”O, den vej til Mandalay ….. Hvor de ti bud ikke gælder”

Jeg ved ikke, hvorfor jeg i dag kom til at tænke på Kiplings gamle sang, ”Mandalay”, og så ved jeg det måske alligevel godt. Jeg var simpelthen nødt til at finde et Youtube-klip på nettet med Mogens Wieth, der i 1942 sang denne uforglemmelige længselsfulde sang.

”Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej,
Husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay?
O, den vej til Mandalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kinabugtens kaj!

Alt det ligger år til bage og er milelangt fra mig,
og fra Bank of England går der ingen bus til Mandalay.

Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste mand er først,
Hvor de ti bud ikke gælder, og hvor folk kan føle tørst”

Dér sad han, sangens hovedperson, som bankrådgiver i Bank of England i London, og længtes tilbage til Mandalay. I banken i London var han bundet af de ti bud, men længtes tilbage Mandalay, hvor de ti bud ikke gælder. Men der gik ingen bus fra banken til Mandalay. Men det gør der måske i dag, i globaliseringens tidsalder, og måske er Mandalay blevet en del af banken, af London, og af Danmark? De ti bud var if. Kipling en del af grundlaget for livet i London, også i Bank of England. Men spørgsmålet er, om de ti bud gælder hos os i dag?

Man kan i disse dag ikke lukke op for radioen eller fjernsynet eller læse avisen uden at høre alvorlige kommentatorer, politikere og eksperter tale om, at de kæmpestore svindel- og bedragerisager i milliardklassen, som velrenommerede advokatfirmaer og banker har været involveret i, er et udtryk for katastrofal mangel på etik og moral. Der er også en erkendelse af, at problemerne ikke kun kan løses gennem nye love, hårdere straffe og skrappere kontrol, men at der er brug for etik og moral, der kan dæmme op for den grænseløse grådighed.

Det er altid lettest at pege fingre ad andre, men spørgsmålet er om vi også som kirke har svigtet. Er vi af frygt for at ende i gerningsretfærdighed og moralisme – og af en række specifikt teologiske grunde – holdt op med at tale om, at kristen tro og etik hører sammen? Det er for mig at se vanskeligt at læse fx Paulus breve til de første kristne menigheder uden at få det indtryk, at for ham var der en uløselig forbindelse mellem liv og lære. Er vi kommet derhen i dag, hvor ”de ti bud ikke gælder”? Er det i orden at lyve og stjæle, hvis det bare ikke bliver opdaget, eller er der en etik, som har en transcendent forankring, en forankring i Gud, og derfor har en forpligtende karakter?

For mig at se handler det ikke om at udarbejde en række etiske spilleregler for enhver tænkelig situation, men om at minde hinanden om, at vi – med en omskrivning af Luthers forklaring til de ti bud – skal elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv, så vi ikke stjæler fra vor næste, så vi ikke lyver over for vor næste osv. Det kan vi – efter min mening – gøre på en ikke-ekskluderende måde ved at være åbne for, at den kristne etik også er tilgængelig og relevant for mennesker, som måske ikke ”elsker Gud”, men som ”elsker sine medmennesker”.

Som kristne er vi kaldet til at være lys og salt i vores samfund, og det handler naturligvis også om etik – en etik der forpligter os på at handle næstekærligt. Heldigvis er der også mange andre end kristne, der føler sig forpligtet en human etik. Spørgsmålet er, om et humant velfærdssamfund som det danske overhovedet kan overleve på langt sigt, hvis der ikke en kritisk masse af mennesker, som føler sig forpligtet af en sådan etik?

Hovedpersonen i Kiplings sang længtes tilbage til Mandalay, hvor de ti bud ikke gælder. Mandalay var for ham billedet på det gode liv. Jeg tror ikke, vi skal risikere om at komme derhen, hvor de 10 bud ikke gælder, for det fører på det lange sigt ikke til det gode liv eller det gode samfund.

Christiansfeld, fredag, den 2. november 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 3. november 2018 - 10:26

    En relevant overvejelse – også over, hvordan grådighed kan umuliggøre et velfærdssamfund. Men var Mandalay landet langt, langt borte, der “øst for Suez”, så er cyberspace nu havet, der gør medmennesket til et fjernt begreb. Banken er globaliseret og den danske statskasse bare en lille post på et regneark, som med den smarte fremgangsmåde kan lænses for nogle milliarder. Den personlige forpligtelse på “Gud og medmenneske”, den gammeldags æresfølelse over for sit kald og sin stilling har det åbenbart svært der langt ude “bag Kinabugtens kaj”. Det mest pinlige er afsløringerne af, hvor mange, der er med. Uanset advokattitler, høje lønninger – og om man hedder Kahn eller Nielsen.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 3. november 2018 - 16:35

    Enig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: