Truer religionsfrihed og kulturfrihed et samfunds sammenhængskraft?

BOgomslag

Da jeg i efteråret skrev bogen ”Religiøs mangfoldighed og religionsmøder”, kom jeg flere gange til at tænke på paralleller mellem problemstillingerne omkring religiøs mangfoldighed og kulturel mangfoldighed i et samfund.

I bogens første kapitel, ”Religion i Danmark i det 21. århundrede”, beskriver jeg det danske samfund som et multireligiøst samfund. En forudsætning for et sådant samfund er naturligvis religionsfriheden, som jeg tager fat på i kapitlet ”Kampen om religionsfrihed i kristendommen”. Det er værd at notere sig, at der i de kristne lande i Europa i omkring 1500 år var en massiv modstand mod religionsfrihed, en modstand som oftest blev bakket op af kirkens teologer.

Det er tankevækkende, at et af argumenterne mod religionsfrihed var, hvad vi i dag vil kalde hensynet til samfundets sammenhængskraft. Det møder vi fx i kirkens og de civile myndigheders kamp mod kættere i middelalderen. Den engelske middelalderhistorieker Brian Tierney forklarer det på denne måde. ”Når en fælles religion definerede hele levemåden i et samfund, så vil en afvisning af den være det samme som at afskære sig fra samfundet, at blive en slags fredløs – og en farlig fredløs set fra et middelaldersynspunkt”.

Denne holdning ændrede sig ikke med reformationen, der jo ikke indebar indførelse af religionsfrihed. Den amerikanske historiker Perez Zagorin konkluderer således ang. de protestantiske samfund, at ”konformitet var nødvendig ikke kun for religionens skyld, men også af hensyn til bevarelsen af politisk enhed og fred”.

Det samme argument møder vi hos Sjællands biskop J. P. Mynster i debatten om religionsfrihed frem mod vedtagelsen af junigrundloven i 1849. Mynster var af den opfattelse, at samfundet ikke kunne tåle den splittelse, som en øget frihed på det religiøse område ville medføre.

I de senere år har vi oplevet en større kulturel mangfoldighed i det danske samfund, som følge af forskellige former for indvandring. 13% af befolkningen er i dag indvandrere og førstegenerations efterkommere efter indvandrere, og heraf er ca. halvdelen af ikke-vestlig oprindelse.

Det er tankevækkende, at nogle af de argumenter, der i dag fremføres i debatten imod det multikulturelle samfund, minder om argumentationen i tidligere århundreder mod det multireligiøse samfund

Når indvandrere ikke tager hele den danske kultur til sig, afskærer de sig fra samfundet og bliver en fare eller en belastning for samfundet. Af hensyn til bevarelsen af samfundets enhed og fred, må vi kræve konformitet mht. kultur. Samfundet kan ikke tåle den splittelse, som tilstedeværelsen af forskellig kulturer vil medføre.

Kampen om religionsfrihed i kristendommen og i kristne lande førte til, at religionsfriheden sejrede og blev en del af ethvert moderne demokratisk samfunds grundlag. I dag vil de fleste (men dog nok ikke alle) da også være af den opfattelse, at den religiøse mangfoldighed ikke truer et moderne samfunds sammenhængskraft, og derfor vil de fleste også kæmpe for anderledes troendes ret til at tro som de vil, og til inden for lovens rammer at praktisere deres tro – også når den adskiller sig fra den evangelisk-lutherske kristendom.

Men når det gælder spørgsmålet om den kulturelle mangfoldigheden, så er kampen stadig i fuld gang i det danske samfund. Truer den kulturelle mangfoldighed samfundets sammenhængskraft, som det ofte fremføres?

Vi møder synspunktet i forbud mod bestemte former for klædedragt, i regler om at hilse på bestemte måder, i kravet om bestemte holdninger, og i det hele taget som et krav om assimilation af indvandrere med en anden kulturel baggrund. Vi mødet synspunktet i form af et krav om at standse indvandring af mennesker med en ikke-vestlig kulturel baggrund, og vi møder det i kravet om at afviste asylansøgere i størst mulig grad skal segregeres indtil de kan sendes ud af landet igen. Vi møder synspunktet, når ekstreme kræfter kræver udvisning af bestemte grupper af indvandrere.

Spørgsmålet er om, at det vil true sammenhængskraften i det danske samfund, at borgerne har kulturfrihed – altså ret til at holde fast i deres kultur og inden for lovens rammer at praktisere den, som de vil, også når den adskiller sig fra traditionel dansk kultur? Og det helt grundlæggende spørgsmål er, om kulturfrihed er en frihed på linje med religionsfrihed, og dermed en frihed, som vi i et demokratisk samfund bør kæmpe for?

Christiansfeld, fredag, den 28. december 2018
Mogens S. Mogensen

 

Min nye bog ”Religiøs mangfoldighed og religionsmøder” er udgivet på mit eget forlag Intercultural.dk og kan købes for kr. 200 (plus evt. forsendelse, 54 kr. i port) ved henvendelse til mig på tlf. 2617 5712 eller pr. email: mogensen@intercultural.dk. Læs mere om bogen her: www. intercultural.dk.

Reklamer
  1. #1 by Gwynneth Llewellyn on 28. december 2018 - 10:56

    Jeg vil ønske, jeg kunne dele dine mails. Der er en tendens til at fine indsigter forbliver inden for bestemte cirkler. Hannah Arendt sagde om fascister, at de var aldrig tilfreds med bare at lyve men måtte gøre deres løgne til en ny virkelighed. Jeg synes, at regeringens brug af den seneste fejlbehæftet rapport om børn af anden generations indvandrer er en alvorlig sag. Når sandhed angribes er der noget dæmonisk i det.

    Kh., Gwynneth.

    Sendt fra min iPhone

    > Den 28. dec. 2018 kl. 10.05 skrev Mogens S. Mogensen : > > >

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 29. december 2018 - 17:40

      Kære Gwynneth
      Alle må hjertens gerne dele mine blogindlæg hvor som helst.
      vh Mogens

  2. #3 by Karen E. Hansen on 29. december 2018 - 16:36

    Kære Mogens
    Det er også et spørgsmål om, i hvor høj grad religion og kultur kan skilles ad. Det lader sig måske kun gøre, hvis religion og politik kan skilles ad. Men det gentagne: “inden for lovens rammer” leder tanken hen på det, der ikke kan lovgives om. Det danske samfund, ikke mindst velfærdssamfundet, fungerer ud fra en væsentlig tillidskultur. Jf. interview med professor Geert Tinggaard Svendsen i dagens KD. En tillidskultur, der åbenbart ikke kendes i et multikulturelt samfund som USA…. Til en tillidskulturs forudsætninger hører vel en form for begreb om at være fælles om noget, og fælles ansvarlig for noget. Et samfund? Ikke kun “min familie” eller “netop min identitet”, men heller ikke kun “hele verden” eller “den globale landsby”. Mener du med kulturfrihed frihed til en kultur, der forstår sig selv som værende defineret ved sin modsætning til det hidtil eksisterende (mangfoldige) tillids-samfund i Danmark…. ?
    Vh
    Karen E.

  3. #4 by Mogens S. Mogensen on 29. december 2018 - 17:39

    Kære Karen
    Ad “Det er også et spørgsmål om, i hvor høj grad religion og kultur kan skilles ad.”
    Kultur og religion hænger naturligvis sammen, og man kan sige,at al religion er kultur, men al kultur er ikke religion. Så når jeg i denne kontekst taler om kultur skriver om kultur og kulturfrihed, så handler det om den del af kulturen, som ikke er religion, og den kulturfrihed, der ikke er dækket af religionsfrihed.
    Ad “Mener du med kulturfrihed frihed til en kultur, der forstår sig selv som værende defineret ved sin modsætning til det hidtil eksisterende (mangfoldige) tillids-samfund i Danmark…. ?” Nej, jeg tænker ikke på nogen speciel kultur, men på kultur og kulturelle former, der adskiller sig fra flertallets kultur og kulturelle former.
    Venlig hilsen
    Mogens

  4. #5 by Svend Jespersen on 29. december 2018 - 22:21

    Kære Mogens.

    Det lyder, som om du mener, at der er store forskelle mellem religiøst og kulturelt dannede holdninger, at kultur i langt højere grad end religion er bestemmende for, hvordan mennesker verden over opfører sig, måske især i forholdet til næsten.

    Hvad skal man så mene om en religion, hvis følgere alle siger, at alt, de foretager sig, tænker og mener, er baseret på, hvad deres gud betragter som rigtigt eller forkert, godt eller ondt? At al etik i bund og grund er baseret på deres guds og profets mening om alting? At mennesker ikke kan tillade sig at benytte deres sunde fornuft til at drage konklusioner, hvis de konklusionerr strider mod den guds og den profets endegyldige ord? Hvor er den kulturelle indflydelse der?

    Venlig hilsen
    Svend

  5. #6 by Mogens S. Mogensen on 29. december 2018 - 23:07

    Kære Svend
    Ad: “Det lyder, som om du mener, at der er store forskelle mellem religiøst og kulturelt dannede holdninger, at kultur i langt højere grad end religion er bestemmende for, hvordan mennesker verden over opfører sig, måske især i forholdet til næsten.” Hvis det lyder sådan, så har jeg udtrykt mig uklart, for det var ikke min hensigt at sige noget sådant. Jeg konstaterer blot rent historisk, at religiøs mangfoldighed (og religionsfrihed) har været opfattet som en trussel mod et samfunds sammenhængskraft op igennem historien. Og så konstaterer jeg, at nogle af de argumenter, der blev brugt mod religiøs mangfoldighed/religionsfrihed tidligere, nu bliver brugt mod kulturel mangfoldighed.Og så spørger jeg, om religiøs mangfoldighed/religionsfrihed og kulturel mangfoldighed/kulturfrihed er en trussel mod et samfunds sammenhængskraft. Jeg stiller det netop som spørgsmål og lytter gerne til dit og andres svar?
    Venlig hilsen
    Mogens

  6. #7 by Karen E. Hansen on 29. december 2018 - 23:22

    Kære Mogens. Jeg ville gerne høre, hvad du selv mener om “kulturfrihed”, altså det konsekvent multikulturelle samfund “inden for lovens rammer”. Så vidt jeg kan se, vil tilladelsen af det naturnødvendigt også betyde farvel til tillidssamfundet og til velfærdssamfundet. Barskt at være vidne til – for undgås kan det vel ikke nu? Det er så en undersøgelse værd, om det tillidssamfund, vi mister, ikke i sin grundsubstans trækker (trak) på en kristen arv. En kristen folkelighed og skønsomhed, der kan (kunne) rumme ateisme og religiøse mindretal – men ikke en stærk og insisterende religiøs kultur, der vil gøre den rangen stridig som kulturel “grundsubstans”. Kan islamisk kultur rumme andet end (tålte) religiøse mindretal – kan den forholde sig til politisk demokrati og egentlig åndsfrihed?

    • #8 by Mogens S. Mogensen on 31. december 2018 - 16:58

      Kære Karen
      Du har ret, vort danske tillidssamfund er truet i denne tid,men tilliden trues især af de skandaler,der har været af økonomisk karakter. Men bortset fra det, så stiller du en række relevante spørgsmål, som kræver meget længere svar, end kan rummes i et blogindlæg. Dine spørgsmål har faktisk været ed til at inspirere mig til at beslutte at skrive en lille bog med emnet “Kulturel mangfoldighed og kulturmøder”, hvor jeg – håber jeg – vil give dig nogle mere gennemtænkte og så vidt muligt videnskabeligt funderede svar på dine spørgsmål. Så du skal nok få svar, men det tager lidt tid 🙂
      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: