Tro og videnskab – en anmeldelse

”At vide, hvad man ikke ved, er dog en slags alvidenhed”, skriver Piet Hein i et af sine underfundige gruk. Jeg kom til at tænke på dette gruk, da jeg læste bogen ”Tro og videnskab”, som professor Peter Øhrstrøm har redigeret. Halvstuderede røvere udi videnskaben anerkender kun det som sandt og virkeligt, som kan videnskabeligt bevises, mens mere vidende videnskabsmænd anerkender, at virkeligheden er større end det, som naturvidenskaben kan registrere og evt. bevise. Med henvisning til bogen ”Hvad er naturvidenskab?”(2008) af den danske videnskabsmand H. Kragh skriver Bettina Dahl Søndergaard, at ”naturvidenskabens genstandsområde er naturen i form af iagttagelse af iagttagelige objekter og fænomener. … Naturvidenskab kan derfor ”naturligvis” ikke udtale sig om ikke-iagttagelige fænomener” Og som hun siger, ”Verden er større end, hvad der er fysisk måleligt” (s. 105f). Rigtige videnskabsmænd og kvinder er klar over videnskabens begrænsninger og dens resultaters foreløbighed.

I indledningen skriver Peter Øhrstrøm, at det er bogens hovedtese, at ”det altid vil være muligt at forene god videnskab med det bibelske budskab – hvis begge dele tolkes rigtigt” (s. 10). Det er da også tankevækkende, som det fremgår af bogen, at kristendommen historisk set er forudsætningen for den moderne naturvidenskab. Den danske videnskabsmand Tycho Brahe så således udforskningen af universet som en slags gudstjeneste, hvor forskeren kunne ære Guds majestæt og visdom. En vigtig pointe for Tycho Brahe var, at Gud netop havde skabt mennesket med sanser og forstand, der gjorde denne udforskning mulig. I bogen henvises der flere gange til den såkaldte to-bogs-model, der kan spores helt tilbage fra Galilei til Augustin, Tertullian, Origines, ja, egentlig tilbage til Paulus (Rom 1,18-20), og som går ud på, at både studiet af naturens bog og Bibelen kan føre til sand erkendelse af forhold vedrørende tilværelsen, idet de to religion og videnskab beskæftiger sig med to forskellige aspekter af virkeligheden, og kun på enkelte punkter overlapper.

For mange forskere har det naturvidenskabelige studium af universet skabt en undren over universets indretning. “Ikke blot kan man undre sig over, at der findes naturlove. Der er også grund til at undre sig over, at de er forståelige. Med et citat af Albert Einstein: “Man kan sige, at “det evige mysterium ved verden er, at den kan forstås”, skriver Lars Jødal. “Det er også bemærkelsesværdigt, at vor intelligens er af en sådan beskaffenhed, at vi er i stand til at forholde os til generelle naturlove for universet” (s. 72 og 74).

Bogens 13 kapitler spænder meget vidt. Fra ”Tro og videnskab: Principielt set” af Kurt Christensen og Peter Øhrstrøm, over ”Tro og naturlove” af Lars Jødal og ”Tro og matematik” af Bettina Dahl Søndergaard til ”Tro og cellebiologi” af Ole Vang. Det faglige niveau i bogen spænder også fra lettilgængelige artikler til artikler, hvor jeg – og sikkert mange andre – kan have svært ved at følge med, men hvor jeg lokkes til at læse artiklen endnu engang i håbet om at kunne forstå de spændende perspektiver, som oprulles.

”Tro og videnskab” er en bog af en så høj kvalitet, at den ikke kan undgå at gøre sine læsere klogere og mere nysgerrige både på tro og videnskab. Derfor kan jeg kun give bogen min bedste anbefaling, i håbet om, at de, der interesserer sig både for tro og videnskab og for forholdet – og de potentielle konflikter – mellem tro og videnskab, vil læse denne bog.

Bogen blev udgivet på Center for Kristen Tænknings forlag den 22. marts i år, den dag da redaktøren, Peter Øhrstrøm fyldte 70 år. ”Videnskab og tro” er en meget passende overskrift Peter Øhrstrøms mangfoldige videnskabelige, kirkelige og folkelige virke. Han er, som han andetsteds er blevet beskrevet, et renæssancemenneske, i den betydning, at han – ligesom renæssancens videnskabsmænd på kompetent vis har bredt sig ud over flere forskellige både naturvidenskabelige, filosofiske og teologiske discipliner. Peter Øhrstrøm er et meget vidende menneske, men – for at vende tilbage til Piet Heins Gruk – så består hans ’alvidenhed’ i, at han om nogen ved, hvad han (og andre videnskabsmænd og kvinder) ikke ved, og vi skylder ham (og hans medforfattere) en stor tak, for, at de deler denne viden med os.

Århus, mandag, den 15. april 2019
Mogens S. Mogensen

Bogen kan købes på ProRex forlaget for kr. 199,95.

Reklamer
  1. tests online

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: