Appel fra biskoppen over Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Jordan og Det Hellige Land

Som det fremgår af nedenstående brev, så har biskoppen over Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Jordan og  Det Hellige Land, Sani Ibrahim Azar, henvendt sig til kirker, moskéer og synagoger i anledning af meddelelsen fra USA’s regering om støtte til etablering af flere israelske bosættelser på palæstinensisk område. Henvendelsen om støtte i denne vanskelige tid er rettet til kirker, moskéer og synagoger. For mig at se er der flere gode grunde til, at vi – også i folkekirken – tager denne henvendelse alvorligt.

For det første er der tale om en søsterkirke, endda en luthersk søsterkirker, der i sin nød henvender sig til os om at udvise solidaritet med dem. Nu er der, som bekendt ingen, der kan agerer på hele folkekirkens vegne, men det forhindrer naturligvis ingen i at bruge sin kreativitet til at udvise omsorg for medkristne. Om ikke andet, så kan vi bede for dem.

For det andet indebærer USA’s nye holdning en ringeagt for international lov vedr. besatte områder, og er også i modstrid med den danske regerings officielle politik.

For det tredje vil den udvidelse af de israelske bosættelser, som sandsynligvis vil blive resultatet af USA’s nye politik, gøre fredsprocessen frem mod en tostatsløsning endnu vanskeligere og risikoen for voldelig konflikt mellem israelere og palæstinensere endnu større.

For det fjerde vil opgivelsen af en tostatsløsning i Israel/Palæstina kun efterlade israelerne og palæstinenserne med ”løsninger”, som vil være katastrofale for begge parter.

(1) En énstatsløsning, hvor Vestbredden inkorporeres i Israel, vil føre til, at der på sigt sandsynligvis vil komme et ikke-jødisk flertal i denne stat, og det vil være afslutningen på den jødiske stat Israel. Intet tyder imidlertid på, at den israelske regering ville acceptere en sådan udvikling.

Tilbage bliver der så bl.a. disse tre modeller:

(2) En sydafrikanske model med apartheid, hvor ikke alle borgere har fulde borgerrettigheder, og dermed ville det betyde opgivelsen af et moderne demokrati og racediskrimination. Der er allerede udviklingstendenser, der peger i den retning.

(3) En bantustan-model – i forlængelse af apartheidmodellen – hvor der på vestbredden etableres en lang række bantustans uden forbindelse med hinanden, områder, hvor palæstinenserne ville blive samlet/indespærret. Jo flere og støtte bosættelser, der etableres, jo mere nærmer man sig bantustanmodellen.

(4) Endelig kunne man – i sin vildeste fantasi – forestille sig, at Israel ville søge – i samarbejde med Egypten – at udvide Gaza-området og efterhånden flytte befolkningen fra Vestbredden til Gaza, der på denne måde ville blive en kæmpestor flygtningelejr – finasieret på samme måde som andre flygtningelejre. Om der i den amerikanske og israelske regering er sådanne overvejelser, er ikke godt at vide.

For palæstinensernes skyld og for israelernes skyld er der grund til at være meget bekymret over USA’s nye politik, da den sandsynligvis ikke vil føre til fred, men tværtimod kan risikere at få fatale konsekvenser for både jøder, kristne og muslimer i Israel-Palæstina.

Christiansfeld, tirsdag, den 26. november 2019
Mogens S. Mogensen

Læs brevet her: From the Desk of Sani Ibrahim Azar

 

 

 

 

  1. #1 by Nikolaj Hartung Kjærby on 26. november 2019 - 12:43

    Jeg tror Netanyahu håber at araberne på Vestbredden flytter til Jordan, og at han har i sinde at annektere Vestbredden når det er sket i tilstrækkelig stort omfang.
    Hvad Trump angår, tror jeg ikke hans overvejelser stikker dybere end til at støtte til den israelske højrefløj giver stemmer hos den evangelikale ditto i USA. 😦

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 26. november 2019 - 12:52

    Du har måske ret, i at Netanyahu håber, at de op imod 3 mio palæstinensere, der bor på vestbreddenvil flytte til Jordan, men det tror jeg ikke Jordan vil acceptere. Det ville indebære en befolkningsforøgelse på ca. 50% og skabe voldsomme problemer i Jordan.

  3. #3 by Nikolaj Hartung Kjærby on 26. november 2019 - 13:10

    Tildelte Jordan ikke på et tidspunkt jordansk statsborgerskab til alle palæstinenserne på Vestbredden? Det giver dem vel ret til at bosætte sig i Jordan, uanset at det utvivlsomt ville skabe problemer?

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 26. november 2019 - 14:06

    “Palæstinensiske flygtninge, der bosatte sig i Jordan i perioden mellem den 20. december 1949 og 1954 blev alle meddelt jordansk statsborgerskab i henhold til statsborgerskabsloven af 1954, og fik dermed adgang til de samme politiske og civile rettigheder som statsborgere med transjordansk baggrund.” Efter 1967: “Befolkningen på Vestbredden blev herefter klassificeret som palæstinensere og blev ikke længere anerkendt som jordanske statsborgere, hvorimod palæstinensere, som opholdt sig øst for Jordanfloden beholdt deres jordanske statsborgerskab”.

    Men så vidt jeg kan læse mig til, så giver Jordan ikke statsborgerskab til palæstinensere bosat på Vestbredden

    Kilde: https://www.nidc.dk/-/media/BAF51B910F9D44C38309BEFB7C187370.pdf

  5. #5 by Nikolaj Hartung Kjærby on 26. november 2019 - 14:09

    Nå, så er jeg blevet fejlinformeret. (Der er desværre meget misinformation i omløb om disse emner).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: