Tak til dronningen for hendes moralske opsang.

I de senere år har der været talt meget om betydningen af sammenhængskraften i samfundet. Mange har været bekymret for, om mennesker i det danske samfund med en fremmed kulturel baggrund truer sammenhængskraften. Diskussionen har handlet om kulturelle former som klædedragt, madvaner, kønsroller og hilsetraditioner osv. Vi har et samfund præget af en høj grad af tillid, men mange er bange for at denne tillid trues af tilstedeværelsen mennesker med en anden kulturel baggrund.

Det er bestemt en udfordring, at vi i dag skal lære at leve sammen som mennesker med større forskelle mht. vor kulturel baggrund, end det var tilfældet for fx i min barndom. Det er prisværdigt at mange er optaget af at værne om vort tillidssamfund og vort samfunds sammenhængskraft. Men spørgsmålet er, om det den største trussel mod sammenhængskraft og tillid i samfundet kommer fra den indvandring, som har ført mennesker med forskellig kulturel baggrund til Danmark?

I sin nytårstale udtrykte dronningen også bekymring vort samfund, for vor tillid til hinanden og styrken i det danske samfund. Prisværdigt direkte satte hun fingeren på det, hun ser som det ømme punkt, nemlig etikken i det danske samfund. Hun taler om, at vi ikke kun egoistisk skal tænke på vore egne behov, men også have blik for andre. Vi skal lytte til hinanden, prøve at forstå hinanden og vise respekt for hinanden. ”Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er selve vort samfunds rødder. Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt.” Vi må ikke tage for let på vores ansvar og svigte vore forpligtelser, især ikke hvis vi har betroede positioner. Dronningen konkluderede: ”Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært.”

Jeg tror, at vi gør vel i at tage vor dronnings ord til os, når hun advarer os mod et moralsk forfald, der vil underminere tilliden mellem mennesker og svække samfundets sammenhængskraft. Mange af de kriser, som har chokeret os og rystet vor tillid til samfundets institutioner i det forløbne år, har netop haft at gøre med en manglende etik eller moral. Sammenhængskraften i det danske samfund står og falder ikke med kulturelle forskelle mht. klædedragt, madvaner, kønsroller og hilsetraditioner. Men hvis moralen skrider, hvis almindelig anstændighed forsvinder, og vi ikke længere kan kende forskel på rigtigt og forkert, så undermineres samfundets sammenhængskraft.

Dronningen skal have stor tak for, at hun havde frimodighed til at sætte fingeren på et ømt punkt i det danske samfund i dag. Nu er det så op til os alle sammen at tage udfordringen op. Der er ikke brug for, at vi peger fingre ad hinanden, men vi må tale sammen om disse spørgsmål, og om behovet for en etisk dannelse, Vi må tale sammen om den etik, der kan sikre tilliden mellem mennesker og sammenhængskraften i samfundet. Måtte det komme til at præge den folkelige og politiske debat i 2019.

Christiansfeld, den 1. januar 2019
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 1. januar 2019 - 11:35

    Kære Mogens, Godt nyt år! Og tak for dit arbejde på bloggen her, som jeg læser med stor interesse. Der er al grund til at give vor dronning ret i hendes kærlige “moralprædiken” i anledning af det nye år. Der er også meget rigtigt i dine bemærkninger om, at det er moralen mere end de ydre kulturelle vaner, der er en risiko for vores tillidssamfund. Men når du skriver: “Sammenhængskraften i det danske samfund står og falder ikke med kulturelle forskelle mht. klædedragt, madvaner, kønsroller og hilsetraditioner”, så er jeg ikke sikker på, at det er rigtigt at gøre kønsrollerne ubetydelige. Der er forskel på den arv om “kvindens plads”, vi har med os og har forholdt os til på baggrund af f.eks. Jesu eksempel, og så den opfattelse af kvinder, som Sara Omar eller Ayan Hirsi Ali fortæller om. Der er også forskel på hilsetraditioner, som bunder i forskellige former for høflighed, og så opfattelsen af at noget (og dermed nogle) er urent og andet (og andre) som rene. Man kan have et meget moralsk forhold til, hvad der er “mine kvinder” og “dine kvinder”, men alligevel dermed indføre et syn på mennesket, der truer vor sammenhængskraft.. Især, hvis “anstændighed og respekt” tilsiger et forbud mod kritik af dette syn 🙂
    Med venlig hilsen
    Karen E.

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 1. januar 2019 - 13:39

      Kære Karen
      Jeg vil også ønske dig et godt nytår – og tak for gode debatter i året der er gået.
      Jeg synes bestemt også spørgsmålet om kønsroller og helt specifikt kvindesynet og ligheden mellem mænd og kvinder er et meget vigtigt spørgsmål. Der er bestemt forskel på synet på kvinder blandt gennemsnitsdansker og gennemsnitsindvandrere. Men historien og vor erfaring viser os, at synet på kvinder ændrer sig over tid. Det fleste af de elementer , vi forarges over i visse indvandreres syn på kvinder, har været det gængse syn på kvinder også her hos os for heldig efterhånden en hel del år siden, og vi har intet ønske om at det skal vende tilbage. På samme måde er jeg overbevist om, at vore indvandreres syn på kvinder vil ændre sig over tid – og specielt i mødet med gammeldanskeres kvindesyn. Og selvfølgelig skal vi kritisere det kvindesyn, som en hel del indvandrere kommer med, men vi skal huske at ingen kultur er støbt i beton, det gælder hverken gammeldanskeres kultur eller indvandreres kultur.
      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: