FNs migrationspagt og kirkernes migrationserklæring

I dag drøfter folketinget FNs migrationspagt ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”, der skal underskrives i Marrakesh den 10. – 11. december. Formålet med pagten, der er den første aftale på globalt plan, der adresser migration som en fælle udfordring for alle verdens lande, er bl.a. at få kontrol med den irregulære migration og sikre beskyttelsen af migranters menneskerettigheder. På en FN-website sammenfattes målene på denne måde. Migrationspagten

  • aims to mitigate the adverse drivers and structural factors that hinder people from building and maintaining sustainable livelihoods in their countries of origin;
  • intends to reduce the risks and vulnerabilities migrants face at different stages of migration by respecting, protecting and fulfilling their human rights and providing them with care and assistance;
  • seeks to address the legitimate concerns of states and communities, while recognizing that societies are undergoing demographic, economic, social and environmental changes at different scales that may have implications for and result from migration;
  • strives to create conducive conditions that enable all migrants to enrich our societies through their human, economic and social capacities, and thus facilitate their contributions to sustainable development at the local, national, regional and global levels.

Det er interessant at sammenligne denne FN migrationspagt med den udtalelse, som fremkom på en konference afholdt af Kirkernes Verdensråd, der repræsenterer protestantiske og ortodokse kirker, og Den katolske Kirke , i Rom den 17. – 20. September i år. I sluterklæringen fra konferencen med titlen ”World Conference on Xenophobia, Racism, and Populist Nationalism in the Context of Global Migration” siges det, at ”den fælles basis for vore refleksioner er overbevisningen om at alle mennesker er lige i værdighed og rettigheder og i samme grad skal respekteres og beskyttes, og at vi derfor er kaldet af Gud til at modstå ondskab, at handle retfærdigt og at søge fred for at transformere verden”. Alle mennesker, altså også migranter, har en gudgivet værdighed, som det er vores ansvar at værne om.

Videre minder erklæringen om, at ”Migration – bevægelser af folk – er et iboende element i den menneskelige situation. Det hører til hele menneskehedens historie – i fortid, nutid og fremtid – og det hører også til hele den bibelske historie. Vi er alle migranter, på midlertidigt ophold, og vi er alle medlemmer af den ene menneskelige familie.” De faktorer, der i disse år driver mennesker på flugt er bl.a. uløste brutale konflikter, resultaterne a den globale økonomiske krise og ekstrem fattigdom. Og sandsynligvis vil virkningerne af klimaforandringerne drive endnu flere på flugt.

”Samtidig med at vi anerkender flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjemland og leve der i værdighed og tryghed, som bekræfter og understreger vi asylinstitutionen for dem der flygter fra væbnede konflikter, forfølgelse og naturkatastrofer. Og vil indtrængende anmode om at der bliver vist respekt for de rettigheder, som mennesker på vandring har, uanset deres status”.

Dokumentet peger på, at migranter desværre undertiden mødes med xenofobi, racisme og populistisk nationalisme. ”Troens folk må fordømme racisme fordi det benægter den menneskelige værdighed på grund af det gensidige tilhørsforhold til den en menneskelige familie og skamferer gudbilledlighedeni ethvert menneske”. Om den populistiske nationalisme siges der, at det er i modstrid med Jesu eksempel at nægte at hjælpe dem, der er i nød. ”At hævde at beskytte kristne værdier og samfund ved at udelukke dem, som søger et trygt tilflugtssted væk fra vold og lidelse er uacceptabelt, det underminere det kristne vidnesbyrd in verden og det gør nationale grænser til afguder.”

I denne kritiske situation har kirkerne et ansvar for at minde befolkningen om vore religiøse fortællinger. Migrationserfaringen var et konstant tema i de abrahamitiske traditioner. Den bibelske fortælling handler om mennesker på vandring, hvor de opdager at Gud ledsager dem. Betydningen af at vise gæstfrihed møder vi i historien om Abraham og Sara, der fik besøg af Gud i skikkelse af tre fremmede, i profeternes undervisning og i Jesu ord i domslignelsen, hvor han selv identificerer sig med den fremmede. Erklæringen anerkender samfunds og enkeltpersoners bekymringer, når de føler sig truet af migranter – uanset om det så handler om tryghed, økonom eller kulturel identitet. ”Vi ønsker at være i i dialog med alle dem, der har sådanne bekymringer. Men baseret på principperne i vor kristne tro og Jesu eksempe, ønsker vi at holde beretningerne om kærlighed og håb op imod den populistiske narrativ om had og frygt.

”Kirkerne og alle kristne har den mission at proklamere at ethvert menneske har krav på respekt og beskyttelse”. Kirkerne og alle kristne må først og fremmest selv praktisere gæstfrihed over for den fremmede, yde den fremmede beskyttelse og opmuntring og bidrage med de talenter de hver for sig har til at bygge et fredeligt samfund med lige ret for alle, og hvor der er respekt for mangfoldigheden. Dernæst er de ”kaldet til at assistere og holde ansvarlige dem der udøver magt og deltager direkte i beslutningsprocesser, som påvirker det menneskelige samfunds fremtid, både på nationalt og internationalt plan. Den røde tråd i argumentationen er henvisningen til hvert enkelt menneskes værdighed og solidariteten mellem mennesker.

Langt hen ad vejen flugter det principielle indhold i FNs migrationspagt med indholdet Kirkernes Verdens Råds og Den katolske Kirkes sluterklæring fra konferencen i Rom – og det er meget opmuntrende. Det er glædeligt, at den danske regering – med opbakning fra alle partier undt. Dansk Folkeparti – har valgt at underskrive erklæringen, selvom den ansvarlige minister åbenbart ikke har lyst til at skrive dokumentet under. Og så må vi håbe, at politikerne fremover besinder sig på at lade sig inspirere og udfordre af indholdet af det dokument, som de underskriver.

Derimod var det stærkt bekymrende, at lytte til de konkrete initiativer i, intentionerne i og ikke mindst retorikken omkring den nyligt vedtagne udlændingeaftale, da de ikke harmonerer godt med FNs migrationspagt, og endnu mindre med kirkernes erklæring om migranter.

Men nu er vore politikere selvfølgelig ikke forpligtet på at lytte til kirkens røst, når det gælder migrationspolitik. Og dog. Når den nuværende og den foregående regering i regeringsgrundlaget slår fast, at Danmark er et kristent land, så må det være rimeligt at holde regeringen ansvarlig for at føre en politik, der ikke bryder afgørende med kristne principper og værdier.

Christiansfeld, onsdag, den 5. december 2018
Mogens S. Mogensen

 

 

 

 

Reklamer
  1. #1 by Else Hedegaard on 5. december 2018 - 20:51

    Kære Mogens Tak for dine gode, saglige og meget vigtige bidrag til debatten om vores måde at møde de fremmede på, hvad enten de er flygtninge eller migranter. Jeg håber du når langt ud med dine reflektioner. God advent Else Hedegaard

    Sendt fra min iPad

    > Den 5. dec. 2018 kl. 19.10 skrev Mogens S. Mogensen : > > >

  2. #2 by Merete Bandak on 6. december 2018 - 16:18

    Tak for at ridse disse erklæringer op. De er opmuntrende og præcise – hvad dine kommentarer også er ons. 5. dec. 2018 kl. 19.10 skrev Mogens S. Mogensen :

    > Mogens S. Mogensen posted: “I dag drøfter folketinget FNs migrantpagt > ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”, der skal > underskrives i Marrakesh den 10. – 11. december. Formålet med pagten, der > er den første aftale på globalt plan, der adresser migration som en fæll” >

  3. #3 by Karen E. Hansen on 6. december 2018 - 16:57

    Kære Mogens
    De, som formulerede denne erklæring om kristenpligt over for den pågående og kommende emigrantbølge fra Mellemøsten og Afrika mod Europa, skriver: “Erklæringen anerkender samfunds og enkeltpersoners bekymringer, når de føler sig truet af migranter – uanset om det så handler om tryghed, økonom eller kulturel identitet. ”Vi ønsker at være i dialog med alle dem, der har sådanne bekymringer. Men baseret på principperne i vor kristne tro og Jesu eksempel, ønsker vi at holde beretningerne om kærlighed og håb op imod det populistiske narrativ om had og frygt” (citat slut) Anerkendelse af bekymringer – hvad betyder det? Der nævnes kun “det populistiske narrativ om had og frygt”… Men det behandler ikke bekymringernes realitet: Er det min pligt som kristen at gå ind for, at Europas folkeslag hastigt skal opgive deres økonomi, sociale sammenhæng og demokratiske styreformer, lade hundreder af millioner migranter passere alle grænser (som er afguder) og overlade kontinentet til kaos? Det vil hurtigt bringe endnu flere ud i nød når infrastrukturen kollapser, men det er så populisme at se det. Er det din overbevisning også, at ethvert forsøg på at regulere og anerkende også de hidtidige europæeres værdighed og “krav på respekt og beskyttelse” er populisme, altså frygt og had?.. Er kristne værdier og principper lig med at lukke øjnene for enhver konsekvens af denne opgivelse af grænser og identiteter for Europas befolkning. Er der virkelig ikke noget godt at videregive til verden i den europæiske kulturs eksistens? Der tales om “kærlighed og håb”, men ikke om ansvar i betydningen at tage vare på noget som helst af værdi på det modtagende kontinent. Bjergprædikenen som direkte politik. Er det kristendom?
    Dette er ikke retorik. Jeg hører til de ældre og har haft et liv. Men jeg bekymrer mig for mine børnebørn. Er det “kristne værdier og principper” at ville ofre deres muligheder og håb og gøre dem hjemløse, fordi “vi alle er på vandring” – og ingen derfor bør kere sig om det, der trampes ned under strømmen???
    De bedste hilsner
    KH

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 6. december 2018 - 23:05

    Kære Karen
    Tak for din kommentar.
    Kirkerne begiver sig i deres erklæring ikke ud på at formulere konkrete politiske løsninger på de udfrordringer, som migration indebærer, men peger ud fra den kristne tradition på principper, som bør være med til at informere politikeres beslutninger. Fx Alle mennesker, altså også migranter, har en gudgivet værdighed, som det er vores ansvar at værne om. Det betyder naturligvis ikke, at alle, der ønsker at komme til Danmark, skal have love til at slå sig ned her. Men det betyder, at i alt hvad vi gør i forhold til migranter/flygtninge, så må vi handle på en sådan måde, at vi respekterer disse menneskers værdighed.
    Vh Mogens

  5. #5 by Karen E. Hansen on 8. december 2018 - 21:56

    Kære Mogens
    Du skriver: “Det betyder naturligvis ikke, at alle, der ønsker at komme til Danmark, skal have lov til at slå sig ned her.” Naturligvis(!) – men det betyder så et hensyn til, at dette samfund fortsat skal kunne bestå, uden at bryde sammen og blive til et kaos-område. Dermed er konsekvenserne af handlinger, der er godhed over for nogle, skal indregnes i helheden. Vi er nødt til at akkordere med fordringen. Det var egentlig muligt, at oprette en luftbro, som gjorde det muligt for alle, der ønsker at slå sig ned i Europa, at rejse hertil og gøre det – uden rejsens mange alvorlige risici og uden at få sin asylsag afvist i henhold til konventionerne – og dermed opnå det, de selv ser som et håb for deres situation… Umiddelbart en god handling. Ved at indregne konsekvensen, og ikke gøre det – ja, forsøge at begrænse indvandringen – lukkes der op for alle dilemmaerne… Der hvor det kan blive vanskeligt, og hvor ikke mindst de ansvarliges handlinger kan vurderes forskelligt. Det har i hvert fald ført til alvorlig splittelse i dette samfund, hvordan indvandringspresset skal håndteres – med værdighed. En alvorlig splittelse, som måske i sig selv kan ødelægge et hidtil velfungerende samfund….. “Alle mennesker har en gudgivet værdighed, som det er vores ansvar at værne om”. Netop, alle. Det er svært at fornemme, om FNs migrationspagt vil fremme det.
    Mvh
    Karen E.

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 9. december 2018 - 14:47

    Kære Karen
    At tale om at det danske samfund er ved at bryde sammen, er altså helt på månen. Og at tale om et indvandringspres i Danmark i dag kan jeg slet ikke genkende.Derimod kan jeg genkende en inhuman holdning, når jeg møder den, som jeg går i denne tid fra en række politikeres side. Jeg appellerer til humanitet og medmenneskelighed i vort møde med flygtninge og andre mennesker. Også når vi må afvise at give flygtninge asyl, er det muligt at gøre det med medmenneskeligehd – og også at gøre det på en måde, så man træder menneskers værdighed under fode. Det er også muligt at behandle afviste asylansøgere med medmenneskelighed – og det modsatte er desværre også muligt. Når det gælder argumentet om, at man ikke skal vise godhed mod flygtninge og andre indvandrere, fordi det kan få negative konsekvenser, så henviser jeg til mit seneste blogindlæg.
    Vh Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: