Hvad gør vi ved konflikterne mellem menighedsråd og præster?

Kristeligt Dagblad har i denne uge berettet om to alvorlige konflikter endda i samme stift mellem menighedsråd og præster, der har ført til, at alle medlemmer af det ene menighedsråd allerede har nedlagt deres hverv og medlemmerne af det andet menighedsråd har truet med – efter en uløst tiårig konflikt -snart at gøre det samme. I de foregående år har der også været tilsvarende konflikter, som er kommet til pressens kendskab. Og sandsynligvis er det kun toppen af isbjerget, som vi ser beskrevet i pressen, når det gælder problemer i forholdet mellem menighedsråd og præster.

Noget tyder på, at der er fejl ikke kun hos de implicerede parter men også i selve systemet. Den gang præster havde en status, så ingen turde sige dem imod, og den gang menighedsråd primært varetog en slags pedelfunktion i kirken, da fungerede systemet tilsyneladende uden åbenlyse konflikter. Men tiderne skifter, som bekendt.

At et system, hvor præsten er valgt af menighedsrådet, der efterfølgende i øvrigt ikke har nogen arbejdsgiverfunktion i forhold til præsten – den varetages af biskoppen, sammen med provst og kirkeministerium – er en enestående konstruktion på arbejdsmarkedet. At præsten i praksis har en sådan jobsikkerhed i sit arbejde, at han eller hun kan sidde i sit embede indtil pensionsalderen, næsten uden hensyn til hvor godt eller dårligt vedkommende udfører sit arbejde kendes vist heller ikke andre steder. Og sådan kunne man blive ved. Egentlig er det meget overraskende – ja, vittige hoveder vil sige, at det er et virkeligt folkekirkeligt gudsbevis – at det trods alt går meget godt i de fleste menigheder landet over, og at kirkelivet blomstrer.

Men når det går galt – når samarbejdet mellem menighedsråd og præst ikke fungerer – så minder det folkekirkelige system om en trykkoger uden sikkerhedsventiler. Hvis det hele kører på lavt blus i sognet, ja, så sker der ikke noget. Men hvis både præsten og menighedsrådet tager det fælles ansvar for sognets kirkeliv alvorligt, og der kommer tryk på kedlerne, så kan det ende med en eksplosion, fordi der ikke fra starten var installeret nogle sikkerhedsventiler, der kunne tage trykket af gryden.

Som situationen er i folkekirken i dag, ville det være udtryk for rettidig omhu at gå det folkekirkelige system grundigt efter for at overveje, om der ville være brug for justeringer i de gældende ordninger. Jeg tillader mig hermed at fremkomme med nogle forslag til ændringer.

For det første burde der etableres en langt mere grundig ansættelsesprocedure, der i højere grad kunne sikre et godt match mellem præst og menighedsråd. Dette så meget desto mere som en sådan præsteansættelse kunne komme til at gælde i op til 40 år! I lyset af denne alvor minder den nuværende ansættelsesprocedure om ’speed dating’.

For det andet burde præster ansættes på åremål. Selvom der gennem ansættelsesproceduren var sikret det helt rigtig match mellem præst og menighedsråd, så kan der naturligvis ske det hen over årene, at præst og menighedsråd vokser fra hinanden, fordi menighedsrådet ændrer sammensætning, eller præsten ændrer adfærd. Eller der i øvrigt af andre årsager opstår en konflikt, der truer med at lægge menighedslivet øde. Hvis præster var ansat fx for en 7-årig periode, ville man måske kunne leve med en konflikt, da der så ville være en mulighed for at skilles på en ordentlig måde.

For det tredje burde formanden for menighedsrådet løbende inddrages i biskoppens og provstens arbejdsgiverfunktion og tilsyn med præsten. Hvis der fx hvert år var et møde mellem provst, præst og menighedsrådsformand, så ville det være et forum for forebyggelse af konflikter, eller der ville i det mindste være en mulighed for at fange konflikten i opløbet.

For det fjerde, hvis konflikten er blevet så stor, at den åbenbart ikke kan løses, burde biskoppen have bedre muligheder for forflyttelse af præster, end biskoppen har i dag. I hvert stift burde der være et mindre antal stillinger, som biskoppen måtte disponere over, og altså afgøre, hvem der skulle have disse stillinger. Det kunne være i store sogne, hvor der var mere end to sognepræster.

For det femte burde det være lettere, end det er i dag, at opsige en præst, når samarbejdet mellem præsten og menighedsrådet over længere tid har været brudt sammen. Alternativet er, at kirkelivet i sognet i årevis kommer til at lide ubodelig skade og risikerer at blive lagt øde.

Jeg påstår naturligvis ikke med disse forslag at have fundet de vises sten, men hvis disse forslag ikke duer, så må vi i fællesskab gå på jagt efter nogle andre modeller til løsning af det problem, der desværre ikke går væk, bare fordi vi lukker øjnene for det.

Christiansfeld, torsdag, den 9. august 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ezekiel Danok on 9. august 2018 - 21:48

    Det er en svært situation men der er igen ting som er hård / umuligt for Gud. Det er Hans arbejde for vi kan ikke hjælpe Gud eller synes det her er de bedste måde at gøre noget. Vores er at lytte til Gud også gøre hvad det Han sige.

    En forslag som er min filosofi vil være meningenhedsrådet og præster må arbejde med det her jeg kalde liv arithmetic (Life Arithmetic) U + T = C+
    Det er en phenomenon hvor det give en mulighed at finde løsning til situationen.
    Med mere en GCE koncept.

    Må Gud hjælpe at frelse os som sin kirke. Shalom!

  2. #2 by Lisbet Christoffersen on 9. august 2018 - 21:52

    Interessante forslag. Især forslaget om en årlig mus-samtale – naturligvis også med mr-personalet. De øvrige forslag forudsætter, at præsters bopælspligt ophæves – !

  3. #3 by Katolikker i Dialog (@k_i_dialog) on 9. august 2018 - 23:45

    Der er en facet – som ikke handler om en givende ordning mellem menighedsråd og præster, men er mere universel end det, og bør tages i ed.

    Det er en persontype som både kan finde fodfæste i menighedsrådet som medlem der – men også udgøre selve præsten.

    Psykolog Irene Rønn Lind har afdækket det i sin bog: “Forklædt – Pæne psykopater og deres ofre” som er skrevet på baggrund af et akademisk speciale om fænomenet med flere casestudier fra folkekirken.

    Det er mit klare indtryk af det ikke er specielt for folkekirken, vi har dem også i den katolske kirke, og det med en ganske anden ordning mellem menighedsråd og præster, end folkekirkens.

    https://www.kristendom.dk/danmark/kirkens-p%C3%A6ne-psykopater

    Køb den: http://lohse.dk/forklaedt-paene-psykopater-og-deres-ofre-pb.html

    Eller lån den: https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A28665873

    /Frans Josef Meyer
    webredaktør
    http://www.katidialog.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: