Fremmer det integrationen at reducere offentlige ydelser til flygtninge?

Alle er enige om, at beskæftigelse er en vigtig del af integrationen af flygtninge, og lige siden 2001 har det været et grundlæggende dogme i dansk integrationspolitik, at lavere velfærdsydelser vil få flere flygtninge i arbejde. I en nylig udgivet rapport fra Rockwool-fonden bliver dette dogme videnskabeligt undersøgt (Se ”Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste”)

I 2002 indførte den borgerlige regering starthjælpen for flygtninge (til afløsning af kontanthjælpen) med det erklærede formål at få flere flygtninge i arbejde og dermed fremme deres integration. Starthjælpsreformen sænkede i gennemsnit ydelsesniveauet for nyankomne flygntinge med 35-40 pct. Før reformen fik de flygtninge, der fik opholdstilladelse i gennemsnit en årsindkomst på 155.000 kr. de først fem år i Danmark. Efter starthjælpens indførelse var det det beløb reduceret til 92.000. Personer med dank oprindelse havde til sammenligning en gennemsnitlig årsindkomst på 353.000 kr. (alt sammen bruttoindkomst før skat i 2017 priser).

Rockwools undersøgelse viser, at beskæftigelsesprocenten for flygtninge på starthjæp efter 1-2 år var 22 – mod 14% for flygtninge på den tidligere kontanthjælp. Og det må man jo sige er en succes. Men efter 5-6 år er forskellen næsten udlignet, så der nu er hhv. 45 og 43 pct. i arbejde, og efter 9-10 år er beskæftigelsesprocenten den samme for de to grupper, nemlig 34%. Det vil sige, at på lang sigt, har reduktionen af ydelserne ikke fået flere i arbejde.

Når det gælder kriminalitet, så har gifte voksne mænd og kvinder på starthjælp i gennemsnit fået dobbelt så mange domme for kriminalitet i forhold til den tilsvarende gruppe på kontanthjælp – og det drejer sig især om domme for tyveri, fx fra supermarkeder. Også teenagere på starthjælp har en højere kriminalitet frekvens end den tilsvarende gruppe på starthjælp, nemlig 50% højere.

Børn af flygtninge på starthjælp begynder sjældnere i børnehave eller vuggestuer, end børn af flygtninge på kontanthjælp gjorde. Og børn af flygtninge på starthjælp har næsten tre gange så høj risiko for at lande i den dårligste ende af de nationale tests i forhold til børn af flygtningefamilier, der have været på kontanthjælp. Dertil kommer, at disse børn ender med at få kortere uddannelser end flygtningebørn af forældre, der havde været på kontanthjælp.

Så konklusionen må være, at den reduktion af de offentlige ydelser til flygtninge, som starthjælpen var et udtryk for, på længere sigt alt i alt har haft en negativ indflydelse på flygtningenes integration. Den helt åbenbare effekt af starthjælp-reformens reduktion af offentlige ydelser til flygtninge er, at vi i et af verdens rigeste lande er i fuld gang med at etablere en ny underklasse af meget fattige mennesker. Og senere lignende reformer har haft samme effekt. Er det virkelig et sådant Danmark, vi ønsker os?

Christiansfeld, onsdag, den 27. marts 2019
Mogens S. Mogensen

Se hele rapporten her.LOWERING WELFARE BENEFITS: INTENDED AND UNINTENDED CONSEQUENCES FOR MIGRANTS AND THEIR FAMILIES.

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: