Religiøse domstole. Parallelle retssystemer? 2

Når vi i folkekirken ikke har et særligt ’’lovgivende organ, der fastlægger regler for folkekirken og dens medlemmer, og heller ikke en særlig ’religiøs domstol’, der fælder dom i religiøse anliggender, skyldes det, at staten i 1536 overtog kirken og dens lovgivende og dømmende organer. Det er fx folketinget, der har besluttet, at et medlem, der lader sig gendøbe, mister sit medlemskab af folkekirken, og det er en af staten nedsat domstol, præsteretten, der kan fradømme en præst kjole eller krave. Alle kirkens ritualer, fx også omkring vielse, er også fastlagt at staten. Da folkekirken i den henseende er en statskirke, kan der principielt ikke opstå et problem omkring parallelle retssystemer i folkekirken. Det kan virke stødende på danskere, der ikke er medlem af folkekirken, at folkekirken på den måde er vævet ind i statsmagten, men sådan er (grund)loven, og så må de leve med det.

Men for trossamfund uden for folkekirken varetages disse ”lovgivende” og ”dømmende” opgaver af særlige religiøse organer (ofte ud fra religiøse traditioner). I praksis er det ofte i spørgsmål om vielser og skilsmisser, at der opstår problemer. Således har den katolske kirke sin kirkelig domstol, der dømmer efter kanonisk ret. Som bekendt er gengifte forbudt i den katolske kirke, så kun hvis den kirkelige domstol kan kende et ægteskab for ugyldigt, vil de implicerede få mulighed for at blive viet katolsk igen. Også Det jødiske Samfund i Danmark har sin religiøse domstol, ”beth din”, som efter jødisk lov kan foretage en religiøs skilsmisse, der gør at de implicerede får mulighed for igen at få en jødisk vielse. Det kan virke stødende på ikke-katolske og ikke-jødiske danskere, men så længe der ikke foretages noget, der strider mod dansk lov, så må vi leve med det.

Som det fremgår af debatten, så rettes politikernes kritiske lys ikke i første omgang mod katolske og jødiske religiøse domstole, men mod muslimske ’shari’a-domstole’. Om der er sådanne shari’a-domstole eller ej i Danmark, er for mig at se ikke det afgørende. Det afgørende er naturligvis, om de holder sig inden for loven. Vi må anerkende, at muslimske trossamfund selvfølgelig lige som fx det katolske og det jødiske trossamfund har brug for og har ret til at varetage deres ”lovgivende” og ”dømmende” opgaver -især, når det gælder ægteskab og skilsmisse. Naturligvis alt sammen inden for rammerne af grundloven og andre love. Og i den forstand er der ikke tale om et parallelt retssystem, men et supplerende retssystem, der fungerer inden for de rammer, som grundloven og andre lov afstikker.

Hvis man ser bort fra godkendte trossamfunds mulighed for at få vielsesbemyndigelse [og det gør jeg helt bevidst her, for det er et stort og kompliceret kapitel for sig], så har fx en muslimsk forening ret til – som det er islamisk tradition – at lade et par indgå ”nikah” – altså muslimsk ægteskab/vielse for foran en imam og to vidner. Dette ægteskab har naturligvis betydning i en muslimsk religiøs sammenhæng, men det har naturligvis ingen retsgyldighed efter dansk ret. Ønsker en af partnerne at blive skilt, så vil det – efter islamisk tradition – ofte være meget lettere for manden at blive skilt, hvis han ønsker det, end for kvinden, hvis det er hende der ønsker det. Lige så lidt som vielsen har skilsmissen naturligvis nogen retsgyldighed efter dansk ret. Det kan betyde, at en muslimsk kvinde, kan få svært ved at indgå en nyt muslimsk ægteskab. Det kan naturligvis virke stødende på ikke-muslimske danskere, men så længe der ikke foretages noget, der strider mod dansk lov, så må vi leve med det.

Men hvis der foregår noget i eventuelle shari’a-domstole eller i andre religiøse organer, som er i modstrid med grundloven eller andre love, så må politi og domstole naturligvis gribe ind. Og hvis der foregår ting og sager i sådanne sammenhænge, som nogen mener burde forbydes ved lov, ja, så må man søge at gennemføre en sådan lov, medmindre en sådan lov skulle vise sig at være i modstrid med de bestemmelser i grundloven, som sikrer, at vi har et civilsamfund, hvor borgerne styrer sig selv – inden for lovens rammer.

Christiansfeld, onsdag, den 5. februar 2020
Mogens S. Mogensen

  1. #1 by Svend jespersen on 7. februar 2020 - 19:04

    Kære Mogens.

    Jeg er enig med dig i langt det meste, du her har nævnt. Der er dog et par punkter, hvor din tekst godt kunne have været lidt mere uddybende.

    Jeg har selv været gennem en skilsmisseproces ved en katolsk domstol, og når du skriver: ”… Som bekendt er gengifte forbudt i den katolske kirke, så kun hvis den kirkelige domstol kan kende et ægteskab for ugyldigt, vil de implicerede få mulighed for at blive viet katolsk igen.” Den tekst kunne give det indtryk, at kun personer, som tidligere er blevet gift i den katolske kirke, har behov for en skilsmisse ved en katolsk domstol for at kunne blive gift i den katolske kirke. Det vildledende ord i den forbindelse er ”igen”

    Min katolske kone fra Irland og jeg overvejede for mange år siden at blive gift i en katolsk kirke med hendes onkel som præst. Jeg er medlem af folkekirken og havde, før jeg mødte hende, været gennem et kortvarigt borgerligt ægteskab med efterfølgende skilsmisse. Kun en kirkelig retssag med efterfølgende ugyldiggørelse af det tidligere ægteskab ved den katolske domstol her i Danmark kunne bane vej for en katolsk vielse.

    Du kunne også have nævnt det muslimske begreb ”nikah mut’ah”, og dets forhold til dansk lovgivning. Og, allervigtiskt, du kunne have have skrevet lidt mere om muslimers, jøders, katolikkers og andres muligheder for at gå uden om religiøse domstole gennem det danske retssystem for at blive ligestillet med hovedparten af danskerne. Mit indtryk er, at jøder og katolikker ikke har behov for oplysninger om den slags.

    Venlig hilsen
    Svend

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 8. februar 2020 - 22:13

      Kære Svend
      Du har ret, der ville bestemt være grund til at uddybe teksten langt mere.
      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: