Hvordan kan en luthersk offentlighedsteologi tage sig ud i praksis? (Et luthersk bud på en offentlighedsteologi for det 21. århundrede -3)

Der har især i USA, England og Tyskland i mange år pågået en teologisk og kirkelig diskussion om “public theology” / “öffentliche theologie”. Grundtanken i denne “offentlige teologi” er (1) at kirken og teologien hører hjemme I det offentlige rum, (2) at kirken og teologien har et vigtigt bidrag til “offentligheden”, til samfundets udvikling og dermed også til politik, og (3) offentligheden, hele samfundet og dermed også det politiske liv, har brug for den kirkelige og teologiske traditions værdier og indsigter.På det seneste er der også i Danmark kommet mere og mere fokus på kirkens rolle i det offentlige rum og på det, som man på dansk er begyndt at kalde “offentlighedsteologi”.Derfor er der grund til at overvej forholdet mellem offentlighedsteologi og luthersk teologi. 

I bogen The Paradoxical Vision. A Public theology for the Twenty-first Century har Robert Benne ud fra et luthersk perspektiv udviklet en typologi for mulige interaktioner mellem religion og offentligt liv, eller sagt på en anden måde: en typologi for former for offentlig teologi. Her skelner han mellem indirekte interaktioner og direkte interaktioner.

En indirekte interaktion betyder at kirken som en institution ikke involveres i offentlig teologi, og den bliver ikke som institution en offentlig aktør. I stedet udøver kirken en indirekte indflydelse gennem lægfolket eller gennem uafhængige kirkelige organisationer. En direkte interaktion betyder at kirken som institution bliver en offentlig aktør, idet den direkte engagerer sig i samfundet og dets politik, økonomi og kultur

Model 1 – Et indirekte og ikke-intentionelt engagement
Den første model handler om, at kirken er med til at forme medlemmernes hjerte og sind og derigennem udøver en indirekte og ikke-intentionel indflydelse. Det ikke-intentionelle ligger i, at kirken kommunikerer sin religiøse og moralske kernevision til sine medlemmer og overlader det til dem selv at drage konsekvenser af denne vision for deres private og offentlige liv. Når Benne taler om ’indflydelse’ (i modsætning til ’magt’) tænker han på, at kirken overbeviser sine medlemmer gennem dens narrativer, ritualer og praktiser, og gennem dens forkyndelse og undervisning. Trods alt det gode, der kan siges om at begrænse den kirkens offentlige teologi til denne indirekte og ikke-intentionelle indflydelse på samfundet så ville det betyde, at denne tilgang ”truncates the mission of the church by prohibiting the church from directly addressing the Word as law to the public world. Sole reliance on this approach is incomplete”.

Model 2 – Et indirekte og intentionelt engagement
Den anden model handler om at anvende og udtrykke kirkens vision gennem indirekte og intentionel indflydelse. Her forsøger kirken målrettet at motivere lægfolket til at engagere sig i samfundet ud fra kirkens vision. Det kan fx ske ved, at en lokal kirke i forbindelse med et aktuelt politisk emne etablere en studiekreds for at studere dette spørgsmål i lyset af den kristne tradition. Det betyder ikke, at alle deltagere kommer ud af studiekredsen med de samme holdninger. Benne er af den opfattelse, at ”there is a great need for the churches to play a mediating role by providing the context for serious discussion of permissible Christian options on social issues. Conscience can be formed without the churches hastening to premature commitment to specific politic position”.

Til samme model hører, at kirken så at sige inkarnerer sin vision i sit eget institutionelle liv. I stedet for at anbefale ambitiøse politikker til en verden, i hvilken kirkens egen kompetence er stærkt betvivlet, skulle kirken først og fremmest bestræbe sig på at bringe sig sit institutionelle liv i overensstemmelse med sine religiøse og moralske overbevisninger. Denne form for ”social engineering” har kirken gennem historien haft stor succes med i form af etablering af skoler, hospitaler , børnehjem, alderdomshjem osv. ”Society would be open to its own creative reform were it presented with effective models constructed by the church”.

Model 3 – Et direkte og intentionelt engagement
Den tredje model indebærer, at kirken øver direkte og intentionel indflydelse gennem institutionelle udtalelser, hvor man forsøger at overbevise ikke kun kirkens medlemmer, men også det bredere samfund om kirkens holdning til aktuelle spørgsmål. Nogle af disse udtalelser har at gøre med den religiøse og moralske kerne af den kristne tro, mens andre beskæftiger sig med samfundsmæssige emner, der ligger længere væk fra denne kerne, som fx spørgsmål vedrørende international politik, og som kan true med at skabe konflikt i kirken, fordi meningerne der typisk vil være mere delte om sådanne emner. Selvom det kan være problematisk at adressere samfundsmæssige spørgsmål, så kan det alligevel være nødvendigt

“As the corporate body of Christ it is called to address the world directly with both law and gospel. If God has not abandoned society, surely the church should not withdraw from a measure of responsibility in and for society. One important way it exercises that responsibility is by directly addressing society.”

Når det gælder denne direkte og intentionelle interaktion, som udtalelser o.l., foreslår Benne tre retningslinjer.

Troværdighed: Troværdigheden øges i takt med, at hyppigheden af kirkelige udtalelser om samfundsspørgsmål mindskes. Denne tilbageholdenhed hænger sammen med, at det ikke er kirkens primære mission at give gode råd om samfundets indretning, og at dens kompetence på dette område er stærkt begrænset. Dertil kommer, at kirken kun burde tale, når den har noget unikt at tilbyde fra sin egen teologisk-etiske arv. Troværdigheden hænger naturligvis også sammen med, om kirken har sat sig godt nok ind i de emner, som den udtaler sig om. Og endelig afhænger troværdigheden også af, hvem det er, der står bag udtalelsen, om de har en autoritet i kirken til at udtale sig.

Skelnen mellem forskellige niveauer af autoritet: Hvis en udtalelse bygger på centrale religiøse eller etiske principper i kristendommen, som de fleste kristne er enige om, vil udtalelsen naturligvis have større autoritet, end hvis udtalelsen handler om spørgsmål, hvor forbindesen til disse centrale principper er vanskeligere at etablere, og hvor der derfor oftere vil være større uenighed i kirken om emnet. Det er i kirkelige udtalelser vigtigt at fokusere på målene, som de fleste måske kan være enige om, og have en mere åben tilgang til midlerne (til at nå målene), som der typisk vil være mange flere meninger om.

Forståelighed: Kirkens udtalelser skal ikke kun være forståelige – og dermed måske overbevisende – for kirkens egne medlemmer, men også for den bredere offentlighed. I debatten om offentlig teologi er det ofte blevet hævdet, at kirken kun skulle argumentere på basis af ’universelle’ rationelle principper, men Benne citerer Michael J. Perry for at sige, at sådanne ’universelle’ rationelle principper ikke nødvendigvis er universelle, men hører til en særlig tradition. Perry betvivler påstanden om, at de religiøse argumenter og religiøse symboler er uforståelige for den bredere offentlighed. Det religiøse trossamfund kan kommunikere på en sådan måde, at det gør det muligt for tilhørerne at forstå argumenter fra skrift og tradition, fx ved en form for ’oversættelse’ af de religiøse indsigter for offentligheden. Hvis ikke kirken har frimodigheden til at kommunikere sine mest grundlæggende overbevisninger om meningen med menneskelivet ind i den offentlige debat, så vil den offentlige debat lide skade. Og et offentligt rum tømt for substantielle moralske input vil let føre til en degradering af samfundet.

Model 4 – Et direkte og intentionelt engagement og med magt bag
Den fjerde og sidste model for ”public theology’ handler om direkte og intentionel handling, hvor der udøves magt. Kirkens mål er her gennem direkte brug af magt for at realisere sin intention. Her nøjes kirken ikke længere med at søge at overbevise gennem brug af argumenter eller kirkens eksempel, men kirken søger gennem anvendelse af trusler eller magt at bevæge udviklingen i retning af et veldefineret politisk mål. Det kan være truslen om at flytte investeringer fra et firma eller økonomisk støtte til en befrielsesbevægelse. Set fra et luthersk perspektiv er denne model meget problematisk, da det ikke er kirkens opgave at bruge magt i lovens område, men at forkynde evangeliet.

Men Benne vil ikke udelukke en ikke-voldelig udgave af denne model, som man finder den i ’advocacy’. Benne kalder ’advocacy’ ”a ’soft’ form of direct action”, men ikke desto mindre er det en må at lægge pres på lovgivere for at få dem til at bevæge sig i en bestemt retning. ’Advocacy’, der betyder ”standing beside those in need in order to speak on their behalf to others”, har en stærk bibelsk begrundelse i profeternes aktiviteter, når de talte til kongen og folket på vegne af de fattige og kan derfor ikke afvises, selvom også ”advocacy” let fører mange problemer med sig.

 

Benne foreslår et par principper, som kan vejlede – og begrænse – det kirkelige engagement i ’advocacy’. For det første er det ”far more important to call attention to an injustice or social evil than to prescribe or even support legislative measures to address it.” Kirken skal altså gøre opmærksom på problemet, og også gerne give en vision for det fælles gode, som både indeholder håb og realisme, men overlade selve lovgivningsprocessen til politikerne.For det andet foreslår Benne, at kirken i ’advocacy’ spørgsmål fokuserer på samfundets ekstreme problemer.

“Great evils and great goods should be the focus of public sector advocacy. The church should be able to bring its prophetic concerns to bear on behalf of those persons who are experiencing great suffering. The church will be most effective at this task if it can speak of that suffering first hand from its ministry to suffering persons.”

Så vidt den amerikanske lutherske teolog og etiker Robert Benne.

 

Christiansfeld, torsdag, den 13. December 2018
Mogens S Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: