Dobbelt kirkemedlemskab – eller et samtidigt engagement i to kirkesamfund – er et nyt fænomen

Selvom loven om medlemskab af folkekirken utvetydigt slår fast, at man ikke kan være medlem af folkekirken og et andet kirkesamfund   (”Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken”, par 2 stk. 2), så er det alligevel et velkendt faktum, at mange danskere praktiserer dobbelt medlemskab, således at der er medlemmer af folkekirken, som samtidig er medlem af fx en pinsekirke, en baptistkirke – eller af Brødremenigheden her i Christiansfeld.

Dobbelt medlemskab finder vi naturligvis også i vore nabolande i dag. I nogle tilfælde, i overensstemmelse med kirkernes medlemsskabsregler, men også i modstrid med reglerne, som for øvrigt varierer temmelig meet. Mest restriktiv er den lutherske kirke i Tyskland, som lige som folkekirken ikke tillader dobbelt medlemskab, mens medlemmer af andre kirker, der også tror på den treenige Gud, samtidig kan blive medlemmer af Church of England. Også mellem de nordiske broderlande er der store forskelle mellem folkekirkerne. Mest restriktiv er den danske folkekirke, og mindst restriktiv er en svenske kirke, der tillader dobbelt medlemskab. Den norske kirke regler siger, at ”Ingen kan bli medlem av Den norske kirke så lenge vedkommende er medlem av et annet trossamfunn i Norge”, det betyder fx at en indvandrer kan fastholde sit medlemskab af sit hjemlands kirke, samtidig med at han eller hun melder sig ind i den norske kirke. Den finske kirke tillader dobbelt medlemskab for personer, som er medlem af anglikanske kirker i Porvoo-fællesskabet.

Dobbelt medlemskab er som empirisk faktum – og i nogle tilfælde som en rettighed – er et forholdsvis nyt fænomen. Dobbelt medlemskab er toppen af det isbjerg, som hedder, at kristne engagerer sig i eller relaterer sig til to trossamfund (eller to menigheder, der er tilsluttet to forskellige trossamfund) samtidig.

I de århundrederne efter reformationen var dobbelt medlemskab – og også engagement i eller relation til to trossamfund samtidig – en utænkelighed, først og fremmest fordi der ikke var religionsfrihed. Men selv efter indførelsen af religionsfrihed var forholdet mellem de forskellige kirkesamfund oftest så konfliktfyldt, at dobbelt medlemskab – eller engagement i flere trossamfund samtidig – ikke kom på tale, idet man ofte havde svært ved at anerkende andre kirkesamfund som sande kirker.

Når dobbelt medlemskab – og i endnu højere grad kristnes samtidige engagement i eller relation til to kirkesamfund – i dag er kommet på dagsordenen ikke bare i Danmark, så er der for mig at se mindst fem årsager til det. For det første har den økumeniske bevægelses enhedsbestræbelser ført til en stadig større anerkendelse de forskellige kirkesamfund imellem, lige som det også har ført til, at de forskellige kirkesamfund, globalt, nationalt, og lokalt er begyndt at arbejde tættere sammen og fx også holde fællesgudstjenester. Når man lærer andre kirkesamfund at kende og begynder at sætte pris på deres traditioner, er springet ikke så stort til at engagere sig i andre kirkesamfund.

For det andet har sekulariseringen ført til en svækkelse af alle kirkesamfund, så de så at sige af nøde bliver drevet i armene på hinanden. For det tredje har den religiøse pluralisering af samfundet, især med islams markante tilstedeværelse, relativeret de konfessionelle forskelle i forhold til forskellene mellem kristendom og de andre religioner. Spørgsmålet er derfor i dag ikke om man er lutheraner eller baptist, men om man er kristen eller muslim eller ateist. Det fører alt andet lige til en større åbenhed kirkesamfundene i mellem, der let kan føre til at man engagerer sig i flere kirker samtidig.

For det fjerde, så lever vi et posttraditionelt samfund, hvor folkelige, politiske og religiøse traditioner ikke længere har så stærkt et tag i befolkningen som tidligere. Tidligere var man typis engageret i sammen tradition og organisation hele sit liv, men i dag shopper man langt mere rundt. Og det hænger naturligvis – for det femte – sammen med den stadig stærkere tendens i retning af individualisering af samfundet. What’s in it for me, er et klassisk spørgsmål for individualisten, også når det gælder engagement i en kirke. Hvad kan denne elle hin menighed (uanset hvilket kirkesamfund de måtte tilhøre) tilbyde mig, som møder mine behov.

Endelig for det sjette immigrationen. Immigranter fra Mellemøsten bringer ældgamle kirkeretninger med sig. Afrikanske migranter bringer fremmedartede afrikanske menigheder med sig. Og mange af østarbejderne kommer fra ortodokse kirkeretninger. Og så fremdeleles. Nogle af disse kristne migranter søger optagelse i folkekirken, uden at de af den grund bryder forbindelsen med deres hjemlands kirke eller den migrantkirke, som de danner her. Og i nogle tilfælde er det børnene, der i praksis får dobbelt medlemskab, hvis de bliver konfirmeret sammen med deres gammeldanske venner.

Teologisk set er alle kristne – uanset hvilken menighed eller hvilket kirkesamfund de er medlemmer af – naturligvis lemmer på samme legeme, som er Kristus, og dermed med-lemmer af Kristi ene kirke. Så i den forstand kan der aldrig blive tale om noget dobbelt kirkemedlemskab. Det dobbelte kirkemedlemskab, og afvisning af det dobbelte medlemskab, er imidlertid menneskelige ordninger, forsøg på at skabe en orden, der kan fremme evangeliets udbredelse, på et bestemt sted og i en bestemt tid.

Jeg kender ikke til statistiske opgørelser, hverken for Danmark eller andre lande i Europa, over den faktiske udbredelse af dobbelt kirkemedlemskab – eller over, hvor mange kristne der i praksis engagerer sig i eller forbinder sig til flere kirker  samtidig uden at have dobbelt medlemskab. Men – som beskrevet ovenfor – er der gode grunde til at antage, at det et fænomen, som bliver mere udbredt i disse år, og derfor bliver kirkesamfundene sandsynligvis nødt til at tage udfordringen op og genoverveje deres ordninger på dette områder.

Christiansfeld, lørdag, den 11. maj 2018
Mogens S. Mogensen

 

Reklamer
  1. #1 by Lone Møller-Hansen on 22. maj 2018 - 08:41

    Kære Mogens
    Der er også en sjette grund, som jeg støder på. Nemlig den økonomiske. Så længe det koster væsentligt mere at blive begravet på kirkegården for en person, der ikke er medlem af folkekirken, end for et folkekirkemedlem, vil der være mennesker, der i deres alderdom vælger at melde sig ind i folkekirken – uden at melde sig ud af deres frikirke. Jeg ved ikke, om folkekirkepræsten spørger til, om de er medlemmer af en anden kirke. Lokalt ved man det jo ofte – i hvert fald i de mindre samfund. Og det er vel også en god sjælesørgerisk handling at se stort på dette… netop fordi vi ikke længere ser skævt til hinanden. Men hvis folkekirken – eller rettere folkekirkens kirkegårde – kommer til at skrante økonomisk, kan der selvfølgelig blive rettet et øje på dette fænomen.
    Jeg kunne godt ønske mig svenske tilstande, hvor man kunne være medlem af flere kirkesamfund legalt. Så var det op til den enkelte, hvor man engagerede sig og lagde sine penge. Hvis alle medlemmer af kirkesamfund så også betalte en kirkeskat, der blev fordelt mellem kirkesamfundene alt efter medlemstal, så ville der i højere grad være lighed og frihed, som vi arbejder for i Danske Kirkes Råd.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 23. maj 2018 - 12:56

    Kære Lone
    Du har naturligvis helt ret i, at der også er en økonomisk side af det dobbelte medlemskab.Og jeg kan også godt forstå din argumentation for, at staten kunne opkræve en kirkeskat til fordeling mellem alle kirkerne, men jeg tror desværre ikke, vi får politikerne med på den ellers gode ide.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: