Transformation – Et forsøg på en teologisk indkredsning af begrebet mission – 6

I interaktionen med evangeliet er det ikke kun mennesker, deres kultur og religion, der forandres, men missionshistorien viser, at også samfund undergår en transformation dér, hvor evangeliet slår rod. Guds Riges værdier begynder at transformere de socio-politiske strukturer i de samfund, hvor større grupper af mennesker kommer til tro på evangeliet.

Forkyndelsen af at den Jesus, som led den mest fornedrende død ved at blive korsfæstet, men opstod fra de døde, var Guds søn, kom i løbet af århundreder til at underminere det romerske samfund og transformere det. Det var Guds Rige – ”det omvendte rige” – hvis værdier efterhånden begyndte at sætte sig igennem.

Paulus’ forkyndelse af Kristus som Guds søn indebar et opgør med dyrkelsen af kejseren som Gud, var ikke kun farlig for de kristne (og kom på et tidspunkt til at koste flere af dem livet som martyrer), men risikerede også at underminere hele samfundets sammenhængskraft. Paulus’ ord til Galaterne, at ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus” (Gal 3, 28) var et revolutionerende budskab, en tikkende bombe under et samfund, der netop byggede på betydningen af disse forskelle.

I bogen Dominion. The Making of the Western Mind søger den engelske historieprofessor tom Holland at spore kristendommens transformerende indflydelse på samfundet i Vesten. Hans konklusion er at ”So profound has been the impact of Chrstianity on the development of Western civilization that it has become to be hidden from view”.[1]

Som eksempler på kristendommens transformerende betydning for samfundet nævner Tom Halland bl.a. de kappadokiske fædre, der i det 4. århundrede på baggrund af deres forståelse af den kristne tro dedikerede deres liv til omsorgen for de fattige. Gregor skrev bl.a. “Do not despise these people in their abjection; do not think they merit no respect…. Reflect on who they are and you will understand their dignity; they have taken upon them the person of our Saviour. For he, the compassionate, has given them his own person”. Og Holland føjer til:

Gregory, more clearly than anyone before him, traced the implications of Christ’s  choice to live and die as one of the poor to its logical conclusion. Dignity, which no philosopher had ever taught  might be possessed by the stinking, toiling masses, was for all. There was no human existence so wretched, none so despised or vulnerable, that it did not bear witness to the image of God. Divine love for the outcast and derelict demanded that morals love them too.[2]

Som følge af den forståelse af hvert enkelt menneskes værdighed tog de et opgør, med slaveriet, et opgør som ikke bar frugt på dette tidspunkt, mens andre opgør bar frugt. Det gælder fx opgøret med den praksis at udsætte uønskede børn, og den tradition, som mange byer bakkede op om, nemlig at lade handikappede børn dø – for statens skyld. Samtidig – bl.a. efter inspiration fra Martin af Tours – blev det et anerkendt kristent princip, at dem,der havde midlerne til det, havde pligt del at give nødhjælp til de fattige, hvormed grunden blev lagt til samfundets ansvar for de nødlidende. Men udviklingen gik videre til, at det var en ret for ethvert menneske at få, hvad det havde brug for til livets opretholdelse og beskyttelse mod forfølgelse. Udviklingen af menneskerettighedsbegrebet tager sin begyndelse i middelalderen med udviklingen af kanonisk lov. Da Gratian i det 12. århundrede samlede kanonisk lov i ”Decretum” var hans formål – ud fra næstekærlighedsbuddet, som han satte forrest i værket – at sikre lige retfærd for hvert individ uanset rang, rigdom eller slægt, fordi hvert individ var et Guds barn.

På samme måde viser Holland, hvordan en række andre grundbegreber i vestlige samfund er et resultat af kristendommens påvirkning og igennem historien. Det gælder  sekularismen, altså adskillelsen mellem stat og kirke, mellem det hellige og det sekulære. Det gælder også humanismen:

Without the biblical story that God had created humanity in his own image to draw upon, the reverence of humanists for their own species risks seeming mawkish and
shallow. What basis – other than mere sentimentality – was there to argue for it?    
[….]  The ambition of agnostics to translate values ‘into facts that can be scientifically understood’ was a fantasy.[3]

Der er naturligvis også alt for mange eksempler på, at der i kristendommens navn er begået forfærdelige ugerninger. Men opgøret med disse ugerninger har netop taget sit udgangspunkt i evangeliet.  Et eksempel på det er apartheid, der blev legitimeret teologisk. Den anglikanske kirke kaldte det ”Totally un-Christian, evil and a heresy”. Hvis apartheid var en teologisk konstruktion, så måtte den også undermineres teologisk, sådan som det også skete.[4]

Men også den kritik, der undertiden med god grund rejses mod kirken og dens aktiviteter, bygger meget ofte på en henvisning til kristne principper, som er blevet så alment anerkendt i samfundet, at man har glemt, hvor de kommer fra.

Den transformation af samfundet inspireret af evangeliet er ikke en engangsbegivenhed, men en fortløbende proces, hvor forkyndelsen af evangeliet, undervisningen i kristne sandheder og værdier, og kirkens praktiske udlevelse af disse værdier i fællesskabet og diakonien og deltagelse i den offentlige samtale om det fælles gode i samfundet spiller en afgørende rolle.

[1] Tom Holland, Dominion. The Making of the Western Mind, London: Little Brown, 2019, s. xxix.

[2] Holland, Dominion, s. 123.

[3] Holland, Dominion, s. 522.

[4] Holland, Dominion, s. 486.

 

Christiansfeld, søndag, den 10. maj 2020
Mogens S. Mogensen

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: