Hvordan adskiller en luthersk offentlighedsteologi sig fra en reformert og en katolsk offentlighedsteologi? (Et luthersk bud på en offentlighedsteologi for det 21. århundrede -2)

Der har især i USA, England og Tyskland i mange år pågået en teologisk og kirkelig diskussion om “public theology” / “öffentliche theologie”. Grundtanken i denne “offentlige teologi” er (1) at kirken og teologien hører hjemme I det offentlige rum, (2) at kirken og teologien har et vigtigt bidrag til “offentligheden”, til samfundets udvikling og dermed også til politik, og (3) offentligheden, hele samfundet og dermed også det politiske liv, har brug for den kirkelige og teologiske traditions værdier og indsigter.På det seneste er der også i Danmark kommet mere og mere fokus på kirkens rolle i det offentlige rum og på det, som man på dansk er begyndt at kalde “offentlighedsteologi”.Derfor er der grund til at overvej forholdet mellem offentlighedsteologi og luthersk teologi. 

I bogen The Paradoxical Vision. A Public theology for the Twenty-first Century peger Robert Benne på tre punkter, hvor en luthersk offentlighedsteologi efter hans opfattelse adskiller sig fra en reformert og en katolsk offentlighedsteologi.

Guds tofoldige styre
I reformert teologi er der en fare for, at loven bliver til evangelium, idet der åbnes op for mulighed af frelse gennem en politisk eller social transformationsproces, som det ganske vist er Gud, der styrer, men som mennesker kaldes til at deltage i. I katolsk teologi overvindes dualiteten mellem Guds rige og verdens kultur og samfund ved, at kirken skaber en syntese med kulturen ud fra de overnaturlige gaver som kirken bringer.

Den manglende skelnen mellem de to regimenter kan også i reformert teologi ske ved, at man gør evangeliet til lov. Den radikale kærlighed, som Gud viser os mennesker i Kristus, gøres til et direkte princip for styrelsen af livet i den offentlige verden. Hertil responderer Benne: ”This inappropriate supplanting of the law by the gospel is one of the major mistakes behind the sentimentalism in mainstream Protestant public theology.

Kristen helliggørelse
I modsætning til det lutherske paradoksale syn på mennesket som simul justus et peccator, lægger reformert etik op til en forventning om, at mennesker kan foretage synlige progressive skridt mod perfektion, både når det handler om at forstå og at praktisere Guds vilje. Problemet her er de reformertes overdrevne forventninger mht. helliggørelse, som så overføres til kirke og samfund. Dette reformerte syn på mennesket lover for meget og kan let føre til en selvretfærdig arrogance, der let gør kristne blinde over syndens alvor både på det personlige og det samfundsmæssige plan.

Fra luthersk side vil der altid være en skepsis over for dem, der mener, at kristne med sikkerhed kan sige, hvad der er Guds vilje i alle sekulære spørgsmål. Og en tænkning ud fra toregimentelæren kan indebære påstanden om, at ”secular people have important insights into the creative works of the law, perhaps surpassing those of Christians. Christians simply do not have all the answers to these matters, either for their own community or for the world”.

Kirkes rolle i samfundet.
Benne peger på, at der i reformerte kredse er en tilbøjelighed til et direkte og undertiden også aggressivt politisk engagement, hvor man bevæger sig i en lige linje fra personlig tro til social reform og politisk aktivitet, fra en passion for Gud og Bibelen til en passion for renovering af samfundet. Denne form for ”transformist Christianity” finder han fx i Kirkernes Verdensråd, hvor man har tradition for at fremsætte en lang række udtalelser om tidens større og mindre hotte emner, også når det gælder international politik. [Her vil jeg tillade mig at tilføje, at der også i Det luhterske Verdensforbund er en tradition for at fremsætte den slags udtalelser]. Benne mener, at det hænger sammen med at man inden for de senere årtier kan konstatere

” … the underlying loss of confidence in the specifically religious mission of the church. …mission has been rocked by many challenges over the last several centuries. Churches that have been deeply involved in their surrounding culture have been most affected, and one of the symptoms of waning belief is the tendency to substitute ethics, particular social ethics, for religion.

Også hos katolikkerne sporer Benne tendenser til direkte og aggressiv politisk handling, idet der – også efter Det andet Vatikanerkoncil – stadig er en længsel efter en syntese mellem Kristus og kulturen under ledelse af kirken. ”Indeed, one gets the impression that mainstream, Catholic, and also fundamentalist churches would really like to direct the country if the broader society would give them a chance”. Heroverfor vil Benne som lutheraner hævde, at kirken først og fremmest skal koncentrere sig om sin kerneopgave, som er forkyndelsen af evangeliet og forvaltningen af sakramenterne og derigennem ”forming persons in its central religious and moral vision”. Kirken har også en politisk rolle, som den skal varetage, men den hører ikke med til kirkens kernopgaver, og har derfor lavere prioritet.

Den stærkeste lutherske begrundelse for ikke at bevæge sig i en lige linje fra personlig tro til samfundsmæssig forandring er imidlertid overbevisningen om Guds tofoldige herredømme. ”God rules the repentant heart with his gospel, but he rules the world of public affairs with his law. It is a theological error to assume that the gospel can govern the world”.

Christiansfeld, torsdag, den 13. december 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: