Regeringen er i disse dage i fuld gang med at forhandle med de øvrige partier om den såkaldte ghetto-plan, “Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”, der blev fremlagt i ghettoen Mjølnerparken den 1. marts i år. Et hovedmål med de 22 initiativer, som planen indeholder, er, som skrevet står ”ingen ghettoer i 2030”.
En meter er en meter, uanset hvordan det politiske klima er, og hvordan den politiske debat er. Men en ghetto er ikke bare en ghetto. En ghetto har aldrig i Danmark været et veldefineret begreb, men er blevet defineret forskelligt af de herskende politikere, alt efter deres skøn og behov. Faktisk er det sådan, at politikerne i praksis selv bestemmer, hvor mange ghettoer de vil have. Har politikerne behov for at tydeliggøre, at ghettoer er et meget stort problem, så kan de bare ændre på de kriterier, boligområder skal opfylde, for at få status som ghettoer, på en sådan måde, at flere boligområder pludselig bliver til ghettoer.
I december 2017 var antallet af ghettoer faldet til 22. Transport- og boligministeriet skrev da på deres hjemmeside: ”Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst 3 af 5 kriterier. De fem kriterier handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, kriminalitetesniveau, uddannelsesniveau og indkomst. Faldet i antallet af områder på listen skyldes primært faldende kriminalitet. … Der kan også spores en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til beskæftigelse.”
Men i den aftale, der netop er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF, har man vedtaget at hæve antallet af ghettoer til 30. Det skyldes ikke først og fremmest ændringer i boligområderne, men at forligspartierne har besluttet at ændre kriterierne for, hvad der skal til for at stemple et boligområde som en ghetto. Politikerne fastholde de fem kriterier, men justerer to af dem på en sådan måde, at flere boligområder dermed kvalificerer sig til at blive ghettoer.
Uddannelseskriteriet lyder sådan: ”Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe”. Nu har man vedtaget at der ”fremover kun medregnes videregående uddannelse, der er taget er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund.” Men samtidig hæver man kriterieværdien fra 50 til 60%.
Kriminalitetskriteriet lyder sådan: ”Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).” Nu har man vedtaget, at ”Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.”
Og hokus pokus, så er antallet af ghettoer i Danmark pludselig vokset til 30. Og dermed er det problem, som ghetto-planen skal løse (nemlig at sikre, at der ikke er flere ghettoer i 2030), blev så stort, at det berettiger til voldsomme politiske indgreb. Når politikerne skal sælge deres ghetto-plan til befolkningen, så minder det om at sælge elastik i metermål.
Men det mest alvorlige – for ikke at sige pinlige – ved den aftale, som forligspartierne har indgået, er alligevel noget helt andet. Politikerne har vedtaget, at ghettoområder skal opfylde to af flg. kriterier: om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetesniveau, uddannelsesniveau og indkomst, men at alle ghettoer samtidig skal opfylde det femte kriterium, nemlig, at ”Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50%”. Dermed har politikerne bestemt, at ghettoer er en etnisk størrelse. Hvis der kun bor gammeldanskere i et boligområde med alle de ovenstående sociale problemer, så har det ikke noget med ghettoer at gøre, men er ’kun’ et socialt problem, som ikke berettiger til de voldsomme indgreb, som man ellers vil sætte i værk over for ghettoer, altså over for mennesker, med en anden etnicitet. Er det begyndelsen til en separat lovgivning for forskellige etniske grupper i Danmark?
Christiansfeld, Kristi Himmelfarts dag, den 10. maj 2018
Mogens S. Mogens
Mogens S. Mogensen 