Bliver kristendommen i Irak udryddet?

Iraks kristne menigheder har rødder helt tilbage til kristendommens første århundreder, men i disse dage er kristendommen i Irak sandsynligvis ved at blive udryddet. Før den USA-ledede invasion i Irak i 2003 var der omkring en million kristne i landet, men det efterfølgende politiske kaos i landet og militantes angreb på kristne har fået over halvdelen af de kristne til at forlade landet.

På det seneste har ISIS’s overgreb på og trusler om overgreb på de kristne, samt deres ødelæggelse af kirker og kristne mindesmærker gjort livet så vanskeligt for de kristne, at at fx den kendte anglikanske præst i Bagdad, Andrew White, begynder tale om, at kristenhedens ende i Irak er nær.

ISIS er samtidig begyndt at sætte et særligt mærke på alle de kristnes hjem, ”n”, der står for ”Nasrani”, der betyder kristen (egentlig står det for Nestorianer, altså et medlem af den nestorianske kirke). ISIS er en sunni-muslimsk grupper, og derfor retter den også sin forfølgelse mod bl.a. shi’itterne hvis huse markeres med bogstaget ”r” for ”rwafidh” (der betyder ”dem der afviser”, altså afviser sunni-islam). Det løber en koldt ned ad ryggen, når man læser noget sådant, som giver mindelser om Hitlers behandling af jøderne. Og det samme gælder, når man hører de endnu ikke bekræftede rygter om, at ISIS er begyndt at korsfæste kristne.

I denne frygtelige situation er det vigtigt at lytte til de kristnes og muslimernes stemmer i Mellemøsten.

Den irakiske premiereminister Nouri al-Maliki, der selv er shiit, sagde i en udtalelse for nylig, at ”Det, som ISIS – terroristbanden har gjort mod vore kristne borgere i Ninive-provinsen og deres aggression mod kirker og bedesteder i de områder, som de kontrollerer, uden nogen somhelst tvivl afslører denne gruppes ekstremistiske kriminelle og terroristiske natur.”

Generalsekretæren for Organisation of Islamic Cooperation, der repræsenterer 57 muslimske lande, Iyad Ameen Madani, har taget kraftigt afstand fra, at ISIS under trussel om henrettelse har fordrevet kristne som en forbrydelse, der ikke kan tolereres. ISIS handlinger har, ifl. Madani intet at gøre med islam og islams principper og appellerede i stedet til retfærdighed, fairness, trosfrihed og sameksistens.

Helt på linje med ham udtaler den øverste åndelige leder i Tyrkiet, Mehmet Gormez, sig. Han tager kraftigt afstand fra ISIS hærgen. Muslimer skulle ikke være fjendtlige over for menneske med andre synspunkter, værdier og tro og behandle dem som fjender.

Den kaldæiske katolske patriark i Bagdad Louis Raphael Sako appellerede efterfølgende især til moderate muslimske brødre, som har en stemme i Irak og i verden om at komme de kristne til undsætning. ISIS behandling af de kristne er, skriver patriarken, i modstrid med islams lære og tradition. På trods af forskelle i tro og dogmer har kristne og muslimer levet et broderligt liv, skriver han. ”Vi appellerer til jer med al den styrke som vi har; vi appellerer broderligt til jer, i det menneskelige broderskabs ånd … vi bønfalder især vore irakiske brødre og beder dem om at genoverveje og reflektere over den strategi, som de har valgt, og beder om, at de vil respektere uskyldige og ubevæbnede mennesker af alle nationaliteter, religioner og sekter”. Patriarken slutter med en appel til omverdenen om at bede for ”Iraks folk og regering, for muslimernes frelse og for alle irakiske kristnes frihed”

Uanset hvad der sker i andre dele af verden i denne tid, er det vigtigt at vi ikke glemmer de forfulgte kristne i Irak, men at vi beder for dem og gør, hvad vi kan for at støtte dem. Men det, som de kristne i Irak ikke har brug for, er, at vi italesætter ISIS’s grusomme forfølgelse af dem som en kamp mellem Iraks muslimer og kristne, eller mellem islam og kristendom. Hvis de kristne skal have en fremtid i Irak og i det øvrige Mellemøsten – og det må vi inderligt håbe bliver tilfældet det for så mange som muligt – så kan det kun være sammen med, og i samarbejde med, deres muslimske medborgere, sådan som det tidligere har været tilfældet.

For som patriarken minder om: ”Hvor meget har kristne ikke taget del især her i østen siden begyndelsen af islam. De har delt sved og bitre livsomstændigheder; kristent og muslimsk blod er blevet blandet, når det blev udgydt i forsvaret af deres rettigheder og deres lande. Sammen byggede de en civilisation, en arv. Det er i sandhed uretfærdigt nu at behandle kristne på en måde, hvor de bliver forkastet og kastet bort og betragtet som værdiløse.”

Christiansfeld, mandag, den 4. august 2014
Mogens S. Mogensen