En kinamands chance … Etnisk udrensning af uighurer

Efter sigende stammer udtrykket ”ikke en kinamands chance” fra den amerikanske guldgravertid i 1800 tallet, hvor kineserne angiveligt altid kom for sent til minerne, når andre gravere allerede havde tømt dem for guld. Så disse langsomme guldgravere havde altså ikke en kinamands chance for at finde guld.

Meget er sket i verden og i Kina siden guldgravertiden i 1800-tallet. Kineserne har siden da fundet guld, eller sagt på en anden måde: Kina er blevet en økonomisk stormagt, der kan måle sig med USA. Og i dag er det små lande, der ikke har en kinamands chance for at spinde guld på samhandelen med Kina, hvis de tillader sig at kritisere den kinesiske stormagt.

I det 21. århundrede er det ikke kineserne, der kommer for sent til ’minerne’, når man leder efter moderne teknologi, især ikke, når det gælder den overvågningsteknologi. Her er Kinas evne til at overvåge og kontrollere deres borgere så udviklet, at det får det hedengangne DDR og deres Stasi-overvågning til at ligne en legestue. Med introduktionen af en omfattende ansigtsgenkendelsesteknologi og digitale kontrol i øvrigt har borgerne ikke en kinamands chance for at undgå at gemme sig for statsmagten og værne om privatlivets fred. Her er Kina så langt fremme, at andre autoritære og totalitære magter står i kø for at lære af kineserne, hvordan man skal overvåge og kontrollere borgerne.

Igennem de sidste 100 års historie har der desværre været en lang række eksempler på etnisk udrensning og folkemord. Det mest ’effektive’ – dvs. de grelleste – har været Nazitysklands udryddelse af 6 mio. jøder, hvor ofrene blev slået ihjel i gaskamre. Et andet eksempel er det armenske folkedrab, hvor over én million armenere blev udsat for systematiske fordrivelser og massakrer. Og et af de nyeste eksempler er Myanmars fordrivelse af over en halv million rohingyaer. Nu har kineserne igangsat deres eget program for etnisk udrensning, nemlig rettet mod Uyoghurerne i Xinjiang-provinsen.

Men kinesernes måde at bedrive etnisk udrensning på er langt mere raffineret – teknologisk moderne – end de tidligere folkemord. De godt 10 mio uighurer i Zinjiang-provinsen bliver udsat for den moderne teknologiske overvågning af deres adfærd og kommunikation, og hvor man med brug af algoritmer finder frem til dem, hvis adfærd og holdninger er i modstrid med kinesernes kultur og normer. Omkring en million uighurer – ca. en tiendedel af befolkningen – er angiveligt blevet sendt til genopdragelse – eller etnisk, kulturel, religiøs omprogrammering – i en af de over 1000 lejre, hvor de bliver spærret inde, indtil hjernevasken har vist sin effekt. Som en menneskerettighedsadvokat, Ben Emmerson, har konkluderet: “It is very difficult to view that as anything other than a mass brainwashing scheme designed and directed at an entire ethnic community. It’s a total transformation that is designed specifically to wipe the Muslim Uighurs of Xinjiang as a separate cultural group off the face of the Earth.” (BBC News, “Data leak reveals how China ‘brainwashes’ Uighurs in prison Camps” 24/11/19). Hvordan denne “etniske udrensning” siden 2017 er blevet sat I system, fremgår af lækkede dokumenter fra den kinesiske regering, The China Cables, som en international journalistisk gravergruppe har offentliggjort.

Når det gælder om at forhindre en etnisk udrensning, har uighurerne har ikke en chance overfor nutidens kinamand, medmindre verdens ikke-totalitære lande tager sig sammen og med risiko for handel og pandabjørne lægger maksimalt pres på Kina.

Christiansfeld, torsdag, den 28. november 2019
Mogens S. Mogensen

  1. #1 by Kim Hartzner on 10. december 2019 - 21:40

    Tak, kære Mogens, at du fremdrager dette ofte oversete drama med grusomme handlinger udelukkende med det formål at undertrykke/udrydde en etnisk-religiøs gruppe. Tak for din perspektivering af dette! Ligesom med de kristne i et Mellemøsten domineret af stærke økonomiske interesser, som vi er afhængige og forblændede af, er de muslimske uigurer ofre for, at vi ikke kan se ud over vore økonomiske interesser i forholdet til den kinesiske supermagt. Et frygteligt spil, hvor flertallets økonomiske magt gør, at der er langt imellem dem, der tør hæve røsten i protest. Tak, at du tør, Mogens!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: