samfundet for de fattiges og de marginaliseredes skyld for at bringe Guds rige. Den amerikanske lutherske teolog Ronald F. Thiemann definerer offentlighedsteologi som ”tro, der søger at forstå relationerne mellem kristne overbevisninger og den bredere sociale og kulturelle kontekst, som det kristne fællesskab lever i.” Endelig beskriver den amerikanske teolog E. Harold Breitenberg offentlighedsteologi som ”en teologisk informeret offentlig diskurs om offentlige spørgsmål”, som ikke kun henvender sig til det religiøse samfund, men også til den brede offentlighed. Målet er at argumentere på en sådan måde, at det kan evalueres og bedømmes af og om muligt virke overbevisende for den brede offentlighed.

Når Sebastian Kim selv skal opsummere de vigtigste karakteristika ved offentlighedsteologi, så peger han bl.a. på at teologi jo ikke kun skal forstås i kirkens kontekst men i Gudsrigets kontekst, og derfor må den være offentlig. Det faktum, at teologi jo ikke er ”neutral” diskvalificerer ikke dens deltagelse i den offentlige diskussion, fordi teologien med sine distinkte perspektiver har noget vigtigt at bidrage med i drøftelsen af offentlige spørgsmål. Offentlighedsteologi indebærer en forståelse af at teologien er åben for at alle i samfundet kan deltage i en åben debat. Endelig er det afgørende for en sund udvikling af offentlighedsteologien, at det kristne fællesskab bliver overbevist om teologiens offentlige relevans, og at den breder offentlighed bliver overbevist om nødvendigheden af at bruge teologiske indsigter i offentlige diskussioner.

Man kunne få det indtryk, at offentlighedsteologi er et anliggende i kirken alene for teologer, men Sebastian Kim minder om, at ”den vigtigste drivkraft i offentlighedsteologi er det kristne fællesskab, og teologernes rolle er kun at være katalysatorer”. Offentlighedsteologi er en offentlig aktivitet, som udføres i en interaktion mellem kirker, andre trossamfund og til andre sociale, kulturelle og politiske grupperinger i samfundet.

Når der efter min mening er grund til at gøre opmærksom på den internationale debat om offentlighedsteologi, så hænger det naturligvis sammen med den diskussion, som vi i efterhånden flere år har haft i Danmark om religionens rolle i det offentlige rum. Medmindre man har den opfattelse, at kristendommen (lige som andre religioner) skal begrænses til privatlivet, så er der al mulig grund til at overveje den teologi, der i givet fald må ligge til grund for kirkens engagement i den offentlige debat om de store politiske spørgsmål, som trænger sig på i disse år.

Men, vil nogen sikkert tænke, er offentlighedsteologi ikke en fremmed, eller ligefrem u-dansk måde at tænke teologi på? Uanset, hvor offentlighedsteologien er udviklet, så kunne den naturligvis godt være en vigtig inspiration for kirken i Danmark, lige som mange andre teologiske inspirationer fra andre lande – som fx luthersk teologi. Men det er værd at bemærke, at den kinesiske teolog We Ge i 2013 forsvarede sin doktordisputats på det teologiske fakultet på Københavns Universitet, ”The Deep Coinherence: A Chinese Appreciation of N. F. S Grundtvig’s Public Theology”. Her skriver han, at ”In this study I intend to interpret Grundtvig’s Christian ministry and social philosophy through the lens of public theology, a term albeit anachronistic to Grundtvig. I submit that Grundtvig is not a civil theologian, but a public theologian who does not want Christianity to be domesticated as the civil bond of the State, but actively engages himself in ecclesial reform and social reconstruction in the spirit of freedom and the common good.” Så – hvis Wen Ge har ret I sin analyse af Grundtvigts teologi, så er offentlighedsteologi måske en del af den danske teologiske tradition.

Christiansfeld, søndag, den 8. april 2018
Mogens S. Mogensen

 

 

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: