Hvad skal det hele så ende med? – Stegt flæsk og kartofler med persillesovs!

REF.jpg”Hvis dette bliver ved, hvad skal det hele så ende med?”. Spurgte Sjællands Biskop Hans Bagger som reaktion på, at den enevældige konge i anden halvdel af 1600-tallet begyndte at lempe forbuddet mod, at folk med en anden tro end den lutherske kunne opholde sig i Danmark. For den gode biskop var det roden til nationens undergang.

Nogle af dem, der efterhånden fik lov til at slå sig ned i Danmark var franske reformerte, huguenotterne, som oplevede stærke forfølgelser i Frankrig. I 1719 gik Frederik den 4 så vidt som til at invitere en større gruppe flygtede franske huguenotter, der havde mellemlandet i Brandenburg, til at slå sig ned i Fredericia. I dag kunne vi så fejre 300 året for, at denne tilladelse blev givet, og at der derfor opstod en reformert menighed i Fredericia. Det blev altså ved, som biskop Hans Bagger frygtede: flere og flere ikke-lutherske fik lov at bo i Danmark, og i 1849 blev der ligefrem indført religionsfrihed. Men hvad endte det med. Den danske befolkning blev ikke på grund af denne indvandring reformert, og sammenhængskraften i Danmark er endnu ikke gået fløjten.

I 1500-tallet var forholdet mellem lutheranere og reformerte imidlertid helt anderledes. I 1553 kom en reformert menighed på 150 medlemmer, der var blevet forfulgt af den katolske dronning Marie blodige i England til Danmark i håb om, at de måtte få love til at bo der. Kongens krav var, at de skulle følge den lutherske nadverlære, og da de afviste det, blev de udvist af Danmark. Chr. Den 3. udsendte en forordning om, at alle udlændinge, der ikke kunne tilslutte sig landets lutherske bekendelse skulle landsforvises. Men hvor er det – efter flere århundreder – endt? Jo,  den reformerte kirke tilsluttede sig Leuenbergerklæringen i 1993, og i 2001 underskrev også folkekirken – netop i Fredericia – den erklæring, der bla. indebærer at de to kirker anerkender hinandens nadver.

Men hvordan gik det til, at det endte der? Jo, Christian den 5. giftedes sig som kronprins med den reformerte Charlotte Amailie fra Hessen, og hun fik lov at beholde sin reformerte tro. Endnu vigtigere var det, at kongerne indså, at Danmark havde brug for udenlandsk arbejdskraft for at fremme velstanden i Danmark, og her var de reformertee et godt bud på dygtige arbejdere. Christians den fjerdes valgsprog var Regna Firmat Pietas (RFP), som man den dag i dag kan læse på Rundetårn, og som betyder, fromhed styrker rigerne. Det blev i folkemunde oversat til ”Riget Fattes Penge”, og da riget vitterligt fattedes penge, så måtte ortodoksien vige for økonomien.

I festskriftet i anledning af 300-års jubilæet skriver kirkeminister Joy Mogensen: ”Læren af den Reformerte Kirkes historie i Fredericia er uhyre vigtig: Tro kommer altid sammen med kultur. Og dens tilpasning til det omgivende samfund af anden tro er en meget, meget langsom proces, som har et stort potentiale for både at komme de oprindelige indbyggere og de tilrejsende til gode.” Og hvordan endte det så? Ja, indvandrerne – de franske huguenotter – bragte med sig til Danmark dyrkningen af tobak, kolonihaver, kartofler og persille. Og i dag er Danmarks nationalret stegt flæsk og kartofler med persillesovs!

Til lykke til Den reformerte Kirke med 300 års jubilæet og tak for det, I bragte med til Danmark!

Christiansfeld, søndag, den 29. september 2019
Mogens S. Mogensen

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: