Kinas betydning for kristendommens globale udbredelse i det 21. århundrede.

Det er almindeligt kendt, at Mao og kommunisterne forfulgte de få kristne, der var i Kina efter kommunisternes magtovertagelse, og bestræbelserne på at udrydde kristendommen fortsatte med kulminationen under kulturrevolutionen fra 1966-69. Vi ved også, at selvom forfølgelsen og diskriminationen fortsatte i de følgende årtier, så overlevede kirken i Kina, så der i dag er millioner af kristne borgere i det stadig kommunistiske Kina, hvis ideologi er ateistisk og religionsfjendsk. Det er imidlertid ikke almindelig kendt, at en fjerdedel af alle bibler i dag bliver trykt i Kina, og at verdens største bibeltrykkeri i dag ligger i Nanjing. Lige som det nok også kommer som en overraskelse for de fleste, at kinesiske firmaer i disse år vinder mange kontrakter på byggerier af kirker i Afrika, og at der i dag udsendes talrige missionærer fra Kina til Asien, Mellemøsten og Afrika.

Hvad er det for en missionshistorisk udvikling, som vi – hvis vi er opmærksomme nok – er vidne til i disse år? For at forsøge at forstå det, skal vi måske tage de meget lange briller på og kigge på hele missionshistorien i lyset af verdenshistorien.

Romerriget – med dets Pax Romana – knyttede middelhavsverdenen sammen gennem militær magt, handel, skibsforbindelser, vejsystemer og kommunikationsformer og fælles sprog, nemlig græsk og latin. På trods af, at de romerske magthavere i de første århundreder efter Kristus forfulgte de kristne, var det netop Romerrigets strukturer, der gjorde det muligt, at kristendommen kunne spredes i Mellemøsten, Nordafrika og Europa.

Opdagelserne og de europæiske magters kolonialisering af især Nord- og Sydamerika og Afrika og dele af Asien – med dets Pax Europeana – knyttede store dele af verden sammen gennem militær magt, handel, transportsystemer, kommunikationsformer og europæiske sprog som spansk, portugisisk, fransk og engelsk. Selvom hovedformålet med kolonialiseringen var erobring af territorier for at fremme de europæiske landes økonomiske og politiske magt, så etablerede kolonialiseringen strukturer, der gjorde det muligt, at kristendommen kunne spredes især i Nord- og Sydamerika, Afrika syd for Sahara og i enkelte områder af Asien. Kristendommen er dermed blevet en global religion, men den står i dag stadig meget svagt i muslimske, hinduistiske og buddhistiske lande i Asien og Mellemøsten.

I 2013 lancerede den kinesiske præsident Xi Jinping et initiativ, som blev kaldt ”The Belt and Road Initiative” eller ”The Silk Road Economic Belt and the 21st-century Maritime Silk Road”. Kommunistpartiet beskriver det i en pressemeddelse fra 2015 som ”a bid to enhance regional connectivity and embrace a brighter future together. …The initiative aims to promote orderly and free flow of economic factors, highly efficient allocation of resources and deep integration of markets by enhancing connectivity of Asian, European and African continents and their adjacent sea….The plan called for policy coordination, facilities connectivity, unimpeded trade, financial integration and people-to-people bonds to make complementary use of participating countries’ unique resource advantages through multilateral mechanisms and multilevel platforms.” Initiativet søger at binde 60 lande i Asien, Østeuropa, Oceanien og Østafrika sammen med ny infrastruktur og handelsrelationer.

I en artikel i The Diplomat den 4. juli i år, ”China’s Belt and Road: Exporting Evangelism?” beskriver Jeremy Luedi, hvordan dette nye kinesiske initiativ bidrager til spredningen af kristendommen især i lande, hvor kristendommen i århundreder har stået svagt. For det første indebærer de intensiverede merkantile forbindelser mellem Kina disse Belt and Road eller Silkevejslande, at ikke-kristne kinesere kommer i kontakt med kristne og flere af dem vælger at konvertere til kristendommen og dermed bringer deres nye tro med hjem til Kommunistkina. For det andet udnytter de kristne kinesere deres erfaringer med at leve med undertrykkelse og forfølgelse fx ved at samles i undergrundshusmenigheder, når de deler deres tro med muslimer, hinduer og buddhister.

En leder fra Wanbang Missionary Church i Shanghai bemærker således, at ”“We have the Belt and Road policy, so there will be economic entry. Alongside the economic entry will be companies and other groups entering, including missionaries”. På en konference i Hong Kong sagde en præst fra Taiwan, at “China [has] made a name for itself as an exporter of capital by becoming a source of foreign investment for Silk Road nations, but [China is] set to become the world’s largest exporter of Christian faith [as well].” Brother Yun, er en kinesisk husmenighedsleder, der lever i eksil, har udtalt, at målet er at få 100.000 missionærer udsendt til landene langs Silkevejen.

Der er de kinesisk kristne slet ikke endnu, men som Daniel Luedi afslutningsvis skriver i sin artikel. ”Such is the nature of faith in China, that mainland religious leaders display zealous ambition, having been tempered by decades of state repression. Experts in creating grass root congregations on shoestring budgets, increasing numbers of Chinese missionaries are leaving the mainland for foreign lands.”

Spørgsmålet er, om vi nu i det 21. århundrede står ved begyndelsen til en ny epoke i missionshistorien, en epoke, hvor kristendommen vil udbredes inden for en Pax Sinica til bl.a. muslimske, buddhistiske og hinduistske lande, hvor kristendommen står meget svagt, og de stadig ret få kristne flere steder er udsat for undertrykkelse og forfølgelse

Nørre Lyngvig, tirsdag, den 10. juli 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Hanna Kristensen on 12. juli 2018 - 14:01

    Jeg besøgte en udstilling i novrmbrr iOMDETTE EMNE I ARABISK INSTITUT I PARIS MEGET INSPIRERENDE. I – I MELLEMØSTEN

    Den 10/07/2018 kl. 14.09 skrev Mogens S. Mogensen:

    > >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: