Har partipolitik ikke noget med etik at gøre?

Da man i Folketinget i 2010 skulle stemme om homoseksuelle pars adgang til adoptin, valgte partiet Venstre at fritstille sine medlemmer. Det samme gjorde partiet to år senere, da man skulle stemme om vielse af to af samme køn i folkekirken. I spørgsmålet om et lovforslag om forbud mod burkaer (tildækningsforbud), der i denne tid behandles på tinge, har Liberal Alliance fritstillet sine folketingsmedlemmer. Og nu flere partier valgt at fritstille deres medlemmer, når forslaget om forbud mod omskæring af drengebørn forventeligt kommer til behandling i folketinget.

I disse og lignende politiske spørgsmål begrundes partiers fritstilling af deres folketingsmedlemmer i afstemningen er begrundelsen typisk, at der er tale om etiske spørgsmål. Fx begrundede Karsten Lauritsen if DR fritstillingen af Venstres folketingsmedlemmer v. afstemning om homoadoption med at dette lovforslag bundede i et etisk spørgsmål: ”… i etiske spørgsmål plejer Venstres folketingsgruppe at blive fritstillet. Og i forgårs begrundede Naser Khader i Kristeligt Dagblad de konservatives fritstilling af deres folketingsmedlemmer i forhold til en afstemning om forbud mod omskæring af drenge under 18 år med, at ” … der er tale om et etisk dilemma og ikke en gruppedisciplin”.

Bag denne argumentation ligger der altså en skelnen mellem de særlige politiske spørgsmål, som har etisk karakter, og så alle de andre politiske spørgsmål, som åbenbart ikke har med etik at gøre. Men giver denne skelnen overhovedet nogen mening? For at besvare dette spørgsmål må man naturligvis overveje hvad politik og etik er?

Ethikos er afledt af ordet ethos, der betyder sædvane, skik og brug. Etik har at gøre med, hvordan vi som enkeltpersoner, som grupper og som samfund bør opføre os. Det handler om, hvad der er den rigtige handlemåde, og dybest set hvad der er godt og ondt. Det har at gøre med normer. En afdeling af etikken er socialetikken, som if. Svend Andersen ”beskæftiger sig med etiske spørgsmål, der rejser sig inden for større fællesskaber mellem mennesker [fx] Hvordan bør det danske samfund forholde sig til indvandrere? Der er tale om et material-etisk spørgsmål, men socialetikken rummer også principielt-etiske problemstillinger. Som eksempel kan nævnes forholdet mellem retfærdig ligestilling og individuel frihed.” (Som dig selv. En indføring i etik, s. 20).

Men hvad så med politik. Det græske ord politica har sin rod i polis, byen eller staten, og handler altså om byens eller statens affærer. En af de klassiske definitioner af politik er , at “Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund” (David Easton).

Da politik helt grundlæggende handler om at træffe beslutninger om at etablere normer for borgernes adfærd i form af love, så har politik naturligvis med etik at gøre. Ofte har det politiske fokus været på fordelingspolitik, altså fordelingen af samfundets økonomiske goder, men denne fordeling er naturligvis ikke kun et teknisk spørgsmål. Om vi skal tilstræbe en vis økonomisk udjævning mellem rige og fattige er ikke kun et teknisk spørgsmål (om hvad der vil bidrage mest til maksimering af den samlede rigdom)men er dybeste set også et etisk spørgsmål om, hvordan vi som samfund bør behandle hinanden. På det seneste har værdipolitikken spillet en stadig større rolle, og man skal da være helt stærblind for ikke straks at se, at værdipolitikkens værdispørgsmål har med etik at gøre.

De forskellige politiske partier kan have deres gode grunde til i særlige tilfælde at fritstille deres folketingsmedlemmer, men det giver ingen mening at hævde, at grunden er, at det drejer sig om etiske spørgsmål. Der er naturligvis lovgivning, der stort set kun vedrører tekniske spørgsmål, men de allerfleste love, der vedtages i folketinget, har en meget klar etisk dimension, fordi de handler om udviklingen af det gode samfund, og hvilke spilleregler der skal gælder der. Derfor hænger partipolitik og etik naturligvis sammen, og det er at kaste vælgerne blår i øjnene at sige, at grunden til at de undertiden fritstiller deres folketingsmedlemmer er, at det handler om etik. For det handler altså næsten altid om etik i politik.

Og så et lille NB: Fordi politik og etik hænger sammen, og etik og religion hænger sammen, så giver det naturligvis ingen mening at hævde, at religion skal holdes ude af det offentlige rum, hvor man drøfter politik og træffer beslutninger ”om den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund”.

Nyborg, lørdag, den 13. april 2018
Mogens S. Mogensen
 

Reklamer
  1. #1 by Vagn Ry on 13. april 2018 - 21:11

    Nu er jeg jurist, tidl ansat i div. ministerier i ca 30 år, så jeg starter med juraen:

    Grundlovens § 56 lyder rigtig fornuftig med:

    “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres
    overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres
    vælgere.”

    I praksis er det næsten kun “ligegyldige sager” som etik og moral, hvor folketingsmedlemmerne reelt kan stemme efter overbevisning, gør nogen det udenfor det områdel, og selvsagt især hvis flertallet er i fare, bliver den formastelige straffet hårdt.

    Ordførerskaber og andre gode poster forsvinder, eller partiet opstiller modkandidater, som vi senest så med Mette Gjerskov, og med lidt “god vilje” kan de mobbes ud af tinget.

    Det er måske ikke meget anderledes end på andre arbejdspladser, brokkehoveder, besværlige osv har det med at ryge som de første, når der skal spares!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: