Religion i det offentlige rum i 2018

I april i år oprettede en gruppe kristne, muslimer, jøder og humanister ”Foreningen Åndsfrihed”. Baggrunden var bl.a. en angivelig ånds- og religionsforskrækkelse, og formålet var bl.a. at kæmpe for religionens plads i det offentlige rum.

I august lancerede en gruppe kristne i samarbejdet med forlaget Eksistensen ”Tænketanken Eksistensen”. Baggrunden var en udbredte fordomsprægede uvidenhed om kristendom, og formålet var et insistere på kristendommens relevans som mulig ballast i aktuelle diskussioner, idet kristendomen ikke kun har betydning som forkyndelse men også er en formativ kraft historisk bl.a. på det kulturelle og politiske område.

I november blev der etableret en arbejdsgruppe om offentlighedsteologi i et samarbejde mellem Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Inspirationen kom bl.a. fra et dokument fra Det Lutherske Verdensforbund, ”The Church in the Public Space”, og formålet var bl.a. at bidrage til en selvbesindelse i kirken mht kirkens rolle og opgave i samfundet og herunder kirkes bidrag til samfundsdiskussioner.

I december lanceredes på initiativ af forretningsmanden Jeppe Hedaa organisaitonen Religion & Samfund (Resam)”, der bringer religiøse ledere sammen fra forskellige kristne traditioner, jødedom og islam. Baggrunden er bl.a. at det virker ”som om det er ugyldigt at gøre brug af sin religiøse overbevisning andre steder end i kirken og derhjemme”. Organisationen vil ” konkret bringe tro og religion tilbage i debatten om Danmarks udvikling, fordi vi mener, at gode og gennemtænkte værdier er vigtige og afgørende for vort lands fremtid.”

De fire initiativer, der alle blev påbegyndt i 2018, er forskellige, både når det gælder deltagere og aktiviteter og arbejdsformer. Men fælles for alle fire initiativer er en forståelse af, at religion hører til i det offentlige rum, og religion har noget positivt at bidrage med i den offentlige (også politiske) debat om samfundets udvikling.

Dermed kan disse initiativer ses som led i et opgør med den holdning, der går helt tilbage til oplysningstiden, at religion kun hører hjemme i den private sfære, og at religion slet ikke har noget med politik at gøre. I dansk sammenhæng har man ofte koblet denne forståelse til en (mis)forståelse af Luthers toregimentelære, således at det med Gud og tro hørte hjemme i det åndelige regimente og i kirken, mens politik ikke havde noget med Gud og kristendom at gøre, men trygt kunne overlades til politikerne. Vi oplevede det fx omkring Muhammedkristen, hvor der fra politisk hold blev agiteret for at religion ud af det offentlige rum. Ud fra denne forståelse havde kristendom og anden religion ikke noget positivt at bidrage med til det politiske liv., men var tværtimod med til at skabe konflikter. Bag disse holdninger lå ofte en tyrkertro på, at sekulariseringen med ubønhørlig kraft vil skride frem og marginalisere og efterhånden overflødiggøre al religion.

Disse fire initiativer er for mig at se et vidnesbyrd om, at vi i dag lever i et post-sekulært samfund, hvor sekulariseringen ikke har fået det sidste ord, men hvor flere og flere erkender, at religion også fremover vil spille en rolle i samfundet, fordi de fleste mennesker på et eller andet plan er religiøse. Sådan som jeg forstå disse fire initiativer er de netop et forsøg på at kvalificere kristendommens (og andre religioners) bidrag til debatten om, hvordan vi sammen kan udvikle et samfund og en verden, der er præget af humanitet og solidaritet, fred og retfærdighed.

Christiansfeld, tirsdag, den 11. december 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: