”I hvilken forstand er Europa efter 1648 stadig kristent?” – Er Europa kristent? – 3

Sådan spørger Olivier Roy i boge “Er Europa kristent?”. I tiden efter den westfalske fred er alle moderne nationalstater sekulære, dvs. at det nu er staten, der bestemmer over det religiøse. Selvstændiggørelsen af det politiske sker i den følgende tid, enten i form af en adskillelse mellem staten og religiøse institutioner (som i Frankrig og USA) eller som statens kontrol med det religiøse (som fx i tilfældet statskirkerne i Skandinavien). Europa er altså ikke længere kristent i den juridiske og forfatningsmæssige forstand, at kristendom og kirke er styrende for samfundet.

Mens denne sekularisering er af juridisk og forfatningsmæssig karakter, optræder der i de følgende århundreder og frem til i dag også en sociologisk sekularisering, der indebærer at færre og færre går i kirke, og færre og færre bekender sig til kristendommens trossætninger, altså en afkristning af befolkningen. Europa er altså heller ikke længere kristent i den sociologiske forstand, at flertallet af befolkningerne har en religiøs praksis eller tro.

Roy rejser spørgsmålet: ”Går faldet i kirkegang hånd i hånd med en simpel sekularisering af værdier, som i deres indhold i det væsentlige forbliver kristne, eller definerer Europa sig i dag gennem referencer og værdier, som kirken ikke længere anerkender som kristne? (s. 41)”. Roys konklusion er, at helt frem til midten af det 20. Århundrede var den fremherskende kultur en sekulariseret kristendom. Dvs. at også de store dele af befolkningen, som ikke gik i kirke, orienterede sig efter de samme grundlæggende værdier, som kirkegængerne gjorde, selvom førstnævnte gruppe ikke nødvendigvis betragtede værdierne som kristne. I værdimæssig forstand var Europa altså helt frem til midten af det 20. århundrede kristent.

I 1960’erne – med 1968 som omdrejningspunktet – sker der imidlertid til et afgørende brud i europæisk kultur. Der udvikler sig et norm og værdisystem, som ikke længere repræsenterer en sekulariseret kristendom, men på en række punkter er radialt anderledes, fx når det gælder seksualitet og familie, og denne forandring indskrives i de følgende 50 år ikke kun i den moralske praksis, men også i juraen. I værdimæssig forstand er Europa derfor ikke længere kristent.

Men kristendommen er i dag ikke forsvundet fra Europa, men den dukker op i nye former. Flertallet af Europas borgere kalder sig stadig kristne, men hvad betyder det, når de færreste af dem går i kirke og heller ikke har en anden religiøs praksis eller tro, og når de heller ikke lever på kristne værdier – heller ikke i en sekulariseret udgave? Roys teori er, at kristendommen for det store flertal ikke længere har noget med det religiøse at gøre, men er blevet en identitetsmarkør. Kristendommen er ikke længere en religion, men en kulturel identitet. Fx hos populisterne viser den kristne identitet sig hovedsageligt ”ved, at man omdanner de kristen religiøse symboler (kors, kirketår, krybbe ov.) til kulturelle identitetsmarkører, som ike forbindes med en religiøs praksis, og ved at fjerne tegn, der forbindes med andre religioner, ja endog de personer, der bærer disse tegn”(s. 151). På denne måde tømmer man de kristne symboler og tegn for deres religiøse eller åndelige værdi. På denne måde kan man fastholde kristne symboler i det offentlige rum, samtidig med at fx muslimsk symboler udgrænses, fordi de kristne symboler – det gælder fx også et krucifiks – tømt for deres religiøse eller åndelige indhold blot anses som kulturelle elementer, der hører hjemme i samfundets ”Leitkultur”.

I hvilken forstand er Europa så stadig kristent? Ja, Olivier Roys svar, der blæser i vinden, er, at kristendommen har udviklet sig til at blive en kulturel identitetsmarkør for europæerne.

 

Christiansfeld, tirsdag, den 14. maj 2019
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: