Hvad skal vi gøre ved det voksende økonomiske ulighed i verden?

Oxfam har op til Davos-topmødet udgivet en rapport, ”Public good or private wealth?”, der indledes med ordene: ”Vor økonomi er brudt sammen, med hundreder af millioner af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom samtidig med at enorme belønninger gå til dem helt i toppen.”

Det er ganske vist rigtigt, at det er lykkedes at reducere antallet af mennesker, der lever I ekstrem fattigdom (som defineret af Verdensbanken er mennesker der lever for 1,9 dollars eller mindre om dagen). Men vækstraten i fattigdomsreduktionen er halveret siden 2013, og idag vokser den ekstreme fattigdom i Afrika syd for Sahara.

Den samlede globale økonomiske vækst har ganske vist ført til, at verdens fattige alt i alt fået det lidt bedre, men væksten er blevet ulige fordelt. Mellem 1980 og 2016 fik den fattigste halvdel af verdens befolkning 12 cent ud af hver dollar i den globale indkomst-vækst, mens den rigeste 1 procent af verdens befolkning fik 27 cent af hver dollar. Antallet af (dollar)milliarder i verden er fordoblet siden finanskrisen i 2008. Sidste år ejede 26 mennesker det samme som de 3,8 mia. mennesker, der udgjorde den fattigste del af menneskeheden. Det understreger, at hvis vi virkelig vil bekæmpe verdens fattigdom, så må vi gøre noget ved verdens voksende økonomiske ulighed.

På globalt plan kommer kun 4% af skatteindtægterne fra formueskat og kun 11% fra virksomhedsskat (og globalt set er virksomhedsskatteprocenten faldende). I de rige land faldt topskatteprocenten på personlig indkomst fra 62% i 1970 til 38% I 2013, og i nogle lande som fx Brasilien og Storbritannien betaler de 10% fattigste en større procentdel af deres indkomst i skat end de rigeste 10%, og det skønnes, at de allerrigeste mennesker har gemt 7,6 trillioner dollars i skattely. Og på samme måde unddrager virksomheder store beløb fra beskatning. Det berøver bla. u-lande indtægter på omkring 170 milliarder dollars om året.

Det påstås ofte, at en øget beskatning af de rigeste borgere og virksomheder vil skade økonomien, men det er er en myte. Tværtimod er der forskning, der tyder på, at den manglende fordeling af rigdommen skaber økonomiske problemer. På samme måde er der politikere, der i det hele taget hævder, at det er godt for samfundet med økonomisk ulighed. Oxfam rapporten peger imidlertid på en række af de uheldige konsekvenser af uligheden. Uligheden gør det meget vanskeligere at bekæmpe fattigdommen i verden, den underminerer sammenhængskraften i samfundene, bidrager til klimakrisen, gør det vanskeligere at bekæmpe uligheden mellem mænd og kvinder osv.

Oxfams rapport ”Public good or private wealth?” konkluderer, at ”de niveauer af ulighed og fattigdom, vi har i dag, er et valg. Vi kan fortsætte med at vælge at belønne dem, som allerede er rige, eller vi kan vælge at bekæmpe ulighed og fattigdom. Eller vi kan vælge at bygge en Human Økonomi i stedet, hvor de rigeste borgere og virksomheder betaler deres rimelige del af skatten, og bruge de værdifulde ressourcer til at finansiere offentlige ydelser og social tryghed for alle. Vi kunne befri milliarder af mennesker fra et liv i fattigdom. Befri dem for frygten for udgiften ved at blive syg. Tillade hvert barn at realisere deres potentialer og bruge deres talenter. Det kunne blive et massivt skridt frem mod lighed mellem kvinder og mænd og skabe mere sikre og mere lige og mere lykkelige samfund for vore børn og børnebørn. Valget er vores.”

København, onsdag, den 23. januar 2019
Mogens S. Mogensen

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: