Morten Messerschmidt og kristendommen

Politikens interview med Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, ”Messerschmidt vil føre DF ud af krisen med kristen værdikamp” den 30. juli, er interessant læsning. For det første glæder det mig, at Messerschmidt åbenbart har omvendt sig til kristendommen. Han siger selv, at han tidligere troede, at han var ateist – og i artikler for år tilbage gav han da også udtryk for meget kristendomskritiske holdninger – men nu bekender han sig til kristendommen som sandheden. For det andet kan jeg kun give Messerschmidt ret i, at kristendommen har spillet en afgørende rolle for det danske samfund, og i den forstand har han ret i, at Danmark er et kristent land. For det tredje kan jeg kun glæde mig over, at han åbenbart ønsker at hente inspiration fra kristendommen til sit politiske virke.

Men så hører min glæde desværre også brat op. Messerschmidt ønsker, at vi ”som et kristent land skal prioritere og hjælpe forfulgte kristne mere end alle mulige andre, herunder muslimer”. Og vi skal ændre udviklingsbistanden, så vi straffer de lande, som forfølger kristne, mens det samme ikke skal ske for de lande, der forfølger muslimer. Messerschmidts forståelse af kristendommen er altså, at vi som kristne kun skal elske andre kristne og tage os af dem, mens vi ikke skal bekymre os om fx muslimers ve og vel. Messerschmidt kan have mange politiske grunde til at indtage denne – i mine øjne meget inhumane – holdning, men for mig at se, er denne holdning på kollisionskurs med Jesu ord om at elske sin næste, ja, endog at elske sin fjende.

En anden konsekvens af den inspiration, Messerschmidt angiveligt henter i kristendommen, er, at der skal sættes et loft over, hvor mange moskéer der skal have lov til at være i det kristne Danmark. Dermed går Messerschmidt ind for en begrænsning i menneskers religionsfrihed her i landet. Sådan som jeg forstår kristendommen, så må den modtages eller afvises i frihed, og enhver tvang – eller begrænsning i folks trosfrihed – er kristendommen fremmed.

En tredje konsekvens af Messerschmidts kristne værdikamp er hans forslag om en ændring af folkeskoleundervisningen. ”Det skal være obligat, at man kender Det Nye Testamente og den kristne katekismus. Man skal selvfølgelig synge de danske salmer i folkeskolen og ikke reservere det til konfirmationsforberedelsen”. Også her stikker den religiøse tvang sit hoved frem, en tvang i åndelige spørgsmål, som strider mod den åndsfrihed, som vi i Grundtvigs fædreland er stolte af – og forstår som en konsekvens af den kristne tro. Det må være kirkens opgave at undervise børn i Luthers katekismus og ikke statens.

”Der foregår en religionskrig, og vi ser den også her i Danmark”, siger Messerschmidt, og forsøger dermed at bilde borgerne ind, at vi i dag står midt i en krig mellem kristne og muslimer her i Danmark. Det er muligt, at det er i Dansk Folkepartis interesse, at der udvikler sig en religionskrig i Danmark – og Messerschmidts interview må ses i det perspektiv. Men også her er det vanskeligt at se, hvad det har med kristendom og den Jesus at gøre, som opfordrer os til at elske vore fjender og søge at stifte fred.

Det kan bestemt ikke afvises, at Messerschmidts såkaldte kristne værdikamp vil føre Dansk Folkeparti ud af dets dybe krise, men jeg kan overhovedet ikke få øje på, hvad denne værdikamp har med kristendom at gøre. Derimod kan jeg være bange for, at der vil være mennesker i Danmark, som tænker, at hvis det, som Messerschmidt her præsenterer, er kristendom, så vil de betakke sig for at identificere sig med kristendommen.

Christiansfeld, mandag, den 3. august 2020
Mogens S. Mogensen

  1. #1 by Karen Elisabet Hansen on 3. august 2020 - 21:46

    Kære Mogens S. Mogensen
    Jeg hører ikke til Messerschmidts vælgere, men synes ikke, at du er helt fair. Der er næppe heller for Messerschmidt tale om krig mellem muslimer og kristne, men om krig mellem islam og kristendom. At elske sine fjender er ikke at tale dem efter munden og lade være med at modsige deres forkyndelse. Hvis Messerschmidt vil det ud fra kristentroen, så er det spændende nyt – politisk og religiøs modsigelse vil nok blive mødt med anklager om racisme og “islamofobi”. Modsigelse på lige fod med andre er hidtil blevet afværget her på den måde..
    PS. Tankevækkende at min første skoletids gode morgner med morgensang og bibelshistorie I din optik er blevet en modsætning til åndsfrihed og lig med tvang! Man fristes til at spørge, om åndsfrihed kan blive fornægtelse af at have en kultur – det var næppe Grundtvigs mening. Er det så vigtigt, at f.eks. muslimske børn i et land som Danmark aldrig må høre en morgensalme. Åndsfrihed?
    Mvh Karen E.

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 6. august 2020 - 09:11

      Kære Karen Elisabet Hansen
      Tak for din kommentar. Lige som krig mellem Danmark og Sverige må handle om krig mellem danskere og svenskere, så må krig mellem islam og kristendom vel også handle om krig mellem muslimer og kristne.
      Mht. kristendomsundervisningen – se mit svar til Nikolaj H. Kjærby.
      Venlig hilsen
      Mogens

      • #3 by Karen E. Hansen on 6. august 2020 - 21:04

        Kære Mogens. Det mener jeg ikke , at du har ret i. Er en krig mellem demokrati og diktatur en krig mellem demokratiske borgere og en diktators undersåtter? Er en krig mellem troen på menneskerettighedernes gyldighed og en afvisning af dem lig med en krig mellem personer? Der findes åndelige krige! Vor tids identitets-optagethed er ved at gøre ideernes kamp til en krænkelses-krig mellem personer. Men det er netop åndsfrihedens afskaffelse…. Vil du seriøst mene, at en offentlig modsigelse af muslimske dogmer er lig med krig mod muslimer?
        Mvh Karen E

  2. #4 by Nikolaj Hartung Kjærby on 4. august 2020 - 11:29

    Jeg er stort set enig med dig, Mogens, men når det gælder salmer og katekismus i Folkeskolen, er jeg på samme hold som Karen ovenfor. Folkeskolen skal naturligvis ikke forkynde (det ville stride imod Folkeskoleloven), men i et land hvor den lutherske kirke har en særstilling i Grundloven, og 75% er medlemmer, synes jeg det er relevant at Folkeskolens elever får indblik i hvad luthersk kristendom er (som oplysning, ikke forkyndelse), og at de stifter bekendtskab med nogle af de “kernesalmer” der udgør en vigtig del af Danmarks kulturarv.

    • #5 by Mogens S. Mogensen on 6. august 2020 - 09:14

      Kære Niklaj
      Tak for din kommentar. Den form for kristendomsundervisning Messerschmidt foreslår, minder om den kristendomsundervisning vi havde før 1975. Før 1975 var det folkeskolen, der på folkekirkens vegne varetog børns indføring i den kristelige børnelærdom, altså dåbsoplæringen. Siden 1975 er denne opgave henlagt til folkekirken – og det giver for mig god mening, da den danske befolkning i dag er langt mere religiøst og livsanskuelsesmæssigt mangfoldig end før 1975.
      Venlig hilsen
      Mogens

  3. #6 by Kristen Skriver Frandsen on 6. august 2020 - 09:04

    Pladser i Folketinget er nok en messe værd! Saddam Hussein blev troende muslim, da hans magt blev tilstrækkeligt trængt. Trump blev også overraskende evangelikal, da han ville sikre sig magten. Mønsteret er desværre alt for genkendeligt. Spørgsmålet er om det virker – for Messerschmidt. Den besværlige udfordring bliver at tydeliggøre hvor hans version af kristendom adskiller sig fra fx Jesu lære og da også fra kirkens – i al – dansk – almindelighed. Og det gør du jo godt. Tak.

  4. #7 by Mogens S. Mogensen on 6. august 2020 - 22:16

    Kære Karen
    Jeg synes du bruger ordet krig på en meget alternativ måde. Lex definerer krig således: ”

    Krig, er med krigsteoretikeren Karl von Clausewitz’ ord “en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje”. Krig er en politisk handling, der omfatter anvendelse af militære magtmidler for at sætte modstanderen ud af spillet ved at passivisere eller tilintetgøre ham.”

    Venlig hilsen
    Mogens

    • #8 by Karen E. Hansen on 7. august 2020 - 08:06

      Kære Mogens
      Ved at holde dig til Clausewitz’ gamle krigsdefinition tillægger du så en politiker en militær tankegang i udsagnet om sammenstødet mellem muslimsk og kristen kultur. Ifølge Nudansk Ordbog bruges ordet om mange former for kamp. Der er ingen tvivl om, at de muslimske terrorhandlinger i Europa er ment som militær krig for islam – men islamiseringen af en kultur foregår primært med politiske midler. Hvis Messerschmidt vil prøve at åbne en debat om disse midler i modsætning til den hidtidige politik, hvor man afviser at debattere de religiøse begrundelser og i stedet prøver at lovgive mod alle problemer – altså ord mod tvang – så er den kristne begrundelse vel ikke så værst? Jeg tænker på Hagia Sofia; Hvorfor er vi i Europa så ivrige for selv at overkalke Kristi billede hos os? Tror vi, at “multikultur” betyder et åndeligt tomrum? Bliver det ikke et hus, der er fejet og prydet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: