Hvad kan vi i folkekirken lære af amerikansk luthersk offentlighedsteologi? (Et luthersk bud på en offentlighedsteologi for det 21. århundrede -4)

Der har især i USA, England og Tyskland i mange år pågået en teologisk og kirkelig diskussion om “public theology” / “öffentliche theologie”. Grundtanken i denne “offentlige teologi” er (1) at kirken og teologien hører hjemme I det offentlige rum, (2) at kirken og teologien har et vigtigt bidrag til “offentligheden”, til samfundets udvikling og dermed også til politik, og (3) offentligheden, hele samfundet og dermed også det politiske liv, har brug for den kirkelige og teologiske traditions værdier og indsigter.På det seneste er der også i Danmark kommet mere og mere fokus på kirkens rolle i det offentlige rum og på det, som man på dansk er begyndt at kalde “offentlighedsteologi”.Derfor er der grund til at overvej forholdet mellem offentlighedsteologi og luthersk teologi. 

Hvad kan vi så I den evangeliske lutherske kirke, som folkekirken er, lære af den amerikanske lutherske teolog, Robert Bennes, overvejelser om offentlighedsteologi?

For det første er kirkens hovedopgave at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne. Derigennem er kirken med til at forme medlemmernes hjerte og sind, bade åndeligt og etisk, så også kan bidrage til det fælles gode i samfundet gennem deres tjeneste i kald og stand. Men, som Bene gør opmærksom på, så vil en begrænsning af kirkens offentlighedsteologiske virke til det bevirke, at det ”truncates the mission of the church by prohibiting the church from directly addressing the Word as law to the public world.”

For det andet udelukker den lutherske teologis skelnen mellem det åndelige og det verdslige regimente og mellem lov og evangelium, ikke et teologisk, kirkeligt baseret engagement i samfundets offentlige anliggende (inkl. politik). Det kan tværtimod være et udtryk for en from kynisme, når vores tro ikke leder os til et engagement for det fælles gode. Kirken er først og fremmest kaldet il at forkynde evangeliet, så mennesker bliver en del af Guds åndelige regimente. Men kirken skal forkynde hele Guds ord, både lov og evangelium, og skal derfor også adressere verden ud fra Guds lov. Evangeliet må aldrig gøres til lov, da det vil ødelægge både loven og evangeliet. ”Yet the gospel is relevant to the world’s affair in paradoxical fashion. It is a constant judgement on whatever is achieved in the word and is a constant lure to higher achievement.”

For det tredje sætter det forhold at mennesket er skabt i Guds billede, men faldet i synd, og at den kristne er ”simul justus et peccator” sit præg på alt, hvad mennesket gør og kan gøre også når det gæller engagementet i offentlige anliggender. Den lutherske paradoksale vision indebærer på den ene side, at der ikke plads til utopiske forventninger baseret på menneskelige anstrengelser, og på den anden side et håb om, at Guds kærlighed en gang vil sætte sig endegyldigt igennem. At vi ikke kan skabe det perfekte samfund, betyder imidlertid ikke, at vi ikke har pligt til at gøre, hvad vi kan for at forbedre samfundet.

Desuden indeholder Bennes bog også en række gode råd, som vi efter min vurdering med fordel kunne tage til os i folkekirken, som fx, flg.

  • Kirken (her og i det flg. forstået som kristne enkeltpersoner, organisationer, institutioner og grupper) må have frimodigheden til at kommunikere sine mest grundlæggende overbevisninger om meningen med menneskelivet ind i den offentlige debat.
  • Kirken skal gøre opmærksom på uretfærdigheder og onder i samfundet, og også gerne give en vision for det fælles gode, som både indeholder håb og realisme, men overlade selve lovgivningsprocessen til politikerne.
  • Kirkens offentlighedspolitiske troværdighed øges,
    – hvis den ikke kun taler om problemerne men aktivt bidrager til udviklingen af det gode samfund, fx gennem diakonalt arbejd
    – hvis den økonomiserer med sine udtalelser
    – hvis dens udtalelser bygger på centrale teologiske eller etiske principper i kristendommen, som de fleste kristne er enige om
    – hvis den har noget unikt at tilbyde fra sin teologiske og kirkelige tradition til den offentlige debat
    – hvis den kun udtaler sig når det virkelig er nødvendigt.

Århus, fredag, den 14. december 2018
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: