Folkekirkens gudstjeneste mellem frihed og fasthed – set fra en kirkegængers synsvinkel

I denne tid arbejder forskellige arbejdsgrupper nedsat af biskopperne med folkekirkens gudstjeneste. Den første gruppe har netop afgivet sin rapport vedr. autorisation af gudstjenesteordninger, ”Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed/orden”, og her fokuseres der på, hvor stor en frihed præsten (og menighedsrådet) skal have med hensyn til gudstjenestens liturgi.

Det er alt sammen både vigtigt og spændende (se fx mit blogindlæg herom), men man kunne også overveje spørgsmålet om frihed og fasthed set ud fra kirkegængernes synpunkt. I hvor høj grad er vi kirkegængeres deltagelse i gudstjenesten styret af de autoriserede ritualer, og hvilke friheder tager vi os, når det gælder vor personlige deltagelse i gudstjenesten? Jeg hverken vil eller kan udtale mig på alle kirkegængeres vegne, men kan måske eksemplificere det ud fra mine egne erfaringer.

Som kirkegænger kan man vælge at komme i god tid, så man får mulighed for at tale med dem, man skal holde gudstjeneste med, inden gudstjenesten begynder. Det føler jeg er med til at styrke oplevelsen af, at gudstjenesten er noget vi gør sammen.

Uanset hvilke regler der gælder mht. bedeslagene, så bruger jeg dem til at falde til ro og søge stilheden. I det hele taget er jeg altid på udkig efter huller af stilhed i gudstjenesten, hvor der kan blive lidt ro til fordybelse og eftertanke.

Vores folkekirkegudstjeneste er i høj grad en salmesangsgudstjeneste, og jeg glæder mig over at opleve fællesskabet ved at synge sammen med alle de andre i kirken. Men hvis salmen er meget lang, springer jeg lige et par vers over, hvis jeg har brug for en pause til at reflektere lidt over salmen eller salmens forfatter, eller noget helt andet. Hvis der er en salme, som man af en eller anden grund ikke bryder sig om, står det da enhver frit for at undlade at synge med.

Vores gudstjeneste er ikke kun en salmesangsgudstjeneste, den er i høj grad også en prædiken-gudstjeneste. Ud over præstens prædiken over dagens tekst(er), får vi ofte op til flere supplerende prædikener i form af nogle af de salmer, som vi synger. Til gudstjenesten i dag fik vi to prædikener af Grundtvig og én Brorson. Alle tre salme-prædikener var bestemt gode, lige som præstens prædiken var det, men her har man som kirkegænger heldigvis frihed til midlertidigt at ”slukke for høreapparatet” og så fx i stedet se sig omkring i kirkerummet, at glæde sig over lysindfaldet fra vinduerne, at lade kirkeskibet føre tankerne på langfart, at reflektere over altertavlen, eller noget helt fjerde.

Hvis præsten – hvad jeg kun meget sjældent har oplevet – bruger sin prædiken til andre formål end at forkynde evangeliet, så har man som kirkegænger naturligvis friheden til at gå forlade gudstjenesten, hvad jeg dog aldrig har benyttet mig af. Men man kan naturligvis også kontakte præsten efterfølgende for at diskutere prædikenen. Det kan man gøre, ikke kun hvis man kun har kritik, men også, hvis der er noget i prædikenen, man gerne vil drøfte med præsten. Dermed får prædikenen i gudstjenesten også en dialogisk dimension.

Når vi – i overensstemmelse med gudstjenesteordningen – opfordres til at sige eller synge ’trosbekendelsen’ sammen, så tager jeg mig ofte den frihed at springe over forsagelsen, da den efter min mening ikke hører med til trosbekendelsen, og da jeg ikke ønsker at lade djævelen indgå i den lovsang, som trosbekendelsen dybest set er for mig.

I min barndoms landsbykirke var der kun nadver en gang om måneden eller sjældnere, men i dag er nadveren blevet en fast del af højmessen. Men som kirkegænger har man naturligvis sin frihed til at gå til nadver så tit eller så sjældent man vil. Lige siden reformationen har der været stor teologisk debat om den sande tolkning af nadverens mysterium, og de forskellige nadverritualer udtrykker tolkninger heraf, men den enkelte kirkegænger har naturligvis frihed til personligt at forstå nadveren, som han eller hun vil.

Og det er endda sådan, at hvis det ikke giver mening for en kirkegænger, at rejse sig op, når der læses op fra Bibelen, sådan som præsten opfordrer menigheden til, så har man naturligvis lov til at blive siddende, ligesom man har frihed til at rejse sig op, når vi synger salmer, hvis det falder mere naturligt.

Når præsten fra alteret lyser velsignelsen og slår korsets tegn, så kan vi som kirkegængere – også selvom der ikke står noget om det i gudstjenesteordningen – naturligvis slå korset tegn for os selv, uden at vi af den grund bliver katolikker.

Når selve gudstjenesten er slut if. gudstjenesteordningen, kan vi som gudstjenestedeltagere vælge at ”forlænge gudstjenesten” og afslutte den med en samtale med de andre kirkegængere – uanset om menighedsrådet har arrangeret kirkekaffe eller ej – for at tale om det, som vi har deltaget i sammen, eller om andet, der optager os. For mig er det – sammen med fællessangen, nadverfællesskabet mv. – med til at understrege, at gudstjenesten ikke er en forestilling, arrangeret af præsten og andre ansatte, men dybest set er et udtryk for menighedens fællesskab.

Det er bestemt ikke uvæsentligt, hvordan balancen i gudstjenesten fremover bliver mellem frihed og fasthed, når det gælder præstens tilrettelæggelse af gudstjenesten. Men samtidig er det altså vigtigt at huske på, at gudstjenestedeltagernes brug af og oplevelse af gudstjenesten ikke kan programmeres eller determineres gennem autoriserede ritualers fasthed (og ej heller gennem præsters – og menighedsråds – udnyttelse af deres frihed til at ændre på gudstjenestens elementer).

Når vi går i kirke, vil vi altid indgå i en eller anden ramme eller orden for gudstjenesten, hvor en række led vil være fastlagt – enten gennem autoriserede ritualer, eller ved præstens planlægning af gudstjenesten, og sådan må det naturligvis være. Men som gudstjenestedeltagere har vi hver for sig og sammen stor frihed i vor deltagelse i og tilegnelse af gudstjenesten, og dermed er vi selv i meget høj grad med til at forme ”vores” gudstjeneste.

Nørre Lyngvig, søndag, den 8. juli 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. proxy solicitation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: