Hvor udbredt er dobbelt medlemskab i Folkekirken?

If. medlemskabsloven er det ikke tilladt for medlemmer af folkekirken også at være medlem af en anden kirke, og derfor kunne man forvente, at fænomenet dobbelt medlemskab stort set ikke fandtes i Folkekirken. Men når det alligevel er tilfældet har det bl.a. to umiddelbare årsager. For det første er der mange borgere i Danmark, der slet ikke er klar over, at loven forbyder dobbelt medlemskab. Det hænger sikkert sammen med, at folkekirkelige myndigheder gør meget lidt for at udbrede kendskabet til denne lov. For det andet bliver loven af de kirkelige myndigheder næsten ikke håndhævet, så borgerne kunne få det indtryk, at de efterhånden har fået hævd på retten til dobbelt medlemskab.

Men hvor udbredt er dobbelt medlemskab i Folkekirken? Det er der ingen, der ved noget præcist om, da der aldrig er foretaget undersøgelser af fænomenet. Men hvis vi i første omgang ser på forholdet mellem Folkekirken og de øvrige gammeldanske kirkesamfund, så skønner jeg, at der gør sig følgende tendenser gældende:

Jeg har ikke stødt på katolikker og ortodokse gammeldanskere, som også er medlem af folkekirken, og fraværet af dobbelt medlemskab her hænger sikkert sammen med, at den katolske kirke og de ortodokse kirker ikke tillader noget sådant, og sandsynligvis også gør det tydeligt for deres medlemmer.

Når det gælder Brødremenigheden og Frelsens Hær, har den forståelse været meget udbredt, at de havde lov til at være medlem af Folkekirken samtidig med at de var medlem af deres egne kirker, og derfor er dobbelt medlemskab da også ret udbredt her. En tilsvarende tendens gør sig gældende mht. kvækerne. Således udtaler Niels Kjær, der er medlem af Kvækersamfundet, i et interview i Kristeligt Dagblad med den sigende titel ”Kvæker til hverdag, grundtvigianer til højtider”, at ”dobbelt medlemskab af en luthersk-evangelisk kirke og kvækernes samfund er ret almindeligt blandt kvækere i Skandinavien”.

I de øvrige frikirker tegner der sig et mere broget billede. Ud fra mit kendskab til Missionsforbundet vil jeg konkludere, at der også her er en hel del medemmer, som samtidig er medlem af Folkekirken. Derimod er det mit indtryk at dobbelt medlemskab er mindre udbredt i Baptistkirken, Apostolsk Kirke, Pinsekirken og andre frikirker. Der er imidlertid en række eksempler på folkekirkemedlemmer, som er begyndt at komme i en frikirke og på et tidspunkt melder sig ind i den, uden samtidig at opsige deres folkekirkemedlemsskab. Der er også en række eksempler på medlemmer af frikirker, som fx pga. flytning kommer på lang afstand af den frikirke, som de måske har været medlem af i hele deres liv (eller i generationer), og derfor begynder at gå i den lokale folkekirke og på et tidspunkt vælger at blive medlem af folkekirken, uden samtidig at melde sig ud af frikirken, som de stadig føler sig åndeligt og/eller traditionelt forbundet til.

Med hensyn til frimenighederne er det også sådan, at en betydelig del af deres medlemmer bibeholder deres folkekirkemedlemsskab. Det gælder både de traditionelle grundtvigske frimenigheder, oase-frimenighederne og de missionske frimenigheder. Når det gælder det voksende antal Luthersk Mission-frimenigheder, så skønnede formanden for Luthersk Missions landsstyrelse i 2014 i en artikel i Kristeligt Dagblad, ”Frikirker huser mange medlemmer af folkekirken”, at mellem en tredjedel og halvdelen af medlemmerne i deres frimenigheder samtidig var medlemmer af folkekirken.

Når det gælder migrantkristne, er det nok for tidligt at identificere nogle tendenser. Vi ved imidlertid, at hver femte kristne indvandrer eller efterkommer er medlem af folkekirken, men vi ved ikke, om de samtidig er medlem af en kirke i deres hjemland eller en migrantmenighed i Danmark.

Vi ved altså ikke præcist, hvor udbredt dobbelt medlemskab er i folkekirken. Men hvor udbredt kunne det potentielt blive? Hvis alle medlemmer af de gammeldanske kirker, dvs. den katolske kirke, de ortodokse kirker og alle de gamle frikirker, meldte sig ind i folkekirken (uden at melde sig ud af deres egen kirke), så vil det dobbelte medlemskab udgøre godt 1% af folkekirkens medlemstal. Hvis derudover alle ca. 300.000 kristne første- og andengenerations-indvandrere var medlemmer af en migrantkirke eller en kirke i udlandet, og hvis de alle meldte sig ind i folkekirken uden samtidig at melde sig ud af deres oprindelige kirke, så ville det dobbelte medlemskab i folkekirken stige fra godt 1% til godt 8% af de ca. 4,4 mio. medlemmer

København, tirsdag, den 29. januar 2019
Mogens S. Mogensen

  1. #1 by Lisbet Christoffersen on 29. januar 2019 - 21:05

    rigtigt mange frimenigheder har (haft) en interesse i at fastholde sig selv som ‘i virkeligheden folkekirkelige’. Derfor er der netop ikke nogen interesse i at overholde de folkekirkelige regler. Og de præster, som i praksis administrerer de folkekirkelige regler, har ikke haft en interesse i at skabe skel eller i at gøre deres sogne mindre. Det har jeg dokumenteret på forskellig vis i min bog fra 1998. – Hvornår kan det så blive et problem? Hvis folk med dobbelt medlemskab har betalt kirkeskat, er det min vurdering, at de skal behandles som folkekirkemedlemmer ved dåb, konfirmation og begravelse. Det må ved vielse afklares, hvor vielsesbemyndigelsen ligger. Men dér, hvor en retlig konflikt kan forudses, er ved menighedsrådsvalg. Man godkender måske i første omgang valglisten – men når konflikterne kommer, kommer også spørgsmålet om der er tale om medlemskab eller ej. De sager har vi til gode at se – men jeg tror, de kommer, hvis ikke spørgsmålet afklares ordentligt i det udvalg, du er medlem af –

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 1. februar 2019 - 21:35

      Jeg håber, at vort udvalgets arbejde vil føre til at spørgsmålet afklares ordentligt.
      Hvad er titlen på din bog og hvor kan den købes?

  2. #3 by Christian M. Hermansen on 31. januar 2019 - 06:43

    Hvordan mon det forholder sig med udenlandsdanske folkekirkemedlemmer? Er vi mange? Jeg regner mig som medlem af folkekirken, da det er den jeg er døbt i, og derfor har jeg til videre afholdt mig fra at melde mig ind i den lokale evangelisk lutherske kirke (med danske rødder) jeg kommer ofte. Den danske bidrager jeg ikke til økonomisk eftersom jeg ikke er skatskyldig i landet, omvendt betaler et rimeligt bidrag til opretholder af den lokale kirke. Jeg har ikke stemmeret nogen af stederne.

Skriv et svar til Christian M. Hermansen Annuller svar