Om stuerene katte i sommernatten

Det var en varm sommernat. Lige som dem, vi har haft mange af i år. Vi havde åbnet vinduet på vid gab for at få lidt kølighed ind, så vi kunne sove. Midt om natten vågnede min kone og råbte i mørket: ”Der er nogen herinde!” ”Nej”, svarede jeg, mens jeg forsøgte at vågne op, ”Det kan ikke passe”. ”Jo, der er nogen herinde”, påstod hun. Så måtte jeg op og tænde lyset. Og ganske rigtigt. I fodenden af sengen sad en stor sort kat. Efter en jagt rundt i huset efter katten, endte katten med at hoppe ud af vinduet igen.

Egentlig har jeg ikke noget mod katte som sådan. Og heller ikke sorte katte, for jeg er ikke overtroisk. Men hver gang den sorte kat siden har nærmet sig vores hus, har jeg forsøgt at drive den væk med vand og andre midler, men dog uden større held. Den opsøger os stadig. Måske hænger min afvisning af katte sammen med en erfaring fra Nigeria, hvor vi opholdt os som missionærer i 10 år.

Vor søn, der den gang var 4 år gammel, ville meget gerne have en kattekilling, og det fik han så lov til. Kattekillingen kom til at hedde Søren Spætte, fordi den vær spættet. Ikke rødspættet eller grønspættet, men brunspættet. Og så fik den efternavnet Kær, ikke kun fordi den faktisk var meget kær, men fordi vi havde fået den fra en missionærfamilie med efternavnet Kjær. Katten færdedes både ude (hvor den fangede mus og slanger, som den pligtskyldigst præsenterede for os uden for huset) og inde, hvor den heldigvis viste sig at være stueren.

Problemet med katten opstod først, da vi blev forflyttet fra byen Numan til landsbyen Pella et par hundrede kilometer længere nordpå. Vi læssede vort jordiske gods ind i vor Toyota Corolla Stationcar, og placerede Søren Spætte Kær i en kasse i bunden af bilen. Halvvejs til Pella opstod der en alvorlig krise. Katten brød ud af kassen og for forvirret rundt i bilen – og i sin angst og kvide, sådan må det have været, så pissede den på tæppet i bunden af bilen. En gennemtrængende stank, som jeg aldrig nogensinde kan glemme, bredte sig i hele bilen.

Men vi kom alligevel velbeholdent frem til vort nye hjem og fik os og katten installeret der. Og så gik vi i gang med at gøre bilen ren. Vi vaskede tæpperne i bunden af bilen. Men lige lidt hjalp det. Vi forsøgte os med forskellige dufte på spraydåse, men heller ikke det hjalp. Vort problem løstes først, da vi solgte bilen – og måske har Søren Spætte Kær været skyld i, at vi ikke fik den optimale pris. Men problemet blev løst, og da katten først kom ind i sit nye hjem, så fortsatte den ikke med sit tæppepisseri, men viste sig som en eksemplarisk stueren kat. At Søren Spætte Kær fik en ulykkelig afslutning på sit katteliv, da vi et par år senere flyttede til en landsby syd for Yola, hvor katte blev betragtet som en delikatesse, er en helt anden historie, som jeg ikke skal fortælle her.

Men oplevelsen med tæppepisseriet og de medfølgende problemer med vor bil har sat sig i mig, så jeg har en indbygget skræk for at give husly til katte, som ikke er stuerene. Og det gælder også den tilsyneladende hjemløse sorte kat, som lusker rundt i vort kvarter, og ofte gør tilnærmelser til os. For er det overhovedet muligt at gøre en kat stueren? Jeg tror, at det overgår mine evner.

Men hvis man ikke kan stå for katte, og heller ikke den sorte kat, som lusker omkring hos os, så er der måske en anden mulighed for integrere katte i sit hus uden at skulle påtage sig den herkuliske opgave at søge at gøre kattene stuerene. Oplevelsen af dufte er jo subjektiv, og også når det gælder dufte, skifter moden fra år til år. Og jeg må indrømme, at nogle af de dufte, der til høje priser tilbydes mænd og kvinder til at overdøve kropsdufte, holde insekter væk, eller tiltrække det modsatte køn, ikke dufter godt i min næse. Så måske kunne man forestille sig, at hvis man forsøgsvis tillod kattes tæppepisserri, så ville duften måske efterhånden blive mainstreamet, en blandt flere acceptable dufte, ja, hvem ved, den kunne blive det nye sort.

Men hvordan kom jeg til at tænke på katte, der ikke er stuerene og måske heller aldrig bliver stuerene? Jo, det var jo det med den sorte kat, der en varm sommernat hoppede ind af vinduet, mens vi lå og sov.

Christiansfeld, mandag, den 4. juni 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Hanna Kristensen on 14. juni 2018 - 08:40

    Sjov historie. Den 04/06/2018 kl. 08.35 skrev Mogens S. Mogensen:

    > >

  2. #2 by Kickass Torrents on 29. juni 2018 - 19:21

    That is really attention-grabbing, You’re a very skilled blogger.
    I’ve joined your feed and stay up for looking for extra
    of your fantastic post. Also, I’ve shared your site in my social networks

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: