”Human Fraternity” – pave Frans’ fredsmission i Arabien

I 1219 – mens korsridderne under det femte korstog belejrede den egyptiske by Damietta – krydsede Frans af Assisi frontlinjen og besøgte den egyptiske sultan Malik al-Kamil for at forkynde evangeliet for ham. I denne uge 800 år senere besøgte pave Frans De Forenede Arabiske Emirater, og havde netop gjort indledningen til Frans af Assisis fredsbøn til motto for sin rejse, ”Herre, gør mig til redskab for din fred”.

Situationen i emiraterne er den, at 13% af en befolkning på 10 mio. mennesker kristne, men de er stort set alle migrantarbejdere. De kristne har lov til at dyrke deres religion, men det vigtigste element i religionsfrihed mangler, nemlig retten til at konvertere. If. par. 1 og 66 i straffeloven straffes apostasi med døden.

Den egyptiske sultan tog godt imod Frans af Assisi (uden dog at konvertere til kristendommen, som det havde været Frans’s håb), og pave Frans blev også godt modtaget i Abu Dhabi. Sheikh Mohammed bin Rashid havde samlet 700 muslimske og kristne deltagere fra hele verden til ”Global Conference on Human Fraternity”, og 170.000 mennesker overværede, at Frans som den første pave nogensinde fejrede messe på den arabiske halvø.

I forgårs underskrev pave Frans og storimamen v Al-Azhar, Ahmad Al-Tayyeb, et meget interessant dokument med titlen ”A Document on Human Fraternity for World Peace and Living Together”. På basis af det, som muslimer og kristne er fælles om – troen på én Gud, troen på menneskelivets ukrænkelighed, det særlige ansvar for fattige, fremmede, faderløse, troen på broderskabet og ligheden mellem alle mennesker og troen på retfærdighed, barmhjertighed og frihed – opfordres alle til at fremme tolerance og fredelig sameksistens og sammen bekæmpe alle de alvorlige trusler, som menneskeheden står overfor i dag, inkl. ekstremisme og vold, uretfærdighed, ulighed og fattigdom. Mest interessant er dog, hvad dokumentet siger om religion.

Om dialog siges der, at den sammen med ”forståelse og spredning af en kultur præget af tolerance, accept af andre og af fredelig sameksistens kunne yde et vigtigt bidrag til at formindske mange økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, som er en tung byrde for en stor del af menneskeheden. Dialog blandt troende indebærer, at man kommer sammen i det store rum af åndelige, menneskelige og fælles sociale værdier og derfra formidler de højeste moralske dyder, som religioner sigter mod. Det betyder også, at man undgår uproduktive diskussioner.” Det er en lidt floromvundet beskrivelse af dialog, men ønsket om dialog er trods alt klart.

Om beskyttelse af synagoger, kirker og moskéer siges der, at det ”er en pligt garanteret af religioner, menneskelig værdier, love og internationale aftaler. Ethvert forsøg på at angribe helligsteder eller true dem med voldelig angreb, bomber eller ødelæggelse er både en afvigelse fra religionernes lære og et klart brud på international lov.” Her er man klar i mælet, og det vil sikkert blive påskønnet af kristne i Mellemøsten, men det ville have været ønskeligt, om dokumentet også havde hævdet fx kristnes ret til at bygge nye kirker.

Om religionsfrihed siges der, at “religiøs pluralisme og mangfoldighed af religion, farve, køn, race og sprog er villet af Gud i hans visdom …. Den guddommelige visdom er kilden, hvorfra retten til trosfrihed og friheden til at være anderledes udspringer. Derfor må man forkaste det faktum, at folk tvinges til at tilhøre en bestemt religion eller kultur…”. Spørgsmålet er, om disse sætninger kan tolkes således, at der er enighed om den enkeltes ret til at vælge den religion, han eller hun måtte ønske (altså retten til konversion og dermed apostasi)? Hvis det var tilfældet, og hvis det begyndte at blive gennemført i de arabiske lande, så ville der være tale om en historisk begivenhed, for ikke at sige en religiøs revolution. Om nogen, så er det nok den katolske kirke, som vil have forståelse for, hvor vanskelig en proces udviklingen frem mod en teologisk begrundet anerkendelse af fuld religionsfrihed, idet den katolske kirke først nåede frem dertil i forbindelse med det andet vatikanerkoncil i begyndelsen af 1960’erne.

Om diskrimination af religiøse minoriteter siges det, at “begrebet om borgerret, den er baseret på lige rettigheder og pligter, under hvilke alle nyder retfærdighed. Det er derfor af afgørende betydning, at der i vore samfund etableres et begreb om fulde borgerettigheder, og at man forkaster brugen af begrebet minoriteter, som fremkalder følelser af isolation og underlegenhed. Dets misbrug baner vejen for fjendtlighed og uenighed, det underminerer de religiøse og borgerlige rettigheder for nogle borgere, som således bliver diskrimineret.” Dermed tages der ( i muslimsk sammenhæng) afstand fra resterne af dhimmi-tænkningen, hvor kristne ikke har samme borgerrettigheder, som muslimer. Den fulde gennemførelse af dette princip ville også have revolutionerende betydning for kristne i Mellemøsten.

Om religion, vold og ekstremisme erklærer paven og imamen, at “religioner aldrig må ophidse til krig, hadefulde holdninger og ekstremisme, og de heller aldrig må opildne til vold eller udgydelse af blod. Disse tragiske realiteter er resultatet af en afvigelse fra den religiøse lære. De er resultatet af en politisk manipulation af religioner og af tolkninger foretaget af grupper, som – i historiens løb har udnyttet den magt som religiøse følelser har i mænds og kvinders hjerter til at få dem til at handle på en måde, som ikke har noget at gøre med religionens sandhed. Det bliver gjort for at opnå mål, som er politiske, økonomiske, verdslige og kortsigtede. Vi opfordrer derfor alle implicerede til at holde op med at bruge religioner til at opildne til had, ekstremisme og blind fanatisme og til at afholde sig fra at bruge Guds navn til at retfærdiggøre handling såsom mord, eksilering, terrorisme og undertrykkelse. Vi beder om det på basis af vor fælles tro på Gud, som ikke skabte mænd og kvinder til at blive dræbt eller bekæmpe hinanden, eller for at blive tortureret eller ydmyget i deres liv og omstændigheder. Gud, den almægtige, har ikke behov for at blive forsvaret af nogen og ønsker ikke, at hans navn skal bruges til at terrorisere folk.” Bag disse udsagn ligger erkendelsen af, at religion igen og igen er blevet brugt til at legitimere vold, men her tages der klart afstand fra koblingen af religion og vold. En sådan afstandtagen fra en religiøs legitimering af vold kan desværre ikke gentages for tit.

Om terrorisme siges det helt specifikt, at terrorisme “ikke skyldes religion, selv når terrorister instrumentaliserer den. Den skyldes derimod en samling af ukorrekte fortolkninger af religiøse tekster og politikker forbundet med sult, fattigdom, uretfærdighed, undertrykkelse og stolthed.” En stærkere afstandtagen fra vold, ekstremisme og terrorisme i religionens navn kan man vel vanskeligt ønske sig.

Konflikterne mellem muslimer og kristne I almindelighed og de kristnes meget svære vilkår i Mellemøsten i særdeleshed er naturligvis ikke blevet løst med pave Frans’s rejse til de arabiske emirater og heller ikke med den fælleserklæring, som paven og Al-Azhar storimamen har underskrevet. Men det er et skridt – og tiden vil vise, om det er et afgørende skridt – i den rigtige retning. Efter min vurdering giver det god mening at se “Human Fraternity” som en videreførelse af de tanker, der lå i dokumentet fra 2007, “A Common Word”. Det vidner om, at der i den muslimske verden er stærke kræfter, der ønsker at bidrage til et bedre og fredeligere forhold mellem muslimer og kristne. Og pave Frans’ besøg i Al-Azhar i 2017 og nu i Abu Dhabi vidner om, at paven – sikkert inspireret af Frans af Assisi – også ønsker at bidrage til fred mellem muslimer og kristne.

Risskov, onsdag, den 6. februar 2019
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: