Hvad bestiller menighedsrådet egentlig?

Hvad bestiller et menighedsråd egentlig? Det er til en vis grad forskelligt i Tyrstrup Sogn, hvor jeg er formand for menighedsrådet, og i andre sogne, men der er dog meget, der er fælles for alle menighedsråd.

Menighedsrådet er en slags bestyrelse for den lokale afdeling af folkekirken. Den består for Tyrstrups vedkommende af 8 valgte medlemmer, og de to sognepræster, som er fødte medlemmer. Menighedsrådsloven fastslår, at ”Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen” og at ”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.”

Det mest synlige, som menighedsrådet ved Tyrstrup Kirke har arbejdet med i den senere tid, er byggeriet af en ny sognegård til erstatning for for den gamle sognegård (Degneskolen), som det ikke længere var økonomisk forsvarligt at reparere på. Men vi har naturligvis også ansvar for selve kirkebygningen, der hvert år kræver vedligeholdelse, og for kirkegården, som hele tiden er under udvikling.

Menighedsrådet er arbejdsgiver for alle kirkefunktionærerne, som hos os omfatter medarbejderne på kirkegården, organist, kirkesanger, kirketjener, kirke-kulur-medarbejder, regnskabsfører, menighedskoordinator mv., uden hvis solide arbejde vi ikke ville kunne varetage vore opgaver. I alt har vi foruden præsterne en halv snes medarbejdere, halvdelen på fuld tid, og halvdelen på deltid.

En anden vigtig opgave for menighedsrådet er at vælge sognepræster, og vi glæder os over at have to dygtige af slagsen, én på fuld tid, og én på halvtid, som vi deler med nabosognet, som vi er i pastorat sammen med. Endelig er menighedsrådet ved vor kirke også ansvarlig for at forvalte et driftsbudget på godt 3 mio. kr., penge som kommer ind fra kirkens medlemmer, som medlemsbidrag, også kaldet kirkeskat.

Uagtet hvor vigtige og tidkrævende ovennævnte opgaver er, så er menighedsrådets vigtigste opgave faktisk noget andet, som det slås fast i en betænkning om folkekirken. Her står det, at folkekirkens overordnede opgave er ”at forkynde Kristus som hele verdens frelser”, og at denne opgave ”danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave”. Og så slås det fast, at denne overordnede opgave udfoldes i fire hovedopgaver, nemlig gudstjenester, undervisning, diakoni og mission.

Derfor bruger vi tid på menighedsrådsmøderne og i udvalgene på at drøfte, hvordan vi bedst kan tilrettelægge gudstjenestelivet og de kirkelige handlinger til gavn og glæde for sognet. Udover højmesserne søndag morgen er der temagudstjenester, gospelgudstjenester, internationale gudstjenester og meget mere.

På dagsordenen er også undervisning. Ikke bare undervisning af konfirmander og minikonfirmander, men også tilbud til andre aldersgrupper. Vi arrangerer foredrag og studiekredse for at give folk en mulighed for at fordybe sig i den kristne tradition. Og på en møde hører vor koncertvirksomhed også med her, for musik og sang er i folkekirken meget vigtige midler til at formidle den kristne tradition.

Vi overvejer også, hvilke behov for diakoni, dvs. omsorg for mennesker i nød eller med særlige behov der kan være i vort sogn. I år har vi planlagt en række aktiviteter under årstemaet ”Kald til kærlighed”.

Endelig drøfter vi også mission, dvs. hvordan vi kan dele de gode nyheder, som evangeliet er, med hinanden, og også med dem, der enten er blevet fremmede for den kristne tro eller aldrig har mødt kristendommen.

For år tilbage var der en meget udbredt modstand i folkekirkelige kredse mod, at folkekirken skulle engagere sig i diakoni og mission. Hvad angår diakoni, så var holdningen enten den, at det måtte velfærdsstaten tage sig af, eller også var holdningen den, at det måtte de overlades til frie kirkelige organisationer som fx Kirkens Korshær og KFUMs Sociale Arbejde. Hvad angår mission, var holdningen enten den, at man generelt tog afstand fra al mission blandt ikke-kristne, eller også var holdningen den, at det måtte missionsselskaberne tage sig af. Men det har ændret sig i dag, hvor der er en meget udbredt forståelse for betydningen af, at folkekirkelige menigheder engagerer sig i diakoni, og en voksende erkendelse i folkekirken af, at det at være kirke i det hele taget indebærer at være i mission.

På alle fire områder spiller frivillige en vigtig rolle. Enten fordi de løser opgaver i de aktiviteter, som menighedsrådet arrangerer, eller fordi de selv tager initiativ til aktiviteter, som menighedsrådet betragter som en del af sognets kirkelige arbejde, og derfor støtter.

Den danske evangelisk-lutherske kirke opstod ved reformationen som en statskirke, der var helt styret af fyrsten. Indførelsen af grundloven i 1849, hvor den evangelisk-lutherske kirke nu blev kaldt for folkekirken, ændrede i ved dette forhold. Men i løbet af de sidste godt hundrede år har folkekirken efterhånden fået en mere demokratisk struktur, først og fremmest med indførelse af demokratisk valgte menighedsråd, der i dag som en slags bestyrelse har ansvaret for at styre sognets kirkelige og administrative anliggender.

Christiansfeld, mandag, den 11. juni 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: