Hvordan kan offentlighedsteologi begrundes ud fra luthersk teologi? (Et luthersk bud på en offentlighedsteologi for det 21. århundrede -1)

Der har især i USA, England og Tyskland i mange år pågået en teologisk og kirkelig diskussion om “public theology” / “öffentliche theologie”. Grundtanken i denne “offentlige teologi” er (1) at kirken og teologien hører hjemme I det offentlige rum, (2) at kirken og teologien har et vigtigt bidrag til “offentligheden”, til samfundets udvikling og dermed også til politik, og (3) offentligheden, hele samfundet og dermed også det politiske liv, har brug for den kirkelige og teologiske traditions værdier og indsigter.På det seneste er der også i Danmark kommet mere og mere fokus på kirkens rolle i det offentlige rum og på det, som man på dansk er begyndt at kalde “offentlighedsteologi”.Derfor er der grund til at overvej forholdet mellem offentlighedsteologi og luthersk teologi. 

I bogen The Paradoxical Vision. A Public theology for the Twenty-first Century (1995) søger den amerikanske lutherske teolog og etiker Robert Benne etablere et teologisk grundlag for at bringe den kristne vision i spil i forhold til offentlige politiske, økonomiske, kulturelle og intellektuelle anliggender. Hans hensigt er at skubbe den kristne offentlighedsteologi i en luthersk retning ved at tilføre diskussion et autentisk luthersk bidrag

Benne tager udgangspunkt i en luthersk forståelse af kristendom, som han kalder ”den paradoksale vision”, hvor et paradoks forstås som to udsagn, der tilsyneladende modsiger hinanden, men begge ultimativt er sande. Det helt grundlæggende paradoks er, at Gud frelser den oprørske verden gennem en obskur jødisk person, Jesus fra Nazareths, liv, død og opstandelse. Det er et paradoks, at Gud i Kristus retfærdiggør syndere, og at en kristen er simul justus et peccator. Det er et paradoks, at en kristen på en og samme tid er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen og en ufri tjener i alle ting og underordnet enhver,

Ud fra denne paradoksale vision etablerer Benne en ramme for offentlighedsteologi bestående af flg. fire paradoksale perspektiver.

Den kvalitative skelnen mellem Guds frelse og alle menneskelige anstrengelser.
”… the paradoxical vision rules out salvific politics. All human efforts are relativized before the gospel.” Lutheranere er i denne sammenhæng blevet fristet til en from kynisme, hvor deres tro ikke leder dem til et engagement for det fælles gode. Det kan ske, når de negligere den vigtige relative skelnen mellem det bedre og det værre mht. til det, mennesker kan gøre i samfundet. Men det er en perversion af det lutherske syn. Når vi er blevet sat fri for at skulle søge vor egen frelse ved menneskelig anstrengelse, så er vi netop sat fri til at arbejde på ydmygt at forsøg på at tage små skridt i retning af forbedringer i samfundet. Den kristnes respons på Guds nåde er tro på gud og kærlighed til næsten, og i den forstand er tro uden gerninger død. Men lydigheden følger troen som dens resultat og er ikke vejen til frelse.

Den menneskelige naturs paradoks
Mennesket er godt nok skabt i Guds billede med de muligheder, som det indebærer for at gøre godt, men mennesket er samtidig en synder, hvis syndighed sætter sit præg på alt, hvad det gør. Og også som forløst af Gud har vi denne dobbelthed i os. Lige som det forløste mennesket ikke kan opnå fuldkommenhed, er det heller ikke muligt for det at skabe det fuldkomne samfund.

Guds paradoksale herredømme
Alle kristne er klar over, at den Gud, som i Jesus døde på korset for alle og opstod igen, møder mennesker på en anden måde i evangeliet, end han møder de samme mennesker i deres sekulære liv i samfundet. Og derfor anerkender de fleste kristne traditioner, at der er en spænding mellem Kristus og kultur og samfund, men de håndterer denne spænding forskelligt, som H. Richard Niebuhr har beskrevet det i bogen Christ and Culture, som Benne tolker på flg. måde:

“The ”Christ against culture” (sectarian) tradition escapes the tension by
withdrawing from the world. The classic ”Christ above culture” (Roman
Catholic) tradition aims to manage the tension by forging Christ and culture into
a grand synthesis presided over by the church. The ”Christ transforming culture”
(Reformed) tradition seeks to convert culture toward the will of God as it is
discerned by the church and carried out by its laity. The ”Christ of culture”
(liberal religion) tradition escapes the tension by absorbing Christ into the
enlightened culture of the day. The ”Christ and culture in paradox” (Lutheran)
tradition handles the tension in a paradoxical way through its teaching of the
twofold rule of God.”

If den lutherske tradition lever kristne altså samtidig i to virkeligheder, der begge styres af Gud, på meget forskellige måder men med det samme mål, nemlig at overvinde det onde og kalde sin ulydige skabning tilbage til ham. Guds styre sker både i det åndelige regimente, gennem evangeliet og i det verdslige regimente gennem loven.

Gennem loven opretholder Gud den verdslige orden, dels gennem menneskers erkendelse af den naturlige lov, dels gennem statsmagten, der er indsat af Gud og også ansvarlig overfor Gud for sin magtudøvelse. Loven, som statsmagten skal håndhæve, har imidlertid ikke kun en negativ funktion, at inddæmme synden, men også en positiv funktion, nemlig at fremme retfærdighed og gode relationer. Gennem evangeliet tilbyder Gud frelsen som en gave til alle

Lovens krav må ikke gøres til evangelium, og evangeliet må heller ikke gøres til en lov. Der må skelnes mellem de to regimenter både for lovens og evangeliets skyld, men de to regimenter er ikke ultimativt adskilte. Lige som Gud vor skaber og Gud vor frelser ikke er to adskilte guddomme, så er de to regimenter heller hverken rumligt eller eksistentielt ultimativt adskilte. Dualiteten mellem dem må ikke føre til en dualisme. Guds tofoldige styre kommer sammen på kreative måder i verden, som har betydning for en luthersk forståelse af offentlig teologi.

For det første vil kristne naturligvis praktisere de dyder – tro, håb og kærlighed – som Helligånden har kaldt frem i deres hjerter, i deres verdslige kald, som de har fået. Guds kreative kærlighed træder ind i verden, når kristne udlever deres kald. For det andet sker det i kirken. Kirken er først og fremmest kaldet il at forkynde evangeliet, så mennesker bliver en del af Guds åndelige regimente. Men kirken skal forkynde hele Guds ord, både lov og evangelium, og skal derfor også adressere verden ud fra Guds lov. Men skal kun gøre det med overtalelse og ikke med vold og magt. Det hører endvidere med til kirkens kald at anvende evangeliets indsigter på forståelsen af verden, og evangeliets radikale kærlighed er relevant – på en indirekte måde – for offentlige anliggender.

“These insights are to be applied carefully and realistically, avoiding the
sentimentalism that is the serious that is a serious temptation of those of
goodwill and of unworldly temperament. The gospel cannot be made into law.
Attempts at making gospel into law will destroy both law and gospel. Yet the
gospel is relevant to the world’s affair in paradoxical fashion. It is a constant
judgement on whatever is achieved in the word and is a constant lure to higher
achievement.”

Historiens paradoks
Guds Rige er på den ene side midt iblandt os, og på den anden side er det ikke af denne verden. På den ene side er Guds rige kommet i Kristus, og på den anden side vil det komme en gang i fremtiden. Det er disse paradokser som former det kristne syn på historien. Trods alle deres anstrengelser kan kristne ikke med deres menneskelige begrænsninger føre historien til fuldendelse, og der er ikke plads til utopiske forventninger i denne paradoksale vision. Men alligevel er alt ikke håbløst. Vi har et håb, som transcenderer historien i form af Guds løfte om, at hans kærlighed engang vil sætte sig endegyldigt igennem.

Christiansfeld, onsdag, den 12. december 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by software on 23. december 2018 - 16:35

    This paragraph presents clear idea in favor of the new
    people of blogging, that truly how to do blogging.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: