Mens jeg har fulgt den seneste tids debat om kalotter og slør, har den tanke strejfet mig, om vi danskere har fået knald i låget. Spørgsmålet om, hvilken hovedbeklædning vi må bære og ikke bære er tilsyneladende gået os danskere til hovedet, tænkte jeg, og det er ligesom om vi har fået så hatten passer, og klaphatten er faldet ned over øjnene. Hvis ikke det var fordi jeg ikke har nogen hat, så ville jeg æde min gamle hat på, at vi er blevet ramt af en epidemi af roterende fis i kasketten.
Nu har jeg ikke været på hat med de debattører og politikere, der dækker dette stofområde, og har derfor måske aldrig helt forstået hvad de mente, så på dette område burde jeg nok vare mig for at være for høj i hatten og i stedet sætte mig lidt mere ind sagen.
Som en lykkens pamfilius oplevede jeg idag, at der faldt en appelsin ned i min turban: Jeg stødte nemlig helt tilfældigt på en artikel på nettet, der forklarede mig, at ”hovedbeklædning tjener flere formål, dels af beskyttelsesmæssig, dels af kommunikationsmæssig karakter”, og dermed gav mig en ny forståelse for holdningerne hos nogle af de mest forargede debattører.
Normalt tager jeg blot min hue på for at beskytte mig mod regn og blæst og kulde, men nu faldt sløret omsider fra mine øjne, og jeg forstod, at man også bruger sin hovedbeklædning til at kommunikere med. Det stykke stof, mennesker bærer på deres syndige hoveder, er altså dybest set betydningsfulde ytringer. En kippa eller kalot, en fez, tiara eller en mitra, en shtreimel eller turban, et slør, hijab eller tørklæde, en kyse eller lilla ble, en hætte eller strude, et diadem eller en krone, en uniformskasket, hjelm elleren baret, en bjørneskindshue eller elefanthue, en cowboyhat, eller baseballhue, en bowlerhat eller cylinderhat, et indianerpandebånd, et dørslag eller en narrehat er jo ikke bare uskyldige stykker stof på hovedet af mænd eller kvinder, men er alt sammen ytringer, der kommunikerer forskellige – og måske landsskadelige – sociale, kulturelle, etniske, politiske, religiøse og seksuelle budskaber. Hvor svært kan det være!
Og hvis ikke det hele skal ende i hat og briller i det danske samfund, så må vi naturligvis tage et opgør med kulturundergravende holdninger à la ”Jeg sætter min hat som jeg vil”. Statsministeren må være karl for sin hat og sammen med ansvarlige politikere sørge for at få styr på befolkningens hovedbeklædning, så den entydig kommunikerer danske værdier.
Christiansfeld, fredag, den 22. august 2014
Mogens S. Mogensen
Mogens S. Mogensen 
#1 by Lars Hansen on 22. august 2014 - 14:13
Nogen bruger kalot og briller,
andre tørklæde og briller.
Det ender med hat og briller.
#2 by Karen E. Hansen on 22. august 2014 - 21:43
Husk også lige hjelmen med visir, det som skjuler personens identitet.
…Der var noget med en “formummet skælm” – den anonyme, som ikke vil vise, hvem han er, når han udfordrer.
Han kommunikerede foragt for den, han stod over for (eller måske fejhed).
Den religiøse påklædning, som kommunikerer en politik, men skjuler den under relgiøs følelse, så den ikke kan modsiges (for det er “krænkende”), kan virke sådan.
Og det tilslørede ansigt kan virke som en afvisning af det ligeværdige møde.
Den kultur, som forventer, at vi skal møde hinanden med et åbent ansigt for at kunne tale sammen, uanset hvilke værdier, vi kommunikerer – er rent til grin… eller hvad??
Og så er der småpigerne i skolen, der har fået en hovedbeklædning pålagt hjemmefra, – fordi de er piger … “jeg sætter min hat som jeg vil” ??
#3 by Mogens S. Mogensen on 22. august 2014 - 22:14
Kære Karen
Tak for din kommentar. Jeg er enig med dig i, at det er et problem, når folk dækker deres ansigt til, enten det er gennem burka eller på anden måde. Et andet spørgsmål er så, om der skal lovgives om tildækning af ansigtet. Derimod forstår jeg ikke, at du ser det, at småpiger får pålagt hjemmefra at de skal gå med en bestemt hovedpåklædning. Forældre bestemmer vel i forvejen, hvilket tøj børn skal tage på, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget sundhedsskadeligt ved at gå med et tørklæde, det har mange danske kvinder jo også gjort i tidligere tider uden at lide skade på deres helbred. Når så pigerne bliver unge, vil de sandsynligvis selv vælge, om de vil gå med tørklæde eller ej. Og hvis de af egen fri vilje vælger at gå med tørklæde, så skal de vel have lov til det – lige som unge kvinder i min ungdom valgte at gå med tørklæde – i form af en lilla ble.
Venlig hilsen
Mogens
#4 by B. Bergen on 23. august 2014 - 13:15
Der er noget forunderligt satirisk over eller under muslimske kvinders hovedbeklædning og deres garderobe i al almindelighed her i Danmark. Man kunne næsten fristes til at betragte fænomenet med en vis skadefryd.
På DR TV excellererer man i nøgenhed. I Deadline havde man for nylig et indslag, hvor nøgne kvindebagdele og bryster delte sendningstid og plads med krigen i Gaza og terrortruslen i Norge. I aftenshowet diskuterer man kvindelig kønsbehåring på bedste sendningstid. I programserien De forfængelige “smider man det hele”, og nudiststrande har vi masser af i Danmark. Og det er der ikke en sjæl, der bliver forarget over. Det fremholdes tværtimod, som en del af vores frihedselskende danske kultur, som vi bør hæge om og være stolte over ligesom homosexualitet, som i dag er den eneste form for sexualitet, man fejrer med “pride” parader. På den måde skambelægger og deklasserer man den traditionelle og fortrykkende sexualitet, som giver ophav til børnefødsler, ansvar og forpligtelser, og som er en klods om fødderne på de karrierelystne danske kvinder, som for tiden driver Danmark mod et mere og mere feministisk projekt godt fremhjulpne af de solbrændte, Stockholms-syndrom ramte danske hofmænd.
Det er på den baggrund, at man må byde muslimer og især de muslimske kvinder velkomne med deres tækkelige påklædning, som kun fjernes privat i den mands nærhed, som de har viet deres liv til. De er et tiltrængt korrektiv til den altafslørende, platte, spændingsløse, kønsløse, danske lighedskultur.
Må de muslimsk klædte mænd og kvinder forøge sig i Danmark (og i Europa for den sags skyld), til de har fortrængt denne danskhed, som ikke kan råbes op på anden måde!
#5 by Karen E. Hansen on 23. august 2014 - 14:00
Kære Mogens
Jeg forstår ikke, at du kan se småpiger i underskolen, svøbt ind i store tørklæder og lange skørter, der forhindrer leg og bevægelse, uden at have medfølelse med dem.
Efter sigende følges denne påtvungne, tunge beklædning med en forklaring om mænds begær (når de ser på småpiger er den logiske tanke!), den vækkes åbenbart hurtigt af en rund kind eller en lok pænt hår… og det er så altid pigens skyld. Den danske folkeskole burde i det mindste være et frirum for dem, hvor de oplevede glæden ved luft og bevægelse, – og at anstændighed også kan forventes af mænd.
Jo voldsommere kravet til pigers tildækning er, jo mindre moral forventes det åbenbart, at mænd har!
Jeg forstår godt, at nogle mænd føler det sårende.
I betragtning af, hvor megen tvang, der på verdensplan præger den muslimske beklædning for kvinder, er det forbavsende, hvor fjernt det åbenbart er for de piger, der bedyrer deres fuldstændige frivillighed i den sag, at have den mindste medfølelse med deres medsøstre i Afganistan eller Saudi Arabien – og hvor let vi i Vesteuropa tiljubler hijab’en som tegn på frit valg..
Helt bortset fra det politiske signal.
PS. Den lilla ble kunne man modsige, og en satirisk tegning af Karl Marx satte ikke vor verden i brand… Derfor mente vi, at vi levede i den frie verden (ak ja, det var dengang!). Jeg kender en som åbent sagde, at han hadede den lilla farves signaler – og han blev ikke straffet for racisme…
Venlig hilsen
Karen
#6 by Mogens S. Mogensen on 24. august 2014 - 21:04
Jamen, er det virkelig din mening, at staten skal lovgive om, hvad for noget tøj forældre må bede deres børn om at gå i?
#7 by Karen E. Hansen on 25. august 2014 - 14:33
Du skriver: “bede deres børn om at gå i”. Men hvor frivilligt er den slags, når man er otte eller ti år, og familien mener, at “mændene ser på dig og kan få tanker”?
Hvad hvis barnet kom i skole med fodlænke på? Eller med en hjelm, der skulle forhindre hende i at se op? Skulle skolen så ikke gribe ind og hjælpe hende – efter nuværende lov?
Men den måde, som medierne vælger at fremstille sagen på, gør det til et tegn på “multikultur” og “integrering”, at vi vænner os til at undertrykke medfølelsen med småpigerne, eller de større, der tvinges af forældre eller brødre.
Hvorfor ikke understrege vor forståelse af anstændighed – at man også kan forvente moral af mænd, og at lillepigen derfor trygt kan bevæge sig frit og få luft til sit hår?
Tror du for alvor, at en familie, som mener, at pigen skal bære hijab fra hun er 9 år (ægteskabsalder ifølge shariaen), vil acceptere, hvis hun som 16-årig lægger tørklædet?
Og hvem forsvarer egentlig hendes ret til det?
#8 by Mogens S. Mogensen on 25. august 2014 - 16:58
Du mangler stadig at svare på spørgsmålet, om vi i det danske samfund skal lovgive om, hvad for noget tøj børn må have på i skolen. Mener du fx at det skal være forbudt muslimske piger at bære et muslimsk tørklæde?
Et er lovgivning, noget andet er personlige præferencer og holdninger, som man ikke ønsker omsat til lovgivning.
#9 by Karen E. Hansen on 25. august 2014 - 20:09
Ja, jeg synes, at lovgivningen i Danmark burde værne børnene og støtte skolen og evt. også nogle forældre over for strikse familiemedlemmer – ved at forbyde tørklædet på piger under 14 år.
Men da nu de ældre pigers tilvalg af tørklæde så konsekvent kaldes “frihed”, er det stadig et spørgsmål: Hvem forsvarer dem, som fravælger tørklædet? I praksis?
Og jeg mener, at burka og niqab bør forbydes i offentlige sammenhænge. Ingen skulle tvinges til at føre samtale med eller få anvisninger fra en person under elefanthue eller slør. Det er også et spørgsmål om hijab skal tillades på f.eks. dommere, i og med det jo er udtryk for sharia-lov og kan virke intimiderende på anklagede.
Jeg støtter dansk frihedstradition, der hverken forbyder et nazist-parti eller Hisb ut Tahrir, men til gengæld også tillader modsigelse og satire rettet mod alle politisk/religiøse meninger og handlinger.
Men den tradition er under pres.
For den danske tradition kræver ytringsfrihed…
Og jeg er ked af at fornemme, at du ikke vil indrømme elementet af tvang, kvinde-skyld og ikke mindst politik i hijab og andre muslimske tilsløringer.
Venlig hilsen
Karen
#10 by Mogens S. Mogensen on 27. august 2014 - 20:25
Kære Karen
Jeg vil bestemt ikke afvise, at der i opdragelse af børn kan være elementer af tvang, i og med, at det er de færreste forældre, som lader børn i alle aldre bestemt alting. Vold mod børn er naturligvis forbudt, men ifølge dansk tradition vil vi ikke som samfund blande os i, om forældre bestemmer, hvilket tøj børn har på. MEDMINDRE der er gode grunde, fx sundhedsmæssige grunde.Eller i skolesammenhæng, at det hæmmer undervisningen af børn. Og jeg kan ikke se, at der er sundhedsmæssige problemer ved at piger bærer tørklæde, og heller ikke, at det kan hæmme undervisningen.
Venlig hilsen
Mogens
#11 by Karen E. Hansen on 27. august 2014 - 21:59
Kære Mogens
Men du svarer stadig ikke på, hvem der kan/vil/tør forsvare tørklædebærende piger, som i f.eks 14-15 års alderen ønsker at bære håret frit – og drømmer om at lægge det muslimske tørklæde… vil du?
Eller gælder din opfattelse af, at samfundet ikke skal blande sig i forældrenes ret til at bestemme over klædedragten fortsat til pigen bliver 18? Og hvad så?… Hvad med retten til at bestemme, hvem hun må gifte sig med? Når nu samfundet har forholdt sig passivt til forældres (og families) ret til at bestemme over hendes krop, længe ud over den giftefærdige alder ifølge sharia.
Samfundets nuværende signal er, at det er så smukt og imponerende, når de unge voksne piger siger, at de “helt, helt frit” vælger tørklædets afstand til samme samfund og til de ikke-tørklædebærende piger. Men hvem støtter det frie valg til ikke at rette sig efter det voksende sociale pres til at bære hijab? Et pres, der bestemt også kan læses som et politisk pres… islamister gør rigtig meget ud af at kontrollere pigers tildækning… og hijab i samfundet konsoliderer deres magt.
Tørklædet på småpiger i skolen hæmmer undervisningen til et samfund med personlig frihed. For så har samfundet understreget, at de piger ikke skal forvente støtte fra nogen, hvis de en dag ville prøve om den frihed også gælder dem.
Heller ikke du vil tage dem alvorligt i det problem ? – Et ironisk: “Jeg sætter min hat som jeg vil” (der selvfølgelig ikke er “kulturundergravende”) – som betegnelse for et krav, som islamister mange steder pisker piger/kvinder for at sætte sig imod… Det undrer mig stadigt…
Venlig hilsen
Karen
#12 by Mogens S. Mogensen on 28. august 2014 - 09:00
Kære Karen
Ad: “Men du svarer stadig ikke på, hvem der kan/vil/tør forsvare tørklædebærende piger, som i f.eks 14-15 års alderen ønsker at bære håret frit – og drømmer om at lægge det muslimske tørklæde… vil du? Eller gælder din opfattelse af, at samfundet ikke skal blande sig i forældrenes ret til at bestemme over klædedragten fortsat til pigen bliver 18?” – Det er jo ikke noget man skal eller kan lovgive om. Konsekvensen ville jo blive totalitære indgreb i familieforhold.
Ad: ” Hvad med retten til at bestemme, hvem hun må gifte sig med?” Her er har vi jo naturligvis lovgivning. Når man er nået til myndighedsalderen, må man selv bestemme,også over hvem man vil gifte sig med. Og sådan skal det naturligvis være.
“Tørklædet på småpiger i skolen hæmmer undervisningen til et samfund med personlig frihed. For så har samfundet understreget, at de piger ikke skal forvente støtte fra nogen, hvis de en dag ville prøve om den frihed også gælder dem.” Igen her nærmer du dig en totalitær tænkning, som jeg naturligvis ikke kan støtte.
Venlig hilsen
Mogens